Af Shakir |
14. oktober 2005
LÆSERDEBAT: Ramadanen en hellig måned, hvor man forsøger at komme Gud lidt nærmere ved at afholde sig fra verdslige ting. Læs uges indlæg fra læserdebatten i denne uge skrevet af Shakir
Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen
Kære Kristian
Tak for dit spørgsmål om hvorfor vi faster.
Profeten Muhammed sagde i en hadith, at den fastende har to glæder. Den ene er, når han bryder sin faste, og den anden er, når han modtager sin belønning hos Gud.
I islam er det at faste bl.a. næstekærlighed, idet man oprigtigt føler med andre.
Det, Gud påbyder og forbyder mennesket, er ikke for at undertrykke. Det er af kærlighed til mennesket. Nogle vil måske sige, at de ikke behøver at faste, fordi de har troen i hjertet. Det er da også fint at have troen i hjertet, men tro er ligesom en plante. Uden næring dør den. Derfor har Gud givet os nogle værktøjer til at hjælpe os med at holde troen stærk og sund bl.a. bønnen og fasten.
Gud har skabt mennesket i en fysisk og en psykisk del. Gud ønsker, at vi skal være stærke og sunde både fysisk og psykisk. Når vi faster, sker der noget med os fysisk og psykisk. Fysisk renser man sit tarmsystem, hvilket gør, at man ikke er så udsat for tarmsygdomme eller andre maveonder. Psykisk undertrykker man sit ego.
Vi i Vesten lever i en meget materiel velstillet verden, hvor vi faktisk ikke mangler noget. Når man alligevel holder sig fra de mest basale ting som fx vand for en stund, lærer man at sætte pris på det.
Det, at man undertrykker sit lyst og begær, gør, at man er sin psyke overlegen og derfor er psykisk stærkere. Dermed er det ikke sagt, at man som fastende ikke kan få psykiske problemer, det kan vi alle. Men man bryder ikke så nemt sammen, hvis man ikke lige har mad på bordet.
Der er selvfølgelig kriterier for at faste. Små børn, samt gravide kvinder eller syge og gamle må ikke faste, da det kan skade deres helbred. Ligeledes skal man stoppe sin faste, hvis man undervejs bliver syg.
I dag faster man ikke længere i Europa bortset fra nogle enkelte katolske lande, men vi må ikke glemme, at Danmark engang var et katolsk land, hvor det at faste var en helt naturlig ting og en vigtig del af religion.
Ramadanen er en hyggelig måned for alle, der faster, fordi man er sammen om at "sulte", og når fasten brydes ved solnedgang, er det en tradition, at man besøger hinanden. Det er også en stor og god gerning, som Gud vil belønne en for, hvis man inviterer andre til at bryde fasten hos sig selv.
Alt i alt er ramadanen en hellig måned, hvor man forsøger at komme Gud lidt nærmere ved at afholde sig fra verdslige ting.
Med venlig hilsen
Shakir
Du kan læse hele tråden "Hvad kan vi bruge fasten til?" ved at klikke her
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk