Asbjørn Petersen |
26. august 2005
ÅBENBARING: Det er en myte, at bibelsynet har ændret sig i historiens løb, hævder sognepræst og initiativtager til konservativt netværk inden for folkekirken
- Vi oplever det sådan, at de folk, der selv har bevæget sig ud i kirkens randområde, nu råber til os, at vi ikke hører hjemme i den.
Ordene kommer fra sognepræst Henrik Højlund, der har været med til at tage initiativ til at samle et netværk af folkekirkens konservative præster og lægfolk. Netværket ønsker at fremme evangelisk-luthersk kristendom i Danmark. Deltagerne får ofte at vide, at de hører til på kirkens højrefløj, men den sprogbrug bryder Højlund sig ikke om. – Vi er nemlig midt i kirkens centrum, forklarer han.
Folk fra netværket mener, at folkekirken skal vende tilbage til "rødderne" og til "det klassiske bibelsyn". Men hvad er det klassiske bibelsyn? Har det nogensinde været der? Og hvis det har, hvornår fandtes det så?
I en tid præget af religiøst opbrud er det vigtigt for Højlund at slå fast, at nogle ting i kristendommen ligger fast.
- Det er en myte, at bibelsynet løbende har udviklet sig. Når man læser Bibelen som Guds ord, så har man det klassiske bibelsyn, som jeg går ind for, siger Højlund.
- Et sådant syn har gennem alle kirkens århundreder været det almindelige i alle kirker jorden over. Det gælder de protestantiske kirker, de ortodokse kirker og den katolske kirke. Enhver der læser Bibelen som en åbenbaringstekst, hvori Gud taler til mennesket, har et klassisk syn på den, fortsætter sognepræsten.
Religionshistorikeren Mikael Rothstein fra Københavns Universitet er lodret uenig:
- Biblen er skrevet af mennesker til mennesker, og den læses og bruges altid i helt konkrete sociale sammenhænge. Teksten bliver til det, mennesker gør den til. Forestillingen om, at skriften skulle være uforanderlig, er en religiøs fantasi, der ikke har hold i virkeligheden, lyder det fra universitetsforskeren.
Et lille stykke hen ad vejen kan Højlund følge religionshistorikeren:
- Vi må konstant være selvkritiske i vores fortolkning af Bibelen. En fælles opfattelse af den som Guds ord sikrer aldrig, at man så også lander i samme forståelse af kristendommen hele vejen rundt. Det fremgår klart af de ret forskellige kirkesamfund rundt om i verden, anfører han.
Men samtidig er det altså klart for Højlund, at Bibelen er og bliver Guds entydige tale til mennesker.
Medfører det så ikke, at mange forskellige opfattelser af, hvad der fører mennesket til frelse, kan eksistere inden for en og samme forståelse af Bibelen?
- Selv med de forskelle bevæger man sig inden for samme fortolkningsrum. De forskellige kirkesamfund fra katolikker og ortodokse til folk fra frikirkerne er som en slags fætre og kusiner, svarer Højlund.
Med til denne familie hører dog ikke sognepræsten Thorkil Grosbøll, der i foråret 2003 blev landskendt for at sige, at han ikke troede på en skabende gud. - Med ham er det som om, vi har hver vores religion, lyder vurderingen fra Løsning, hvor Højlund er præst.
De to biskopper Kjeld Holm og Karsten Nissen har tidligere sagt, at når man har så stor mistillid til det, der sker i folkekirken, som den såkaldte højrefløj er blevet kendt for, så er det oplagt at starte en valg- eller frimenighed.
Henrik Højlund mener derimod fortsat, at han står lige midt i folkekirken, oven på dens basis. Derfor mener han også, at han hører hjemme i folkekirken:
– Meningen med ordet folkekirke er ikke, at den skal følge den skiftende stemning i folket, men at den skal prøve at være kirke i og for hele folket. En kirke der ikke forstår at sige nej kan ikke vise, at den har et andet mandat end folkets, nemlig Guds, afslutter Højlund.
Debat
Skal præsten tro på Gud?
Kirkeministeriet har besluttet at droppe læresagen mod Thorkild Grosbøll, der er blevet verdensberømt for at sige, at han ikke tror på en skabende Gud. Er det klogt - eller til grin?
Skriv din mening i vores debatforum.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk