Reformationens forvandling

Spørgsmål:

Hvad gjorde kirken for at bevare magten under og efter reformationen?

Merete Dam

Svar:

Kære Merete Dam!

Du tænker formentlig på den lutherske kirke. Hvis du mener, hvad den katolske kirke gjorde for at bevare magten under og efter reformationen, skal der i hvert fald svares helt anderledes, end jeg vil svare, når vi taler om den lutherske kirke efter reformationen.

Spørgsmålet er nemlig, om den lutherske kirke egentlig gjorde noget særligt for at bevare magten. Ja, spørgsmålet er, om ikke en del af det nye ved reformationen var, at kirken ikke skulle have nogen særlig magt.

Lad mig pege på nogle områder, hvor man kan sige, at kirken afgav magt ved at gå fra en middelalderkirke, der ikke havde været igennem reformationens forvandling, til at være en såkaldt luthersk kirke. Før havde paven skullet godkende (mod passende betaling) alle udnævnelser til de større kirkelige embeder. Nu blev dette overladt til kongen. Før havde kirken alle ægteskabssager under sin jurisdiktion. Nu blev det kongen eller staten, der tog denne opgave på sig. Før havde paven kunne tvinge sin vilje igennem ved at lægge et land under interdikt. Nu lod man pave og interdikt være, hvad det være ville; man var ligeglad, og så havde paven ingen magt.

Men vigtigst er vel nok, at to store kirkelige indtægtskilder forsvandt: Afladshandelen ophørte, fordi folk efter Luthers anbefaling ikke mere troede på, at man kunne tilkøbe sig kortere ophold i skærsilden. Og sjælemesserne ophørte, fordi folk ikke regnede med, at man kunne hjælpe sine forfædre på den måde.