Er artiklens forfatter Ole Skjerbæk Madsen bange for sit emne?

Han kredser omkring dette med tidligere liv, og væver løs med alt muligt irrelevant.

Er det nu rigtigt, når folk husker tidligere liv? Man kunne lige så godt spørge, er det rigtigt, når jeg fortæller om min første skoledag for et halvt århundrede siden.

Er det rigtigt, når jeg fortæller, at jeg i dette øjeblik 28/5-09 sidder i Vedbæk og skriver? Eller er det indbildning og fantasi, eller noget helt andet?

Men jeg husker dele af tidligere liv lige så klart som f.eks. min barndom i dette liv.


Og det er der mange andre der gør. Det er på tide, at den spirituelle forståelse får lov at udfolde sig.

Tak Ole Gerstrøm.Jeg ser at du er en af mine.Hvorfor har jeg ikke set det noget før.Men du må jo have fulgt mig i al den tid jeg har skrevet.Jo selvfølgelig-Åndsvidenskaben er det helt rigtige livsyn.Så sent som i dag blev jeg færdig med den bog jeg nævnte i går.Gang på gang får jeg via bøger besked om at vi er på rette spor,og det har jeg været i 45 år.Men hvem er dem som vil holde sandheden skjult???Jeg har sagt det flere gange-jeg mener det er kapitalismen.
Nu er Dalai Lama så på besøg,så jeg er spændt på at se, hvor meget det bliver omtalt.Pressen har det med at tie den slags ihjel.Det er ikke som når enberømt skuespiller kommer på besøg.så bliver det udråbt helt hysterisk.

Tak Ole.Nu ved jeg hvor jeg har dig,og du ved hvor du har mig.Jeg gør som salig Winston Churchil viser v tegnet.Vi vil vinde ikke sandt.Jeg hilser Kristus i dig.

m.v.h Verner

Hej Ole Gerstrøm.

Du

Men jeg husker dele af tidligere liv lige så klart som f.eks. min barndom i dette liv.


Og det er der mange andre der gør. Det er på tide, at den spirituelle forståelse får lov at udfolde sig.



Jeg

Det kristne evangelie:

At Jesus Frelste os, ved at dø på korset i menneskenes sted, (og samtidig besejrede Døden/Djævelen). At Gud-Faderen derfor kan tage imod os som rensede og tilgivet, (i Jesu forsonende Blod). At vi af Guds Kærlighed og Nåde fra GUD, er frelst ved tro på Jesus, - som verdens eneste frelser. (Det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.)
Jesus må være vores Messias, Herre, Frelser og Gud, og vores bedste Ven, og bo ved troen i vores hjerte, (ånd og sjæl). Og, vi må være "et Tempel" for HelligÅnden, fordi man "bevidst" har taget imod HelligÅnden, ( som kun Herren Jesus kristus kan Døbe os og fylde os med.)

SÅ KAN MAN MÆRKE OG OPLEVE, at Gud VIRKELIG er vores Skaber og gode og Kærlige omsorgsfulde FAR. (Jesus`s FAR, og da også, - vores FAR.)


Troen på Reinkarnation, (Buddhisme):

At i egen kraft at skulle gøre sig fortjent, (ved "gode" gerninger, i liv efter liv, at opnå en fuldkommenhed.) Hvilket er umuligt !! - fordi mennesker aldrig kan blive Fuldkomne, som Gud.

At man tror man har levet før, og kan huske fra tidligere liv; er fordi man kan have nogle ånder i sig, som har levet de liv i forskellige mennesker. Man tror så (fejlagtigt), at det er en selv, der har levet før, haft de liv. -

Når en ånd, som ikke har en krop/legeme, bliver hjemløs, - fordi det menneske den bor i, dør, - vil den lede efter et nyt menneske, den kan tage bolig i.
Så, det er altså ånden der fortæller om dens (mange) tidligere liv, i forskellige mennesker. Så livagtigt, - at personen den nu bor i, tror at det er ham/hende selv, der har levet før. Men, det er det ikke, for det er menneskes lod at dø én gang, og derefter dømmes for Herren Jesu Kristi Domstol.( Hebræerbrevet kap. 9 vers 24-28)

Ja, det kan lyde underligt og "frastødende". Men, vi ved, at Jesus selv og hans disciple netop befriede mennnesker fra (onde) ånder, og dæmoner. ("Løgneånder", fra Løgnens fader. Den pragtfulde engel/Serafer Lucifer, som kalder sig Lysets engel, men som i virkeligheden blev til, og nu er, "løgnens fader." Satan.
Så jo, - de er virkelige, - også i dag.
Men, Jesus har i HANS eget navn, givet os myndighed og autoritet over dem, så de må, (skal), forlade mennesker. Sådan virker det.

Du skriver:
"At Jesus Frelste os, ved at dø på korset i menneskenes sted, (og samtidig besejrede Døden/Djævelen). At Gud-Faderen derfor kan tage imod os som rensede og tilgivet, (i Jesu forsonende Blod). At vi af Guds Kærlighed og Nåde fra GUD, er frelst ved tro på Jesus, - som verdens eneste frelser. (Det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.)"

- Hvordan kan du dog sige, at frelsen ikke afhænger af gerninger?

"Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det. For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv? For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger.”
(Matthæus 16, 24-28)


Du skriver:
"Jesus må være vores Messias, Herre, Frelser og Gud, og vores bedste Ven, og bo ved troen i vores hjerte, (ånd og sjæl). Og, vi må være "et Tempel" for HelligÅnden, fordi man "bevidst" har taget imod HelligÅnden, ( som kun Herren Jesus kristus kan Døbe os og fylde os med.)"

- Og det er netop ved at holde Jesus' bud, at vi får Helligånden:

"Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham."
(Johannes 14, 15-21)

- Og hans bud? Ja, det er da netop at gøre godt!

"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."
(Matthæus 25, 31-46)

Jeg har ikke læst alt hvad Dalai Lama har sagt,Men selvfølgelig behøver mansom kristen ikke at konvertere til budhismen.Man behøver ikke at være budhist for at gå indfor reinkarnationen.Det kan man godt gøre som kristen.
Dersom han har sagt dette,så forstår jeg hvad han mener,thi så er sagen en helt anden.Nu har han skrevet mange bøger,mendet er længe side jeg har læst dem.Menjeg mener at han går indfor reinkarnationen.Men han er på rette spor når han siger at alle religioner har den samme Gud og at de bør slutte sammen og arbejde for kærlighed og hjælpsomhed over den ganske verden.Og jeg tror Obama er inde på det samme.Obama er den rette mand,på den rette tid.

Men som jeg har sagt hele tiden.Kapitalismen-Materialismen.spæder ben for sandheden,thi sandhedens komme betyder materialismens undergang og det ved de godt.Vi ser at det er begyndt nu med finanskrisen.Folk er bange for at bliver arbejdsløse-miste al deres materielle goder.

Kære derude.Jeg hilser Kristus i jer.Hav engod dag.

m .v h Verner.

Hej..

"Er det nu rigtigt, når folk husker tidligere liv? Man kunne lige så godt spørge, er det rigtigt, når jeg fortæller om min første skoledag for et halvt århundrede siden. Er det rigtigt, når jeg fortæller, at jeg i dette øjeblik 28/5-09 sidder i Vedbæk og skriver? Eller er det indbildning og fantasi, eller noget helt andet?".

- Vi ku' undersøge og validere påstandes sandsynlighed omkring dit opholdssted, første skoledag osv. Men har ingen mulighed for at undersøge menneskers påstande om tidligere liv.
Disse påstande understøttes ikke af et meneskeligt erfaringsmateriale, men fremkommer udelukkende som genkendelige idéer mennesker gennem kulturhistorien fremførte, og ofte i tæt kontakt til en idéhistorie der beskriver, hvor svært mennesker har det i erkendelse af deres egen forgængelighed. Så sandsynligheden for, at det tankestof vi gør os og evt. betragter som en ell. anden form for ånd, skulle bestå som noget genkendeligt og som bevæger sig udover afslutningen på vores liv, er nærmest usandsynlig.

At der ingen empiri er tilstede, at påtande ikke lader sig undersøge for sandhedsgehalt, har aldrig spillet nogen rolle for måden hvorpå religioner forholdt sig til begrebet sandhed. Dér blir noget sandt alene i kraft af opbyggede traditioner der genkendes og opretholdes gennem fælles ritualer, hvor håbet gennem troen som værdisyn, er den bærende kraft for sameksistens i en kulturform. Håber man således tilstrækkeligt og gerne sammen, er der tradition for at vi som menensker er istand til at tilsidesætte det sandsynlige og tiltro det usandsynlige. I sidste ende stiller man slet ikke længere spørgsmål ved om noget faktisk er sandsynligt og muligt, om der faktisk er belæg for at kvalificere udfaldet af hændelser, alene ved håbefulde trosanskuelser. Og det vi ser er jo også her på debatten, enkelte debattører der decideret leder med lys og lygte efter de spinkleste strå til støtte for deres håb om et liv efter døden.

For en ateist, kan det iden grad virke som om, at de lovsange om livet religiøse og overtroiske mennesker ofte besynger overfor hinanden (og i særlig grad overfor ateister), slet ikke handler så meget om livet som om frygten for døden. Og netop det, frygten for døden, vil jeg mene er det sandsynlige og bærende element i disse idéer omkring reinkarnation og religiøse trosanskuelser, det inderste og egentlige virksomme væsen: evnen til at skabe en idé, og derefter leve som om idéen var en realitet i selve livet. Måske man kunne få mere ud af livet, ved at fastholde sit fokus på de vilkår livet tilbyder os et forhold til, nyde osv. det der faktisk ér?

mvh
Simon

et lille indspark i debatten mellem Ole og Simon. ...

Når Simon skriver:

For en ateist, kan det iden grad virke som om, at de lovsange om livet religiøse og overtroiske mennesker ofte besynger overfor hinanden (og i særlig grad overfor ateister), slet ikke handler så meget om livet som om frygten for døden. Og netop det, frygten for døden, vil jeg mene er det sandsynlige og bærende element i disse idéer omkring reinkarnation og religiøse trosanskuelser, det inderste og egentlige virksomme væsen: evnen til at skabe en idé, og derefter leve som om idéen var en realitet i selve livet. Måske man kunne få mere ud af livet, ved at fastholde sit fokus på de vilkår livet tilbyder os et forhold til, nyde osv. det der faktisk ér?





Du slutter dette afsnit med et spørgsmål, så derfor vil jeg tillade mig at give mit svar:

Efter at jeg har måttet "overgive" mig helt til tanken om menneskets reinkarnationscyklus, er alting blevet meget mere meningsfyldt, når vi taler om at være her på jorden i dette liv. ...

Når man er født som en tænksom natur, som ikke bruger al sin tid på at vimse rundt, som du kalder det, er det nok uomgængeligt, at man når til at stille spørgsmål omkring sin overleverede barnetro. ...

For mig er der dyb indsigt og masser af forståelser omkring det, at mennesket reinkarnerer. ...

Kommer til at tænke på, at Flemming Vang vist på et tidspunkt stillede spørgsmålet om, hvem vi er: Er vi den, vi er nu, var i går eller bliver til i morgen. ?

Et godt spørgsmål , som jeg ofte har gået og funderet over, og for mit vedkommende må svaret være, at vi er det hele, for kun sådan er der mulighed for at rumme alle disse forskelligheder, mennesker imellem. ...

Når tanken ikke stoppes ved det, som ér lige nu i dette liv, men finder hvile og forklaring i det, som var i tidligere eksistenser, tror jeg på, at vi vil kunne udvikles mere cababelt til at håndtere vore fremtidige liv og skæbneforløb. ...

Når det er sagt, er jeg helt enig i betragtningen om, at livet er her og nu og må leves og nydes som den gave, det er.

Det handler vel også om at putte noget lys, glæde, begejstring og positivitet ind, hvor man evner det og samtidig formå at se problemerne som udfordringer til vækst i stedet for at lade sig knuge af dem. ... Dér synes jeg også, at tanken om reinkarnation så at sige hjælper til at "løfte perspektivet" op, hvor hjælpen findes. ...



Bare en sidebemærkning
m.v.h.
esther.

Hej..

"Efter at jeg har måttet "overgive" mig helt til tanken om menneskets reinkarnationscyklus, er alting blevet meget mere meningsfyldt".

