Af Nanna Kinch |
4. september 2005
Ingen er i tvivl om Løgstrups betydning for dansk teologi og filosofi. Men hvordan ser det ud, når vi kigger ud i den store verden?
I disse HC Andersen-tider er vi meget bevidste om, at det danske sprog ikke er nogen hindring for et stort, internationalt gennembrud. Det er faktisk teoretisk muligt at skrive sig ind i den globale kulturarv – på dansk. Desværre ser det ikke umiddelbart ud til, at dette vil ske for teologen og filosoffen Knud Ejler Løgstrup (1905-1981).
OversættelserMed hjælp fra Løgstrups enke, Rosemarie Løgstrup, blev flere af hans værker temmelig hurtigt oversat til tysk, og Løgstrup blev godt modtaget i tysk teologi. Den tyske interesse har dog ikke holdt ved, og heller ikke de efterfølgende franske og engelske oversættelser har givet anledning til et gennembrud. Faktisk er det kun i Norge og Sverige, at Løgstrup har fået samme opmærksomhed som i Danmark.
The Ethical DemandI 1997 udkom Løgstrups bog
Den etiske fordring igen på engelsk under titlen
The Ethical Demand. Bogen fik en del opmærksomhed, og selve begrebet om den etiske fordring har fundet vej til fx den sundhedsetiske diskussion i
Provincial Health Ethics Network og
lærebøger i sygepleje. Også i en
australsk fremstilling af forskellige etiske positioner har Løgstrup sneget sig ind.
Løgstrups betydningDer er dog nogle markante personer, der har taget Løgstrups filosofi til sig. Bl.a. Zygmunt Bauman, der har beskæftiget sig med Løgstrups begreb om tilliden som den primære relation mellem mennesker, og hvilken relevans dette begreb kan have i en både individualiseret og globaliseret tid. Også filosoffen Alasdair MacIntyre har beskæftiget sig med Løgstrups begreb om tillid og spontanitet som modsætning til pligten. Et resumé af deres – og andre internationale forskeres indlæg på Løgstruparkivets konference: The Significance of K.E.Løgstrup's Ethics i 2002 kan læses
her.
Midt mellem teologi og filosofiEn simpel forklaring på Løgstrups manglende gennembrud findes nok ikke. Men en grund kan være, at Løgstrups tænkning på mange måder går sine egne veje og bryder med den gængse filosofiske diskussion. I Danmark blev hans doktordisputats afvist tre gange, fordi den blandt teologer blev betragtet som filosofi, og på filosofi blev betragtede som teologi. Dette skel mellem teologi og filosofi, der er endnu skarpere i den angelsaksiske tradition end i den kontinentale, er nok stadig en væsentlig forhindring for Løgstrups tænkning, der på mange måder går på tværs.
Men hvem har også sagt, det skulle være let at være tværfaglig?
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk