Benny Alex |
16. november 2005
Dødsangst - Det er, når du ikke ved, hvad livet er, at du frygter døden. Forfatter Benny Alex skriver
Spørgsmål:Jeg er en stærkt troende kristen - og lever efter bedste evne et kristent liv. Men alligevel er jeg meget bange for døden.
Mit allerhøjeste ønske er at leve med troen på det evige liv. Det ville give mig fred i sjælen og dermed langt større overskud til at udøve næstekærlighed og være barmhjertig.
Hvad kan jeg gøre?
Kaj
Svar:Kære Kaj
Hvis du mærker efter, vil du opdage, at det ikke er døden, du frygter. Det er livet, du frygter. Du har ikke det liv, som du ønsker. Det er grunden til, at frygten for døden overhovedet melder sig.
Forestil dig, at du levede dit liv fuldkommen lykkeligt, at du nød det i fulde drag hvert eneste øjeblik, i al dets storslåede overdådighed. Da ville du ikke et øjeblik frygte døden. For du ved, hvad livet er.
Det er, når du ikke ved, hvad livet er, at du frygter døden.
Jamen, hvem gør ikke det, vil du måske indvende.
Ja, hvem gør ikke det? Kun et fåtal. Men det gør det ikke mindre sandt, at du frygter livet, og at mange andre har det på samme måde.
En ting, som afslører din frygt er, at du gerne vil være sikker i din tro. Du er en stærkt troende kristen, skriver du. Hvad er det, at være stærkt troende? At man ikke tvivler? Det gør du åbenbart, for hvis du ikke tvivlede, ville du ikke frygte døden.
Hvis du virkelig ønsker at komme din frygt til livs, tror jeg, du skal begynde med at blive lidt mere svag i din tro. Det lyder mærkeligt, men tro er ofte en identifikation af noget uden for en selv, det være sig et næstekærligt projekt, en hellig sag eller lignende.
Bag den form for stærk tro skjuler sig ofte en frygt inde i en selv, som man må hjem og se i øjnene, før ens tro kan lutres og blive til virkelig velsignelse.
Jeg vil foreslå dig en lille daglig øvelse, som du kunne lave, inden du lægger dig til at sove. Øvelsen går ud på at lære at dø. Ikke den store død, som du tilsyneladende frygter, men alle de små former for død, som du om dagen prøver at flygte fra gennem en stærk tro.
Tænk på dagens gøremål, de mennesker du har mødt, dine tanker og følelser, glæder og sorger, hvad du har lært osv. Læg det hele ned i en kiste og dø fra det. Afslut hver eneste dag med at sige farvel til alt det, du kender.
Luk øjnene som om du aldrig skulle slå dem op igen. Da vil du muligvis opdage, at frygten gradvis forsvinder og ikke kun det, du vil også opdage, hvor stor en gave livet egentlig er.
For det kommer til dig igen og igen hver eneste morgen, når du vågner med en friskhed og jomfruelighed, som du aldrig tidligere har kendt.
Frygten for døden ophører først, når du over en periode har lært at lukke uvisheden ind i dit hjerte.
Med kærlig hilsen
Benny Alex
Maler, grafiker og forfatter
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk