De mange tungemål

Nu træffer det sig så heldigt, at alle forretninger i nævnte galleri er forførerisk åbne ud mod det købelystne publikum; på denne måde kunne jeg heldigvis pejle mig frem til en boghandel for at snuse ('shoppe') lidt rundt der, nu da jeg ikke kunne komme til at se på kunst.

Jeg opdagede dog, at man i galleriets 1.sal nok kunne være tilskuer til sportskampe, idet en trappe førte til det på denne etage sig befindende "Stadium". Jeg måtte dog skuffet returnere til gulvplanet, da jeg udover diverse til salg udbudte beklædningsgenstande ikke kunne finde disse formodentlig hemmeligholdt idrætter.

Således lettere nedbøjet besluttede jeg at gå en forhåbentlig mere opløftende tur gennem det såkaldte 'Strøg' i Århus. Som den opmærksomme læser jo nok har gættet, er bemeldte by i indlægget her.

Min sproglige forvirring blev dog just ikke herved mindre af at defilere forbi butikker som Lady, Fastfoodposters, Futurestep, Proffice Care, Scandinavian Mens Wear – for dog omsider at standse ud for Jyske Bank, et navn der på direktøren for Århus Festuge (en eller anden indvandrer!) jo nok må forekomme i lige så høj grad at vække følelser af 'bonderøvskultur', som han har haft den høflighed offentligt at udtale, han får ved sit eget foretagendes navn "Århus Festuge" (hvorfor man vel også tør formode, festugen for de dannede og velbeslåede så fremover følgelig vil bære betegnelsen "Århus Festival Week").

Nu viste det sig imidlertid, at jeg blot var gået forkert i byen. Jeg skulle have været ad Søndergade, Nå, men ned ad Søndergade ("South Street") med fornyet håb om en god dansk bytur.

Forbi alle de spændende forretninger her: Jack & Jones, Bestseller, Kelly Services (endnu et vikarbureau), Baresso Coffee, Bed-Zone, Benetton, City Sandwich, Companys og sidst men ikke mindst: McDonald's – dét véd selv jeg da, hvad er, så der går jeg aldrig ind!

Jeg endte i en sådan grad af forvirring og frustration, at jeg kraftigt overvejede at aflægge et besøg i noget, der kaldte sig "Jysk Fobi Skole" (vel nærmest "Jutland Fobia Center" for andre uindviede 'bonderøve'), men tog dog den beslutning at returnere straks og uden flere unødige ophold til mit hjem i forstaden nogle kilometer nord for Århus.

Hvilken usigelig fryd og lettelse var det ikke at gense denne småbys to forretninger: "Købmand " og "Dagli' Brugsen" – NU var jeg kommet hjem - hjem til Danmark igen!

–––––––––––––––-

Umiddelbart forekommer det med ovenstående i ubehagelig frisk erindring derfor naturligvis både forståeligt og visionært, når jeg i den lokale gratisavis 'Urban' samme dag kunne erfare, at borgmester Louise Gade ville foreslå indført undervisning ikke I men PÅ engelsk –altså i andre fag end selve faget Engelsk, på de højere klassetrin i de århusianske skoler fra de kommende år.

Angiveligt for at 'forberede' eleverne bedre til være 'rustede' til 'globaliseringens' krav og forventninger. Så vidt jeg kunne forstå, var forslaget endda blevet modtaget med almindelig velvillig indstilling fra de øvrige partier i Århus byråd (man kunne jo fristes til at formode, medlemmerne af byrådet også finder det en anelse svært at finde de rigtige forretninger i galleriet og på 'Strøget').

For det kan vel næppe tænkes, at Århus Byråd og fest(original)uge-direktøren ligefrem hader og foragter Danmark, en tanke, der ved læsning af Till Uglspil's begavede og klartskuende indlæg ellers umiddelbart kunne synes overordentlig nærliggende.

I så fald må jeg da kraftigt bifalde, om de pågældende personer ville overveje at forlægge deres fremtidige virke til et engelsksproget –altså HELT engelsksproget land frem for som nu at bidrage til yderligere nedslagtning af vort højt elskede modersmål.

Men, som Till Uglspil så viist spørger: Er der mon overhovedet noget land, der ville kunne acceptere dem som indvandrere?

Der er dog, så vidt jeg kan se, i hvert fald én alternativ brugbar løsning på dette alvorlige tosprogs-problem:

Hvis vi danskere, de af os, der endnu magter modersmålet i tale og skrift, udvandrede til f.eks. det amerikanske Danevang, kunne den resterende 'globaliserede' befolkning helt undgå et tosprogs-problemet ved at overgå fuldstændigt og konsekvent til det engelske sprog.

Alle ville glade og tilfredse. Denmark ville gå en strålende, global, økonomisk fremtid i møde, og vi andre kan videreudvikle det oprindelige danske sprog og holde såvel dette som fanen og kongehuset højt hævet over resten af den omgivende verden i vort nye national-romantiske paradis på Jord – til glæde for fremtidens historieforskere!

SAK

Du kan læse hele tråden, der starter med Till Uglspills indlæg, ved at klikke her