Ramadanen er en tid, hvor muslimer opmuntres til at søge Gud, bede flittigere og tænke på de fattige og nødlidende. Koranen vil blive åbnet oftere i de muslimske hjem, og for mange er målet at nå igennem hele bogen i løbet af måneden.

Ser vi bort fra den gruppe, for hvem dagens faste primært er at forstå som en optakt til aftenens udskejelser, kan vi i den kommende måneds tid forvente et muslimsk samfund i fordybelse og refleksion.

I stedet for at pine os selv med grublerier over, hvad de sultplagede muslimer kan finde på af samfundsskadelig virksomhed, mens de fordyber sig i bøn og koranlæsning, skulle vi måske hellere tage fastens udfordring op. Kan vi i vores moderne danske samfund tage ved lære af noget så reaktionært som faste?

Vi har efterhånden vænnet os til at tage afstand fra alt, hvad muslimerne bringer til landet af fremmed tankegods. Men vi behøver slet ikke lefle for islam for at begynde at faste. Vi skal blot genopdage en god kristen skik, der har eksisteret længe før Koranen blev nedskrevet, og som stadig er levende i andre kirkesamfund uden for folkekirken. I den ortodokse kirke lever man eksempelvis af fastekost i de syv uger, der går forud for påsken.

Jesus indstiftede ikke nogen bestemt fastemåned eller bestemte fasteprincipper, og han var da også på mange områder forbeholden over for fastens ydre udtryk. Alligevel skinner fasten igennem i Jesu forkyndelse som en naturlig del af en troendes skjulte praksis.

Jesus siger endda et sted, at det kun er igennem bøn og faste, at man kan uddrive dæmoner. Måske er det forklaringen på, at folkekirkekristenheden ikke ser det store behov for at genindføre fasten, da eksorcisme jo ikke er kirkens mest populære beskæftigelse for tiden.

Jeg tror, vi -- uden at blive alt for puritanske -- må indrømme, at vi også i dag kan have gavn af at faste indimellem. Måske ikke nødvendigvis som muslimerne gør det, men så på andre måder.

Vi forbruger som aldrig før. Pengene sidder løst på os, og dem vi ikke har, låner vi os til. Tid forbruger vi også rask væk. Vores kalendere bugner med vigtige aftaler og møder. Vi ofrer gerne familien og de nære relationer på karrierens alter, og den overskydende tid brænder vi af på let underholdning foran fjernsynet. Også naturens ressourcer forbruger vi uden at tænke dybere over, hvor længe kloden holder til det.

Faste er at holde op med at forbruge og i stedet bruge sin tid og sine penge på noget andet. Måske har vi brug for at sidde i en stol og se indad. Måske har vi brug for at se opad efter en dybere mening med tilværelsen. Måske skal vi se udad til mennesker, for hvem forbrug ikke er en mulighed.

Uanset hvad vi vælger at foretage os, vil en fastetid uden tvivl være godt givet ud.

Glædelig faste!