Kampen om Kierkegaard

Søren Kierkegaard døde for 150 år siden den 11. november. Siden den tid har man kæmpet om den åndelige arv efter ham.

Nutiden er ingen undtagelse. Man læser nemlig Kierkegaard meget forskelligt. Det er fem danske forfatteres bøger om filosoffen fra de seneste 15 år et bevis på.

Eksistenstænkeren Kierkegaard
Dr.theol. Anders Kingo skrev i 1995 disputatsen "Analogiens teologi". Her fremtræder Kierkegaard som kristen eksistenstænker. Det er Kierkegaards religiøse arv, der lægges vægt på. Kingo skriver ud af den eksistensteologiske tradition og er under indflydelse af især Tidehvervsmanden Kristoffer Olesen Larsen (1899-1964).

Kierkegaard som æstetisk dandy
Lic.theol. Joakim Garff fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret derimod har gennem bøgerne "Den søvnløse" fra 1995 og "SAK" fra 2000 vægtet den æstetiske tilgang til værket, hvor samspillet mellem Søren Kierkegaards biografi og teksten har været omdrejningspunktet. Kierkegaard er hos Garff en flanør og dandy, der bruger verden omkring sig til at skabe sit værk.

Etikeren Kierkegaard
I opposition til Garffs fremstilling af Kierkegaard viser Peter Tudvad i "Kierkegaards København" fra 2005 filosoffen i sin tid som et etisk ansvarligt menneske. Ens for Garff og Tudvad er deres markante forsøg på at indfælde ham i sin samtid, hvad han læste, hvem han omgikkes, ja sågar hvad tøjstil han havde.

Kierkegaard skrællet for religion
Peter Thielst udmærker sig i sin bog "Livet forstås baglæns, men må leves forlæns" fra 1991 ved at læse Kierkegaard ikke-religiøst, idet han forsøger at finde det eviggyldige hos Kierkegaard. Dette eviggyldige er hans filosoferen over den menneskelige eksistens. Thielst ser her kun kristendommen som de tilfældige historiske skaller, der skal pilles af for at finde det værdifulde i Kierkegaards filosofi. Derfor har Thielst også forsøgt at oversætte Kierkegaard til hverdagsdansk.

Den sande kristne
Den indremissionske præst Orla Villekjær beskriver i 1996 Kierkegaard i sin bog "Betjent og reformator". Her lægger han vægten på, at Kierkegaards anliggende var at genindføre kristendommen i kristenheden. Det er kirkestormen i 1850'erne, der er hovedemnet hos Villekjær, der beskæftiger sig med Kierkegaards gerning på den indre missions front.

Tre strømninger
Kampen om Kierkegaard er altså langtfra stilnet af.

Der er tre strømninger i tiden. En, som fokuserer på Kierkegaards anliggende ud fra kristendommens budskab (Kingo og Villekjær), en, som fokuserer på det æstetiske, det biografiske og det historiske i forbindelse med filosoffen (Garff, Tudvad), og endelig en, som fokuserer på Kierkegaard løst fra det religiøse (Thielst).