- Det er fuldt ud muligt, men giver kun mening som et håb (der netop skulle afmontere frygten for døden, der uanset er en ufravigelig kendsgerning)...ikke som en kvalificeret betragtning omkring et sandsynligt forventet udfald. Du vælger at tro, men ikke på realistiske forudsætninger.

"når vi taler om at være her på jorden i dette liv".

- Pointen og det centrale her er jo, at du ingen gode grunde har til at indføre idéer om øvrige liv udover dette.
Det er dette livs grundvilkår du har mulighed for at få det bedste ud af.
Så spørgsmålet er: hva' vil du bruge en idéhistorie til, skabt af mennesker, der faktisk byggede hele synteser op omkring håb om et efterliv, der udelukkende var betinget af kulturelle grundvilkår fjernt fra dine, hvor levealderen dels var kort og frygten for samtidens sygdomme dels skabte frygt, hvorfor tabet af livet i udsigten til døden var et ubærligt vilkår?

Du lever trods alt i en samtid med væsensforskellige forudsætninger i udsigten til fine livsbetingelser - som imidlertid ikke blev skabt af mennesker med sans for datidens religiøse overtro - ikke sandt?

"Kommer til at tænke på, at Flemming Vang vist på et tidspunkt stillede spørgsmålet om, hvem vi er: Er vi den, vi er nu, var i går eller bliver til i morgen".

- Jamen, vi er vel som mennesker betragtet, dels individer med evne til eksistens, men også reminiscenser af en kulturhistorie - omvandrende historier, der viser og beretter noget om en (fælles) fortid, hvor vi tillige er istand til at skabe en ny og bedre historie, samt videreføre den samme. Samtidig har vi så til tider vores hyr med at nyde livet i nuet, p.a. en række filosofiske bestræbelser vi gør os omkring spørgsmål der indeholder konklusioner kulturer før os indførte!
Alt dette har jo grundlæggende noget at gøre med forventninger til tiden i livet, ik'?

"Et godt spørgsmål , som jeg ofte har gået og funderet over, og for mit vedkommende må svaret være, at vi er det hele, for kun sådan er der mulighed for at rumme alle disse forskelligheder".

- Hvis du så ser på uens kulturer omkring dig, på menneskers forskellige historie, hvordan hænger ovenstående så sammen for dig?

"Når tanken ikke stoppes ved det, som ér lige nu i dette liv, men finder hvile og forklaring i det, som var i tidligere eksistenser, tror jeg på, at vi vil kunne udvikles mere cababelt til at håndtere vore fremtidige liv og skæbneforløb".

- Hmm...men er dette ikke netop en konsekvens af det, at man konfronteres med sin egen forgængelighed, som en slutning på historieen. Er dette ikke bare et forsøg på at komme udenom erkendelsen af det forgængelige - at noget fysisk set ender med atter at blive kvælstof, betyder jo ikke at historien som tankestof, gentager eller videreudvikler sig som andet end en kulturel replikation (et méme). Men derimod, at nogle fysisk/kemiske grundvilkår synes at befinde sig i et (umiddelbart set) lukket kredsløb.
Her er det imidlertid værdisyn med menneskers historie, du har ønsker om fortsætter som de blev fortalt og skabt, hvilket netop tager sit udspring i nogle behagelige ønsker og håb, værdisyn der tilfredsstiller nogle idéer du godt kan lide. Men siger disse idéer noget om livet, som det faktisk ér præsenterer sig for dig, eller fortæller disse idéer netop historien om menneskers fortidige sociale livsvilkår, hvorpå du egentlig bare bygger nogle håb og drømme, fjernt fra deres kulturelle betingelser?

Det er i den forbindelse ikke min hensigt at ødelægge håb (det du formentlig betragter som noget "ateistisk destruktivitet") men udelukkende, at se på de faktiske betingelser for en sandhed i de historier vi præsenteres for, alias reinkarnation, guders skabelse o.a. nissefortællinger, indeholdende nirvana'er, himle og 72 golde jomfruer samt andre skrøner. For hva' er det dog for en gang tom formalisme, vi præsenteres for og forventes at indrette livssyn efter, hva' Esther? ;-)

"Når det er sagt, er jeg helt enig i betragtningen om, at livet er her og nu og må leves og nydes som den gave".

- Tja, jeg synes livet er et grundvilkår, og idet lys er det helt dejligt at netop vi var de heldige, set i et biologisk lys. Men det dér med "gaven", det er jo igen samme historie, der har det formål iboende, at genkalde erindringer fra tidligere beretninger religioner var leveringsdygtige i - "guds gave" osv.

Der er for mig at se masser af gods i det, at skabe meningsfyldte liv og kultur, fastholde, at en mening med livet faktisk er en konsekvens af menneskets egen evne til at udvikle sig på en fordelagtige måde og med udsigt til stor tilfredsstillelse. At nogle af os så ikke mættes og måske ikke oplever tilfredshed, det viser noget om det enkelte menneskes evner og forudsætninger, ikke individet eller livet, som et vilkår. Som individer mener jeg, at vi har god grund til at livsnyde, på ryggen af den historie tidligere kulturer muliggjorde. Det i sig selv er helt andre forudsætninger end mennesker tidligere havde at gøre liv med. Deri ligger et pust, for det har sjældent været særlig tilfredsstillende at leve som almindeligt menneske i flere af de tidligere århundreder.

"Det handler vel også om at putte noget lys, glæde, begejstring og positivitet ind, hvor man evner det og samtidig formå at se problemerne som udfordringer til vækst i stedet for at lade sig knuge af dem".

- Vi er mennesker i samme kultur men ofte på uens sociale vilkår. Det i sig selv gør det muligt at opleve glæder hvor også sorgen findes, begejstring hvor også nedslående livsomstændigheder findes, osv. Idet lys, kan vi politisk skabe og bygge nogle fornuftige grundvilkår med udsigt til forbedringer af sociale livsvilkår, men vi kan ikke forvente et "liv i neon", bare fordi vi ikke vil eller evner at indse og erkende, at livet og dets indhold altså har en slutning og at det faktisk er vores lod, på en eller anden måde at få det bedste ud af livet som mulighed.
For derved skaber vi ikke alene politisk naivitet, vi skaber også livsbedrag, hvilket jeg synes religioner i mands minde fortrinsvis har været leveringsdygtige i. Og det er her jeg synes vi med rette kan validere reinkarnation, tarot og talmagi, atrologi og din blomstermedicins egentlige effekt, som et udtryk for håbefulde drømme, mens livet dog er mere end bare en drøm...;-)

mvh
Simon

Hej Simon.


Du


Måske man kunne få mere ud af livet, ved at fastholde sit fokus på de vilkår livet tilbyder os et forhold til, nyde osv. det der faktisk ér?


Jeg


Jeg kan så fortælle dig, at med Gud- Skaberens/Jesus`s Kærlighed og fred i sit hjerte/ånd, - nyder man livet her og nu langt langt mere; både sine medmennesker og hele Guds Skaberværk i naturen.
Fordi man altid kan være sammen med Gud, i Ånden, samtidig med at man også er i naturen og med mennesker.
Og når man er alene, er man alligevel aldrig alene. (Det er godt hvis man ind imellem kan føle sig ensom.)

Hej Elin..

"Jeg kan så fortælle dig, at med Gud- Skaberens/Jesus`s Kærlighed og fred i sit hjerte/ånd, - nyder man livet her og nu langt langt mere; både sine medmennesker og hele Guds Skaberværk i naturen. Fordi man altid kan være sammen med Gud, i Ånden, samtidig med at man også er i naturen og med mennesker".

- Mennesker har i uens kulturer proppet naturen med alverdens himmelnisser, ikke mindst med din mytologi, for på den måde at forsøge at få sin egen naturen ind i hovedet - dog var pointen, at det i givet fald nok ville være smartere at stikke hovedet ind i naturen, fremfor at indleve sig i mytologisk stof naturen slet ikke tilbyder.
Så hvis du tror du forstår dig selv bedre gennem ukritisk indlevelse i kendte kulturers tankestof fra mytomane forfædre, da tar' du ikke alene fejl, men er på velkendte afveje mod samme selvbedrag..;-)

mvh
Simon