Af Hanskrist |
21. oktober 2005
GUDSBILLEDER: I ugens indlæg fra læserdebatten kigger Hanskrist med religiøse briller på islam og kristendommen
Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen
Lad os kigge på islam og kristendom med religiøse briller. I den udstrækning vi taler om islam og kristendom vil jeg gerne sige:
Islam og kristendom er i bund og grund forskellige.
Kort sagt så opererer islam med en Guds menneskeløshed, og kristendommen er bygget op på at dette er lig med synderfaldsperioden. Så ifølge kristendommen så tilhører muslimerne i religiøs forstand den gamle tidsalder, Adam-mennesket, hvorimod de kristne tilhører den ny tidsalder –den historiske periode, hvor mennesket er en ny skabning i Kristus, hvor vi har Guds menneskeliggørelse og endda legemliggørelse at forholde os til takket være inkarnationen, hvor Gud når os, frelser og nyskaber os i Jesus.
Den ny skabelse som islam ikke anerkender, er Guds Ord: Gud i hans konkrete åbenbaringshandling, med begivenheden Jesus Kristus, som er Guds Ord.
Guds ord er i islam det, der står i Koranen, og ikke nogen levende og skabende ny virkelighed, der gør sig gældende på anden måder end ved, at de skal lytte til koranen og følge dens bud til punkt og prikke. En muslim skal altså underkaste sig Guds bud, som de findes i Koranen.
Det er netop dette syn på Gud og på Guds ord, som Paulus helt og aldeles gør op med ved Kristus som vores Herre og opstandne Frelser og nyskaber.
Gudsmennesket findes ikke i islam, tværtimod er og var islam et opgør med denne tanke, som vi finder udviklet i de ældste kristne skrifter nemlig Pauls breve og senere videreført hos Johannes.
Den store forskel kommer af, at islam ikke vil vide af hverken Guds skabende menneskeliggørelse eller Guds skabende legemliggørelse, som vi som kristne er med i. Hvorfor menneskets stilling i kristendommen er en hel anden end i islam.
Konsekvenserne af at mennesket i kristendommen har fået friheden og ånden fra Gud og i Gud, modsat muslimerne, der skal tilbede og underkaste sig Guds bud, som disse er åbenbaret Muhammed og nedskrevet i Koranen, er så store, at det er to helt uforenelige religioner, der er nemlig ingen lighed i forholdet mellem mennesket og Gud i de to religioner.
Islam er en Guds-determineret og Guds-centreret, centripetal (Mekka) og totalitær religiøs bevægelse. I forbindelse med Grosbøll-debatten så vi, at dette også er tilfældet langt ind i de kristne rækker, især hos de nyreligiøse og de gammelkonservative kristne kredse forholder dette sig også sådan.
Kristendommen er selvsagt en Kristocentrisk religiøs bevægelse, det vil sige en Gud-menneskelig udetermineret, skabende, åben, udadvendt og centrifugal religiøs bevægelse.
Med to så forskellige religioner vil dens tilhænger også være bærer af to helt vidt forskellige menneskesyn.
Disse to religioner kæmper om menneskenes sjæle, den ene helt og aldeles på Guds side i den anden gav Gud sig selv for sit uforbeholdne ja til mennesket.
Mange bekymrede hilsner fra Hanskrist
i>Du kan læse hele tråden, ved at klikke
her