| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
BUDDHISTERS KOSTVANER: Midler med bedøvende funktion på hjernen frarådes, skriver buddhist Kim Nguyen
Jeg kunne godt tænke mig lidt mere uddybende information om lægbuddhisters spise- og drikkevaner.
Må man som lægbuddhist indtage alkohol og kaffe?Er der specielle spisevner, som anbefales? Hvis ja, hvilke?
Lone Nielsen
Svar:
Kære Lone Nielsen
Som lægbuddhist må du gerne indtage kaffe, dog bør man undlade at indtage alkohol. Som munk må du gerne indtage kaffe, men ikke alkohol.
Alkohol er et middel, som kan dulme og sløve hjernen, det vil sige, at for megen indtagelse
ændrer på ens bedømmelsesevne eller den fornuftige eller logiske tænkning samt
adfærd/personlighed, hvorfor man som lægbuddhist skal indtage det med måde.
Andre midler med bedøvende funktion på hjernen bør frarådes, her tænkes der på hash, hårde stoffer og spiritus. Man må gerne ryge cigaretter.
Hvis en munk på grund af sygdom eller svære smerter skal bruge alkohol som lindring eller medicin, da vil det ikke betragtes som "synd".
Her ser du også buddhismens frie holdning, det vil sige, at der er regler, men de skal afpasses efter virkeligheden også.
Med venlig hilsen
Kim T. T. Nguyen,
buddhist, læge og foredragsholder
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende