Karen M. Larsen |
24. august 2005
HOMOFILI: Der er mærkelige modsætninger mellem det, som Agapes leder Lars Thidemann Jensen skriver i Kristeligt Dagblad, og det man kan læse på foreningens hjemmeside, mener Karen M. Larsen
KommentarForeningen Agapes arbejde med homoseksuelle er kommet frem i lyset, og det har udløst en del kritik fra politisk side. Værst er det nok for Agape, at de risikerer at miste deres støtte fra tipsmidlerne, så derfor har foreningen efter lang tids tavshed valgt at forsvare sin sag i
et læserbrev i Kristeligt Dagblad den 24. august. Her skriver Lars Thidemann Jensen, landsleder for Foreningen Agape, at han aldrig har sagt og ment, at homoseksualitet er en sygdom, der kan helbredes.
Hvis det imidlertid virkeligt forholder sig således, hvorfor bringer Agapes underafdeling
Basis, der specifikt arbejder med homoseksuelle, på sin hjemmeside
en fortælling om en person, der hævder, at hun er blevet helbredt for sin homoseksualitet? Hvis man virkelig hos Agape går ud fra, at det er uhyre sjældent, at homoseksuelle "helbredes" for deres seksualitet, hvorfor bringer man da førnævnte historie, så den er det første man ser, når man klikker ind på hjemmesiden? Hvorfor bringer denne hjemmeside en artikel, der handler om, at seksuel orientering kan ændres? Og hvorfor linker man i øvrigt til en hjemmeside for den amerikanske forening
"Exodus", der åbenlyst arbejder med at ville helbrede homoseksuelle?
Den samme mærkelige modsætning mellem det, som Lars Thidemann Jensen skriver i Kristeligt Dagblad, og så det man finder på foreningens hjemmeside, gælder også spørgsmålet om, hvorvidt homoseksualitet er en sygdom. Hvis man hos Agape ikke ser homoseksualitet som en sygdom, hvorfor beskriver man så på førnævnte hjemmeside homoseksualitetens årsager på en sådan måde, at den fremstår som en psykisk lidelse forårsaget af svigt i barndommen? At man ved at skildre homoseksualitet på den måde også må skabe alvorlige skyldfølelser hos kristne forældre til homoseksuelle er man i øvrigt øjensynligt ligeglad med.
Jeg synes i øvrigt, det er interessant, at Lars Thidemann Jensen lægger op til at homoseksuelle, der accepterer den bibelfundamentalistiske forståelse af homoseksualitet, risikerer depressioner og personlige kriser, hvis de ikke får hjælp hos Agape. Dermed indrømmer han nemlig, at de bibelfundamentalistiske krav til homoseksuelle er overordentligt skadelige for de berørte homoseksuelle! Til gengæld savner jeg dokumentation for, at Agapes arbejde med homoseksuelle kan forbygge depressioner og personlige kriser hos disse, især set i lyset af, at amerikanske erfaringer viser, at fundamentalistiske organisationer i stil med Agape faktisk har det med at udløse sådanne problemer hos homoseksuelle, der opsøger dem for at få hjælp.
Man kan og skal også sætte spørgsmålstegn ved, om der virkelig er tale om "frivillighed", når homoseksuelle opsøger Agape, sådan som Lars Thidemann Jensen gerne vil have os til at tro. De kristne homoseksuelle, der opsøger Agape, kommer jo typisk fra kirkelige miljøer, hvor man lærer, at "praktiseret" homoseksualitet medfører, at man kommer i helvedet. Og også her på jorden medfører "praktiseret" homoseksualitet ofte, at man udstødes fra menigheden og måske sågar fra ens egen familie, hvis denne også er en del af disse miljøer.
Når homoseksuelle søger behandling hos Agape er der derfor ofte tale om den samme "frivillighed", der præger mange af de arrangerede ægteskaber inden for det muslimske miljø.
Karen M. Larsen
Gymnasielærer, kristen og homoseksuel
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk