Præstekjoler og kirkerum

Spørgsmål:

Kære Leif Christensen

I dag var jeg til min første gudstjeneste i kirken. Jeg undrede mig over, at præsten startede med at have en hvid kåbe på med et kors og en trekant. Hvad er symbolikken bag dette, og hvorfor skiftede han kåber undervejs i gudstjenesten?
Desuden var alteret vendt væk fra menigheden. Er der nogen grund til at fastholde denne symbolik?
Med venlig hilsen

Mariazara Pervin

Svar:

Kære nye kirkegænger

Folkekirkens rum og gudstjeneste er fuld af symbolik, som for de fleste vedkommende går mange århundreder tilbage i tiden. De ældste kirkebygninger i Danmark er de såkaldte romanske langhuse, hvor menigheden sidder på bænke i retning mod den østlige væg, og hvor alteret er placeret op ad muren.

Selvom skiftende tider har bygget om og bygget til, har man fastholdt den symbolik, at enhver gudstjeneste er fejringen af Jesu opstandelse som den opgående sol, der forvandler nat til dag – ja død til liv. Den opstandne Jesus er enhver gudstjenestes centrum, og alteret er en trone for den genkomne Kristus.

Vi har dog også andre typer kirkerum i Danmark fx de bornholmske rundkirker. Her er grundplanen cirkulær, hvor cirklen symboliserer det evige, og rummet opfordrer til bevægelse rundt om midteraksen.

Nyere danske kirker har imidlertid gennemgået en udvikling, hvor alteret placeres i samme åbne rum som menigheden og som oftest også i samme niveau. Den ændring er sket for at understrege alterets betydning som et bord, hvorom menigheden samles for at fejre nadver.