Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vi vil bare hjælpe til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi vil bare hjælpe

Den diakonale og sociale handling er i centrum i al Agapes arbejde, skriver Lars Thidemann Jensen. (Billede fra Agapes hjemmeside)

Kommenter Hold mig opdateret

HOMOFILI: Agape er ikke en teologisk holdningsforening, men en hjælpeorganisation, skriver landsleder Lars Thidemann Jensen i debatten med Karen M. Larsen

Lars Thidemann Jensen svarer for anden gang på kritik fra religionspanelets Karen M. Larsen. Se links til de tidligere indlæg i højre side.

Kære Karen Larsen

Hvor er det svært at kommunikere via læserbreve! Det bliver så hurtigt til mistro og beskyldninger. Jeg vil gerne indrømme, at jeg i dit gensvar tillægger dig en del mistro og beskyldninger, som sikkert ikke er sande eller retfærdige. Jeg vil dog forsøge at kommentere nogle af dine punkter, og så vil jeg gerne få slået fast, at omkostninger til Basis udgør under 1 % af Agapes arbejde. Agape har en bred vifte af tilbud om hjælp og støtte til personer i forskellige livskriser, som dette arbejde blandt homoseksuelle blot er en del af. Se vores hjemmeside.

Men lige nogle kommentarer til dit indlæg.

Jeg vil starte med at sige, at vi to helt sikkert ikke bliver enige om, hvordan man skal forstå Bibelens tale om, at det er forkert, at to mennesker af samme køn har sex. Vi må bare acceptere, at der findes forskellige holdninger til dette spørgsmål. Jeg kan kun gentage, at jeg på ingen måder vil være med til at dømme mennesker på grund af deres seksualitet. Dommen er nemlig på ingen måder overladt til mig, men ligger udelukkende hos Gud.

Annonce
Jeg forstår dernæst ikke helt, hvorfor det er en hjælpeorganisation som Agape, der står for skud for den teologiske side af denne sag. Vi bruger praktisk talt ingen tid på at beskæftige sig med dette rent teologisk. Vi bruger alt vores tid på at forstå de mennesker, vi møder, og hjælpe dem med det de ønsker.

At du, Karen, bliver ved med at påstå, at disse mennesker kommer til os imod deres eget ønske, og af frygt for udelukkelse af fællesskabet og truslen om evig fortabelse er direkte forkert og en nedgørende argumentation. Vi bør alle frygte fortabelsen, uanset om vi tror på den eller ej, men at male et billede op af nogle familier, der truer deres unge med udelukkelse af familien og fællesskabet samt evig fortabelse, er helt horribelt. Det har ingen hold i virkeligheden!

Hvis du bliver ved med at påstå dette, må jeg måske bare acceptere, at du simpelthen tror, at jeg lyver!

Med hensyn til den avisartikel som du bruger meget i dit indlæg, så har jeg nogle få kommentarer. Det er som privatpersoner, og ikke på vegne af Agape, de skriver dette indlæg. Agape går på ingen måde på barrikaderne mht. vielse af homofile. Det må nogle af de mere teologiske organisationer beskæftige sig med. Det betyder ikke, at vi ikke har en holdning. Men som det er tilfældet i hele arbejdet, så bruger vi disse holdninger til at handle. Den diakonale og sociale handling er i centrum i alt arbejdet. Agape er ikke en teologisk holdningsforening, men en hjælpeorganisation.

Hvad Jacob og Johan er blevet enige om at skrive i artiklen om deres holdninger og de mere kirkepolitiske konsekvenser af disse holdninger må stå for deres egen regning, ligesom den håndboldklub du er medlem af og aktiv i (bare et eksempel) jo heller ikke kan tages til indtægt for dine politiske og religiøse holdninger.

Jacob og Johan gør et kæmpe frivilligt arbejde i Basis, fordi de ønsker at hjælpe nogle mennesker, der kommer til Basis med et problem. Men Basis er ikke et kirkepolitisk arbejde, men et diakonalt og socialt arbejde.

Du skriver, at artiklen er skrevet for med en kirkepolitisk pisk i form af fordømmelse, at få kunder i butikken. Det kan næsten ikke være længere væk fra sandheden. Der kunne skrives meget til dette, så jeg vil kun forsøge at skabe proportioner i dette. Vi modtager godt 1000,- kr. i gaver til Basisarbejdet ud af et gavebudget på knap 600.000,- kr. Basis gav sidste år et underskud på ca. 14.000,- kr. (ud af et budget på ca. 2,5 mio.). Så udover at basisarbejdet i kroner og øre udgør en lille del af Agapes arbejde, så er det bestemt en dårlig forretning. Men det viser jo netop, at for os er dette ikke en forretning, men et stykke diakonalt og socialt hjælpearbejde for en lille gruppe mennesker på ca. 50-100 mennesker på landsplan.

