Uddrag fra læserdebatten |
25. november 2005
TEMA: Læs forskellige debattørers bud på svar i denne uges indlæg fra læserdebatten
Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen
Jeg har været ikke synligt handicappet igennem 25 år (i hvert tilfælde i påklædt tilstand). I lidt over en tredjedel af mit liv har jeg undværet en stor del af mit "kloaksystem".
Jeg føler det hverken som en straf eller gave – måske nogle enkelte gange som en gave. Da jeg hele mit liv har været ateist, har mit handicap ikke indvirket på min mening, om der findes en eller flere guder. I hvert tilfælde har jeg ikke set det som straf fra en "gud", som ikke findes.
Alle handicap har på en eller anden måde en biologisk forklaring. Så det er en dårlig idé at blande jeres guder ind i det.
Trods mit handicap har jeg levet et skønt og indholdsrigt liv og tænker mig at fortsætte med det.
Af TreramAt være handicappet er hverken en straf eller en gave, det er en kendsgerning. Hvordan man tackler det, kan man kun udtale sig om, hvis man selv er det. Det er op til os andre at støtte så meget som muligt.
Det er ikke alle handicappede, der bidrager med symfonier, og hvad ved jeg, til den såkaldte menneskehed. Der er ganske almindelige mennesker, der er handicappede, og de er lige så meget værd.
Af jmpAt være handikappet ser jeg som en straf, som man afsoner på grund af handlinger begået i et tidligere liv. Det er en del af Karma loven.
Der er en grund til at alting sker, og denne grund kan findes tilbage i et tidligere liv.
Hvis en fattig eller handikappet accepterer sin tilstand og stræber efter at blive et godt menneske vil dette individ jo blive belønnet i det næste liv.
Den rige person kan forbedre sin situation ved at HJÆLPE den fattige, hvorved han har begået en god dyd som jo selvfølgelig også bliver belønnet.
Af SinghNår jeg tænker på, hvad de blinde har betydet for udviklingen af musikken, at Beethoven var døv, da han komponerede sin 9. symfoni, at den store fysiker Steven Hawkings er næsten totalt lammet af ALS, men har ydet de mest epokegørende bidrag til astrofysikken, at H. C. Andersen var handicappet pga. sin seksualitet, men præsterede eventyrlige fortællinger for børn og voksne præget af dyb kristen indlevelse og stadig tilhører verdenslitteraturen, så er det lige før, man kan blive helt misundelig og slukøret over at være så pokkers almindelig og normal!
Men heldigvis ved jeg, at vi alle er usædvanlige og unikke, og det eneste, der derfor absolut ikke findes, er et helt almindeligt og normalt menneske - og Gud ske tak og lov for det!
Af Ipso Facto (uddrag)Du kan læse hele tråden ved at klikke http://debat.religion.dk/postlist.php?Cat=&Board=17112005">her
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk