Fri sex er ikke et ubetinget gode

Det er et nøglepunkt i den typiske skandinaviske selvopfattelse, at individet har ret til at bestemme over sin egen seksualitet. Det betyder, at man har forbehold overfor forbud på det seksuelle område, som i bund og grund handler om, at individet skal underordne sig religiøse krav uafhængigt af, om disse giver mening for vedkommende og uanset om de bringer lykke eller ulykke i den berørtes liv. Det hører nemlig med til den demokratiske tankegang, at love og regler skal give mening, at man skal kunne argumentere for dem. Det er ikke længere nok blot at henvise til nødvendigheden af en betingelsesløs lydighed mod højere magter. Ligesom enhver har ret til frihed og stræben efter lykke.

Men lige netop fordi man lægger så meget vægt på den enkeltes frihed og selvbestemmelsesret ser man så strengt på seksuelle overgreb, der jo i bund og grund er et angreb på individets ret til at bestemme over sin egen krop og seksualitet, ligesom man er betænkelig ved den seksuelle udnyttelse, som er forbundet med købesex og pornografi. At utroskab skaber smerte og frustration i de berørtes liv er man sig også fuldt ud bevidst. Fokuspunkt er med andre ord ikke respekt for normer men for individer.

Kirken burde efter min mening reflektere over hvorvidt dette skandinaviske syn på seksualitet ikke svarer fint til Jesu ord om, at sabbatten er til for menneskenes skyld og ikke omvendt. At seksuelle normer skal overholdes for normens egen skyld og for at vise lydighed mod Gud og det uanset de personlige omkostninger herved er for mig at se ren lovreligiøsitet. I stedet burde der være meget mere fokus på, at vi synder, når vi skader andre med vores seksualitet.

Kirken burde derfor give de troende støtte til at omgås deres seksualitet ansvarligt. Ansvarligt vil i mine øjne sige, at man ikke udnytter andre, skader andre eller bruger andre som objekter for en egoistisk tilfredsstillelse af egne behov uden hensyntagen til følgerne for ens næste.

Karen M. Larsen
Gymnasielærer