Send artiklen Holocaust er helt enestående til din ven.
Holocaust er helt enestående
Annonce
flexblock
TEMA: Auschwitz-dagen
- Mød menneskerne fra folkemordet
- Se dokumentar om Auschwitz
- Hvad har vi lært af tragedien?
Læs hele temaet her
Her er artiklen i temauniverset
JØDERNE OG AUSCHWITZ-DAGEN: Det er Det Mosaiske Troessamfunds holdning, at der i den officielle danske udgave af Auschwitz-dagen lægges for lidt vægt på holocaust og på Auschwitz
I Kristeligt Dagblad den 8. november gør Marianne Olsen sig en række venlige, men kritiske overvejelser over det forhold, at "Mosaisk Troessamfund ikke deltager i Auschwitz-dagen den 27. januar", 2006.
Udsagnet er både rigtigt og forkert. Det rigtige er, at Det Mosaiske Troessamfund ikke kan forsvare at deltage i den af DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og Undervisningsministeriet planlagte afholdelse af den officielle Auschwitz-dag. Men det er ikke rigtigt, at Det Mosaiske Troessamfund ikke markerer dagen.
Som medlemmer af den arbejdsgruppe, der for Det Mosaiske Troessamfund arrangerer Auschwitz-dag, vil vi gerne forklare, hvorfor den svære beslutning om ikke at deltage i dette års officielle arrangement er blevet truffet. Egentlig er beslutningen hverken ny eller overraskende. Allerede i år, den 27. januar, blev der sideløbende med det officielle program på Københavns Rådhus afholdt et åbent arrangement i Synagogen i København. Tre ambassadører (fra Polen, Ungarn og Israel) valgte at deltage i Synagogen, ligesom en vifte af politikere og medier havde samme prioritering i forhold til det officielle program. Samtidig var Det Mosaiske Troessamfund repræsenteret på Københavns Rådhus ved blandt andre Arne Melchior, Bent Melchior og daværende næstformand for Det Mosaiske Troessamfund, nuværende formand, Stefan Isaak. Alle deltog aktivt i diverse workshops med mere.
Annonce
Men i år har Det Mosaiske Troessamfund så valgt helt at holde sig til et arrangement i synagogen. Og det er der to grunde til: Ved den første danske Auschwitz-dag i 2003 var Mosaisk Troessamfund inviteret med i den arbejdsgruppe, der stod for den egentlige planlægning af dagen/aftenen. Her var det den institutionelt bredt sammensatte arbejdsgruppes sigte, at Auschwitz/holocaust skulle udgøre den indholdsmæssige ramme omkring arrangementet, men at den jødiske tragedie ikke skulle stå alene. Folkemordet i Rwanda, uhyrlighederne i Bosnien, rædslerne i Cambodja med flere var alle repræsenteret på hver deres måde. Og i al ydmyghed må det siges, at "anmeldelserne" af arrangementet var overordentlig positive. De nærliggende farer ved at fremstille et "lidelseshierarki" var blevet undgået samtidig med, at fremstillingen af hvert folkedrab havde sin helt egen identitet og afholdt sig fra useriøse sammenligninger.
Udsagnet er både rigtigt og forkert. Det rigtige er, at Det Mosaiske Troessamfund ikke kan forsvare at deltage i den af DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og Undervisningsministeriet planlagte afholdelse af den officielle Auschwitz-dag. Men det er ikke rigtigt, at Det Mosaiske Troessamfund ikke markerer dagen.
Som medlemmer af den arbejdsgruppe, der for Det Mosaiske Troessamfund arrangerer Auschwitz-dag, vil vi gerne forklare, hvorfor den svære beslutning om ikke at deltage i dette års officielle arrangement er blevet truffet. Egentlig er beslutningen hverken ny eller overraskende. Allerede i år, den 27. januar, blev der sideløbende med det officielle program på Københavns Rådhus afholdt et åbent arrangement i Synagogen i København. Tre ambassadører (fra Polen, Ungarn og Israel) valgte at deltage i Synagogen, ligesom en vifte af politikere og medier havde samme prioritering i forhold til det officielle program. Samtidig var Det Mosaiske Troessamfund repræsenteret på Københavns Rådhus ved blandt andre Arne Melchior, Bent Melchior og daværende næstformand for Det Mosaiske Troessamfund, nuværende formand, Stefan Isaak. Alle deltog aktivt i diverse workshops med mere.
Men som tiden er gået, er Det Mosaiske Troessamfund gledet mere og mere ud af planlægningen af den officielle Auschwitz-dag. Dette er sket i takt med, at der organisatorisk er lavet en sondring mellem den gruppe, der "bestemmer", og de grupper, som er omfattet af folkemord og holocaust. Sidstnævnte er blevet reduceret til "repræsentanter for berørte grupper", som det hedder i de officielle dokumenter fra Undervisningsministeriet. Repræsentanter for Det Mosaiske Troessamfund har forgæves forsøgt at forklare Undervisningsministeriets embedsmænd, at det ikke er tilfredsstillende, at netop Auschwitz får en perifer placering i det officielle oplæg til programmet. Og trods forespørgsel er Det Mosaiske Troessamfund blevet afslået foretræde for arbejdsgruppen, og dermed mulighed for at fremføre dette synspunkt.
Det er vores holdning, at repræsentanter for "de berørte grupper" – og dette gælder såvel jøder som sigøjnere, bøsser, lesbiske, fysisk- og psykisk handicappede, Jehovas Vidner og de mange andre, der blev sendt til Auschwitz – bør være en del af arbejdsgruppen, og ikke blot betragtes som "berørte grupper" uden egentlig indflydelse på indholdet af dagen.
Og hermed kommer vi til den anden grund til Det Mosaiske Troessamfunds beslutning. Med udgangspunkt i de tanker og overvejelser, der blev gjort i forbindelse med Stockholm-erklæringen fra 2000, der ligger til grund for Auschwitz-dagen, er det Det Mosaiske Troessamfunds holdning, at der i den officielle danske udgave lægges for lidt vægt på holocaust og på Auschwitz. Dette gælder for "den jødiske tragedie", hvor jøder fra Trondheim til Thessaloniki systematisk blev stræbt efter livet, uden at der var tale om noget som helst andet, end at et autoritært styre havde indført racistiske love, der ikke blot gjaldt i deres eget land, men i alle de lande, som styret havde besat, og hvor en systematisk og velplanlagt udryddelse af et helt folk resulterede i drabet på seks millioner jøder, dvs. en tredjedel af hele verdens jøder.
Men holocaust har ikke blot betydning for det jødiske folk. Holocaust er uden fortilfælde, og noget særligt i Europæisk historie, men det kan ske igen, om ikke andet, så fordi det én gang er sket, og derfor er der meget, som både unge og ældre kan lære heraf. Efter vores opfattelse kunne man f.eks. et år beskæftige sig med et helt underbelyst emne som sigøjnernes skæbne, såvel under holocaust, som i Auschwitz. Et andet år kunne man så fokusere på den rolle, som lægerne havde i Auschwitz, og de etiske og moralske dilemmaer, som resultaterne af den grusomme forskning og de medicinske eksperimenter, der foregik i Auschwitz, i dag stiller os i – kan man tillade sig at bruge denne viden? Og der er mange, mange andre helt relevante emner.
Der er mange gode grunde til, at de 47 stats- og regeringsledere i Stockholm -konferencens slutdokument valgte, at holocaust skulle danne rammen om mindedagen, samt at dagen skulle hedde "Auschwitz-dag" og afholdes den 27. januar – den dag hvor verdens største udslettelseslejr blev befriet i 1945. Samme holdning ligger vel til grund for, at FN's generalforsamling for få dage siden besluttede, at d. 27. januar fremover skal være officiel Holocaust-dag, hvilket Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller, tilsluttede sig.
Det Mosaiske Troessamfund deltager naturligvis gerne i arrangementer, der drejer sig om at mindes og lære af verdens desværre alt for mange folkedrab. Men hvorfor skal det hele foregå netop den 27. januar?
Jacques Blum er kultursocolog og Eva Bøggild er ph.d.-studerende
Seneste blog-indlæg
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul
- 31. jul