Alle kan udvikle sig

Synspunkt:

Jeg kan tænke mig, at man som handicappet er bevidst om at være anderledes og ikke kan deltage i samfundet på samme vilkår som andre. Det er noget fælles for handicappede, hvad enten de har et fysisk eller et psykisk handicap. Det kan let kan føre til en følelse af isolation.

Indenfor mahayana-buddhismen har man den opfattelse, at alle levende væsener - både mennesker og dyr - har buddhanaturen, der ligger i alle som en kim eller et potentiale til at opnå buddhatilstanden.

Dette giver en bevidsthed om at være en buddha i sit inderste væsen, hvilket kan være en kilde til selvrespekt og værdighed. Dette giver også en tendens blandt buddhister til at betragte andre mennesker og væsener med respekt og som ligeværdige.

Mennesker med et handicap har mulighed for at udvikle sig som mennesker livet igennem. Det er noget, der anses for vigtigt i buddhismen. Motivationen, hos dem som vil udvikle sig, kan være at blive et bedre menneske eller ønsket om at vække og afdække buddhanaturen, at gå hinsides samsara. Det kan man gøre ved at træne sit sind, hvilket er noget, der er vigtigt i buddhismen.

Handicappede er lige så forskellige som alle andre mennekser, og det er specielt for buddhismen, at der findes mange forskellige metoder til at udvikle og træne sit sind.

Mennesker med et fysisk handicap vil f.eks. være i stand til at træne deres sind gennem meditation, hvis de har interesse for det. En anden metode, som kan bruges af mange, er at recitere et mantra eller bønner, hvilket anses for at være til gavn for en selv og omgivelserne, fordi enhver praksis - i hvert fald indenfor mahayanabuddhismen - afsluttes med at tilegne den til ens eget og alle andres velfærd. Det giver en stor værdighed og kan modvirke følelsen af isolation.

Jeg ved ikke om disse metoder kan bruges af psykisk udviklingshæmmede.

I vores velfærdssamfund vil buddhister gøre brug af de muligheder for hjælp, som samfundet tilbyder. I de asiatiske lande, hvor buddhismen er mest udbredt, er disse muligheder ikke så udbredte. Her vil familien typisk tage sig af den handicappede, hvilket uden tvivl vil være en belastning i en meget fattig familie.

Men man vil finde egnede opgaver til vedkommende, fordi der er brug for, at alle deltager i familiens liv og arbejde.

Birgitte Kolby Jensen
Buddhist, bibliotekar

Religion.dk sætter i denne uge fokus på forskellige religioners syn på handicappede. Mandag skriver kristne Nana Hauge, tirsdag giver Lene Andersen et jødisk perspektiv, onsdag redegør Birgitte Kolby Jensen for buddhismens opfattelse af handicappede. Den muslimske imam Ahmed Akkari leverer torsdag det sidste indlæg.