Årsagen til at disse mennesker ikke deltager i debatten er mange. Enten er det fordi de kæmper, eller også fordi de ønsker at ligge dette bag sig. Men jeg ønsker faktisk heller ikke for min værste fjende at komme igennem denne mediestorm og mediemanipulation, som Agape har været udsat for.

Med hensyn til Ruths historie på hjemmesiden vil jeg sige to ting. For det første: Jeg bryder mig som sagt heller ikke om hendes ordvalg, og vil også have folkene bag hjemmesiden til at kigge på den. Men Ruth repræsenterer det brede syn på homoseksualitet, som vi gerne vil stå for, og som blev skitseret i mit sidste svar. Det brede syn går ikke på, at hun bruger ordet helbredelse, men at det faktisk for nogle få stykker kan lykkes at ændre seksuel orientering. Det sker ikke for mange og er ikke målet for vores arbejde (så ville vi også dumpe med et brag!), men det sker faktisk for nogen.

For det andet: Prøv lige at læse de andre personlige beretninger på hjemmesiden, som jo netop viser Basis-arbejdets brede syn og primære ønske om at skabe et frirum og hvilested for en trængt gruppe, der ikke kan få hjælp andre steder. Hvis disse personer skulle have hjælp hos dig, Karen, ville de jo bare få at vide, at de skulle ændre deres grundsyn, hvilket ville være en fodfejl af dimensioner for et stykke sjælesørgerisk arbejde.

Basis kan ikke hjælpe alle. Folk, som ikke deler Basis grundsyn på homoseksuelt praksis, skal jo ikke søge hjælp hos Basis, hvilket heller ikke sker. Vi har folk som først kommer til Basis, men som senere kommer til en anden grundholdning end vi har i Basis, og derfor går de. Fint! Man møder jo heller ikke op i en fodboldklub og kræver at spille håndbold. Hvis man gør, bliver man jo bare bedt om at finde en håndboldklub, fordi de er bedre til at lære vedkommende at spille håndbold!

Med hensyn til EXODUS har jeg aldrig benægtet, at der er link til det på hjemmesiden. Men jeg har benægtet, at vi nødvendigvis deler alle de samme grundholdninger til homoseksualitet og især ikke, at homoseksualitet er en sygdom, man kan helbredes for. Alle dine henvisninger til hjemmesiden viser for mig at se Basis' brede holdning til homoseksualitet, som beskrevet i mit sidste indlæg. Homoseksualitet er ikke én ting, men opleves forskelligt hos den enkelte homoseksuelle. Når der på hjemmesiden bruges ordene "vækst og forandring", så menes der ikke en forandring af sin grundseksualitet, men en vækst og forandring i forhold til sig selv og sin tro på Gud.

Jeg må erkende, at der er signaler på hjemmesiden, der kan misforstås, og dem vil jeg som nævnt gerne kigge nærmere på. Men det ændrer ikke ved vores grundindstillinger, og som alle, der deltager i vores arbejde direkte og ikke bare i tolkninger af ord, vil kunne sige ja og amen til: Det er imod bibelens lære at fordømme folk på grund af deres seksualitet.

Homoseksualitet er ikke en sygdom, man kan helbredes fra. Og Basis ønsker ikke at omvende nogle homoseksuelle eller infiltrere det homoseksuelle miljø, men hjælpe en gruppe mennesker, som kommer til os.

Som i alt Agapes arbejde reagerer vi på nogle behov, som folk kommer til os med. Det kan være forældre, der har mistet et barn, pårørende til personer med spiseforstyrrelser, depressive mennesker, folk med stress/udbrændthed, samlivsproblemer, sorg, livskriser, fobier, afhængighedsproblematikker, seksuelle problemstillinger og så videre.

Til slut vil jeg bare sige, at jeg er virkelig ked af, at du har fået den oplevelse, at vi ikke respekterer dig. Vi to har nogle holdninger til dette emne, som vi ikke er enige i, men det betyder sandelig ikke, at jeg ikke respekterer dig og dine valg. Jeg går da ud fra, at du har truffet dine valg ud fra nøje overvejelser omkring disse spørgsmål, og disse valg respekterer jeg! Jeg ønsker på ingen måde at sætte mig til dommer over dine valg. Basis-arbejdet er åbenbart ikke et arbejde du vil deltage i og støtte, hvilket er helt ok, men det er der så andre, der ønsker.

Jeg må så også sige, at dette bliver mit sidste indlæg i denne debat. Årsagen er, at jeg ikke kan forsvare at bruge mere tid på det. Agape er meget andet end Basis, og disse øvrige arbejdsområder vil jeg nu koncentrerer mig om.

Lars Thidemann Jensen
Landsleder i Agape
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​