Den anden form for straf for vore synder består i, at vi har en gæld til Gud som følge af vores synder, som vi skal afbetale med lidelser eller gode gerninger. Da de fleste af os imidlertid har hhv. gør for lidt af disse, så kommer vi efter døden i skærsilden, hvor vi under lidelser betaler vor restgæld, så vi til sidst kan komme i himmelen.

Imidlertid har de såkaldte helgener både lidt mere og gjort flere gode gerninger, end de behøvede for at betale deres syndegæld. Disse overskydende gode gerninger kommer sammen med effekten af Jesu korsoffer ind på en himmelsk bankkonto, som den katolske kirke råder over. Den kan så give de troende tilskud fra denne himmelske bankkonto, ligesom de troende kan få udbetalinger fra denne himmelske bankkonto, som de så kan overføre til de lidende sjæle i skærsilden. Disse udbetalinger fra den himmelske bankkonto kaldes aflad.

III. Alle kommer i himlen.

IV. Der er intet liv efter døden, da det er nuet det kommer an på.

Det nytter ikke meget at ty til Bibelen, her finder vi også forskellige forestillinger. Vi finder hos Jesus en lære om et liv umiddelbart efter døden i form af et paradis, at være i Abrahams skød og som et pinsels sted (Jvf. Luk. 16,19-31 & Luk. 23,39-43). Ligesom han taler om, at der er mange boliger i hans faders hus (Joh. 14,2). Jesus taler også om opstandelsen (Matt. 22,23-32).

Men disse forskellige forestillinger knyttes ikke sammen. Paulus derimod synes kun at kende til de dødes opstandelse, og det virker som om han mener, at de døde nu sover, mens de venter på de dødes opstandelse. (Jvf. 1. Kor. Kap. 15).

Der er altså nok at tage fat på og diskutere, og vi må nok i virkeligheden indrømme, at vi ikke har noget endegyldigt svar, men at vi må acceptere forskellige trosforestillinger på dette område. Et er dog sikkert, og det er, at Bibelen intet steds taler om reinkarnation!

Det er bemærkelsesværdigt, at nogen kan tro, at Jesu ord om at Johannes Døber er profeten Elias, der er kommet tilbage, skulle kunne være et bevis på, at Jesus skulle have troet på genfødsel.

Ifølge 2. Kongebog kap. 2 så døde Elias nemlig ikke men fór til himmels i en ildvogn. På baggrund af denne tro udviklede der sig en forestilling om, at Elias ville vende tilbage til jorden forud for Messias hhv. dommedags komme. Denne tro finder vi bevidnet i profeten Malakias's bog. Intet steds forbindes denne genkost imidlertid med genfødsel, ligesom Jesus, når han kommer tilbage, jo heller ikke på ny skal fødes af en jomfru!

Forestillinger om reinkarnation og genfødsel (som ikke er det samme, da den første er knyttet til en tanke om en sjæl, der vandrer fra legeme til legeme, mens den anden er knyttet til den buddhistiske forestilling om, at vi ingen sjæl har, men at vi kun er et til stadighed sig forandrende produkt af vores handlinger og konsekvenserne af disse) hænger alle sammen med religioner og kulturer, som ikke opfatter mennesket som unikt.

Sjælen er blot en del af slægtens samlede mana, dvs. kraft (sådan som vi finder det hos en del naturfolksreligioner), eller den er en gnist af det guddommelige, som den skal søge at genforene sig med (sådan som vi finder det i hinduismen og gnosticismen). Eller den er en ren illusion (sådan som vi finder den hos buddhismen).

Det er i øvrigt værd at bemærke sig, at reinkarnation hhv. genfødsel i disse tre sidste religioner grundliggende set bliver opfattet som noget negativt. Frelsen består her i at slippe for at blive født igen!

Endnu mere problematisk er det, at reinkarnationstanken hænger sammen med en udpræget form for gerningsretfærdighed. Min fremtid på den anden side af min fysiske død afgøres af, hvad jeg har gjort, jeg har om så må sige ansvar for min egen frelse.

Dette er efter min mening fuldkommen uforeneligt med forestillingen om, at min frelse ligger helt og fuldt i Guds hænder, og at jeg derfor ikke skal bekymre mig om den men kan leve i tillid til Guds frelservilje.

Det er imidlertid ubestrideligt, at en del af folkekirkens medlemmer øjensynligt tror på reinkarnation. Formodentlig især i den moderne new age version hvor den fjernøstlige reinkarnationstanke omformes til ukendelighed, idet reinkarnation pludselig bliver til noget attråværdigt.

Reinkarnation i denne version kan sikkert virke tiltalende på en del mennesker, fordi det giver et mere konkret bud på livet efter døden end det, som folkekirken kan give. Men det er hermed en typisk form for "luksus" tankegang, hvor man øjensynligt ikke er sig bevidst, at det liv, som flertallet af verdens befolkning lever, ikke er attråværdigt at blive genfødt ind i.

Jeg tror ikke, det giver nogen mening at ville indføre en kætterjagt indenfor folkekirken med det mål, at fordrive alle dem, der tror på reinkarnation. (Om end man nok kunne mene, at man ikke offentligt kan hverve for reinkarnation og samtidigt sidde i et menighedsråd).

I stedet burde folkekirken åbne op for en debat om den kristne tro på livet efter døden og søge en dialog med dem, som tror på reinkarnation uden at vide, at denne forestilling ikke er forenelig med den kristne tro.

Karen M Larsen
Cand.mag. og underviser