Lene Andersen |
24. august 2005
TRO: Bibelens engle skal tolkes symbolsk som et billede på en god begivenhed eller måske bare som en god ide, mener jødiske Lene Andersen - se også links til andre religiøse syn på engle!
Spørgsmål:Hvilken betydning har engle i jødedommen i dag? Hvorfor og i hvilke tilfælde henvender engle sig til mennesket i jødedommen? Hvordan ser jødedommen på djævlen?
Med venlig hilsen
Britt Nielsen
Svar:Kære Britt
Engle er ikke noget, vi taler meget om. Nogle tror muligvis på dem, andre opfatter dem som ren folkemytologi. Hvis man begynder at forsøge at beskrive dem med ord, roder man sig formentlig ud i noget temmeligt luftigt. Jeg har aldrig hørt en rabbiner tale om dem i en prædiken eller ved andre lejligheder, så man kan på ingen måde sige, at de spiller en stor rolle. Muligvis kan man støde på dem i kabbalaen, den jødiske mysticisme, men heller ikke dér optræder de ofte.
En ting, som vi aldrig gør i jødedommen, er at afbilde dem. Hverken i synagoger eller i vores hjem eller i den religiøse litteratur optræder der billeder af engle, hverken som bevingede væsner eller i nogen anden form. Og med undtagelse af en kort overgang i 1500-tallet har vi heller aldrig nogen sinde gjort det.
De engle, som optræder i Biblen, har ofte et navn, der slutter på "-el"; Rafael og Michael, for eksempel. "El" betyder Gud på de oldsemittiske sprog, og englene er budbringere fra Gud. Engle nævnes i Talmud (rabbinernes tolkninger fra 200-tallet af Mosebøgerne), men allerede der bliver betegnelsen vist mest brugt som et billede på en god begivenhed eller en god person. Eller måske bare en god idé. Altså ikke en speciel slags skabninger på et eller andet mellemstadie mellem Gud og menneske.
Man kan derfor ikke tale om, at "engle henvender sig" til mennesker i jødedommen. Ordet "engel" betyder "budbinger", og i jødedommen har det altid været budskabet, ikke budbringeren, som var og er det centrale. Begrebet engle i de bibelske beretninger, tror jeg, man skal tolke symbolsk.
Djævelen beskæftiger vi os slet ikke med. Satan findes ganske vist i den jødiske tradition og betyder på hebraisk "anklageren". Men heller ikke Satan skildres som en figur eller et levende væsen. En af de store talmudiske rabbinere, Rashi, beskriver ham som vores egen, indre tilbøjelighed til ondskab. I den forbindelse skal lige nævnes, at engle lige så godt kan være onde eller dårlige engle, som gode. Der er begge muligheder.
I det hele taget taler vi ikke meget om overnaturlige fænomener i jødedommen. Der er mennesker, og der er dyr, og der er Gud. Gud er Skaberen, og mennesket har en jordisk eksistens ligesom dyrene, men i modsætning til dyrene har vi en fri vilje og evnen til at skelne mellem godt og ondt. Det er dét, det betyder, når Biblen siger, at mennesket er skabt i Guds billede.
Med venlig hilsen
Lene Andersen
Jødisk forfatter og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk