Karma er ikke en straf

Hver fredag bringer vi et indlæg fra læserdebatten, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail til redaktionen.

Det lader til at være en udbredt misforståelse, at karma og det at blive dømt af en gud skulle være det samme. Derfor vil jeg give mit bud på en forskel med ønske om at få en god debat i gang. Jeg har ikke styr på, hvordan hverken hindu-karmaloven eller den sikhistiske karma-ide fungerer, idet der begge steder er indblandet en gud. Hvad jeg har styr på, er den buddhistiske forståelse af karma.

Karma betyder årsag og virkning. Det betyder, at hvad vi gør, godt og skidt, har en eksakt virkning, god eller dårlig, men hverken værre eller bedre end det vi selv allerede har gjort. Når det kommer til døden vil vores karma, som en automatpilot, føre os til en ny genfødsel. I den buddhistiske forklaring er der hverken ende eller begyndelse på disse genfødsler, så karma er en slags universel lov, ubrydelig på samme plan som tyngdelovens ufravigelighed. Derfor giver det heller ikke mening at tale om karma som en straf, for karma er blot et udtryk for, at vi selv har skabt den verden, vi sidder i.

Som jeg forstår måden, en Gud dømmer på, er du enten et godt eller et dårligt menneske. Enten er det evig fortabelse eller evig lykke i Paradis. Ingen middelvej. Det er noget, der er over os og højere end os selv, der dømmer os i sidste ende. Ender man et dårligt sted, skal det ses som en straf, et godt sted er det en belønning. Det går ikke nødvendigvis lige op med vores egen fortjeneste.