Prædestinationslæren i dag

Spørgsmål:

Jeg læser lidt sporadisk i Max Webers "Den protestantiske etik og kapitalismens ånd". Hvordan har udviklingen været i den hollandske kirke siden 1920 - eller mere konkret: Hvordan er forholdet til Calvin og prædestinationslæren i Holland i dag? Hvor kan jeg evt. læse noget herom?

Mange hilsner

Inge Bøgel Lassen

Spørgsmål:

Kære Inge Bøgel Lassen

Tak for dit spørgsmål.

Sagen er nok den, at det i dag er svært at finde en calvinist (også kaldet presbyterianer), der tilslutter sig en calvinsk prædestinationslære: dvs. den forfærdende tanke at Gud på forhånd - før skabelsen - har udvalgt nogle til frelse, andre til fortabelse og evig smerte.

I bogen "Reformed Reader: Vol II: 1799-Present" (Westminster/John Knox Press 1993), udgivet af George W. Stroup, hedder det diplomatisk (s. 82-83), at de fleste calvinske teologer i det 20. århundrede har fortolket prædestinationslæren kristologisk (dvs. i forlængelse af teologen Karl Barth), idet tanken er, at Kristus har båret al Guds vrede, og at der derfor ikke længere er nogen fordømmelse af mennesket tilbage hos Gud. I denne tolkning går prædestinationslæren i retning af en universalisme, dvs. tanken om alles frelse.

I bekendelsesskrifterne fra de store calviske ("presbyterianske") kirkesamfund (i Holland, Skotland, USA og Syd-Korea; sidstnævnte er faktisk den største af kirkerne!) lægges vægten dermed ikke længere på prædestinationen, men snarere på Guds evige vilje til kærlighed. De calvinske kirker har derfor næppe længere nogen distinkt prædestinationslære.

Om der så alligevel har overlevet en god protestantisk arbejdsetik, som Weber hævdede for 100 år siden, kan man så diskutere.

Mange hilsner

Niels Henrik Gregersen
Professor i systematisk teologi, Københavns Universitet