Af Carsten Korsholm Poulsen |
2. september 2005
LÆSERDEBAT: Evolutionsteorien er beskyttet af et religiøst hegn, der gør den usårlig for angreb, skriver Carsten Korsholm Poulsen i ugens læserindlæg
Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen.
Lene Andersens indlæg om kreationisme, Intelligent Design og evolutionslæren er spændende og giver et godt overblik over en del af de aktuelle problemstillinger. At kommentere den i en udstrækning, der ville yde den fuld respekt, ville kræve en hel del mere plads end jeg vil bruge her. Men blot et par bemærkninger.
Jeg er undervisningskonsulent og er for tiden dybt involveret i en debat med nogle evolutionister (det foregår på jesusnet.dk under Café Thomas). Selv står jeg for noget, jeg gerne vil kalde kreationisme, men må så straks sige, at det ikke er i Lene Andersens definition - bl.a. anerkender jeg selvfølgelig mutationernes eksistens og har da også en hel del forklaringer på, hvordan de hænger sammen med resten af mit verdensbillede, men det ville blive en lang historie.
Min pointe her: Lene Andersens hovedanliggende er forholdet mellem tro og videnskab. Som jeg ser det, er det den moderne videnskab, der roder tingene sammen. Den producerer - bevidst eller ubevidst - et verdensbillede. Dette verdensbillede er ædt råt af mange vesteuropæere i dag. Dets "trosbekendelse" ruller hen over skærmen i begyndelsen af langt de fleste populærvidenskabelige TV-udsendelser: "For 5 milliarder år siden o.s.v....".
Det glæder mig meget at Lene Andersen taler om, at evolutionslæren er en teori. Det hører man stort set aldrig i f.eks. de nævnte TV-udsendelser - der er det et faktum. Nu er forskellen på en teori og et faktum nok mest teoretisk for Lene Andersen, da hun næppe kan forestille sig noget, der vil kunne falcifisere denne teori. Men for mig er det vigtigt, at det kun er en teori. Problemet er, at det er en teori, der er beskyttet af et religiøst hegn, der gør den usårlig for angreb!
Igen og igen møder jeg det argument, at jeg skal argumentere "videnskabeligt" - Lene Andersen har en udmærket redegørelse for det i sit indlæg. "Videnskabeligt" defineres derefter således, at man f.eks. ikke kan tale om noget guddommeligt, der kan gribe ind på måder, vores empiriske videnskab ikke kan rumme. Og så har man afskåret sig fra en rigtig stor del af virkeligheden. Sand videnskab - for mig at se - er at være åben for hele virkeligheden - også dens åndelige dimension.
Det er f.eks. lægevidenskaben så ganske småt begyndt at indse: Mennesket er mere end en meget kompliceret maskine. Denne åndelige dimension kan ganske rigtig ikke gribes med den naturvidenskabelige empiris redskaber. Men derfor kan det altså sagtens eksistere alligevel. Det er her Lene Andersen og co. kommer til kort. Det er her, de faktisk er religiøse: de har nogle trosudsagn, som de ikke kan bekræfte på andre måder end ved at sige: "Sådan er det!".
Den slags apriori-udsagn er altid "religiøse" i den forstand, at de kun kan finde støtte i tro, aldrig i naturvidenskabeligheden. Når Lene Andersen arbejder med at overskue verden og gør det ud fra sit apriori: "Der er intet guddommeligt, der kan bruges til at forklare bare én af mine iagttagelser eller blande sig i bare én af mine teorier om livets udvikling", så gør hun det kun indenfor sin egen religiøse mur. Den begrænser hendes horisont. Og så er det, jeg og nogle andre står udenfor muren og banker på og siger: "Lene, vil du ikke med ud og se hele virkeligheden?"
Med venlig hilsen
Carsten Korsholm Poulsen
Undervisningskonsulent
Du kan læse hele tråden, der starter med dette indlæg, ved at klikke her
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk