Du skal selv begynde

Hvad har bjergprædikenen (Matt 5-7) med næstekærlighed at gøre udover fjendekærlighed (Matt 5,43)? kan du hjælpe mig med at trække noget relevant ud af denne tekst?

Sara

Svar:

Kære Sara!

Bjergprædikenen, Matt 5-7, har faktisk temmelig meget med næstekærlighed at gøre. Ikke på den måde, at den opfordrer os til næstekærlighed, men på den måde, at den giver os forslag til, hvordan næstekærligheden f.eks. kunne give sig udslag.

Dog bliver det nok lettere at forstå, hvis man gør sig klart, at kærlighed hele tiden forstås som kærligheden i et forhold. Der er ikke tale om en følelse, man skal søge at få frem i sit indre, der er tale om, at de forhold, hvori man står til sin næste, skal blomstre, at parterne skal føle tillid til hinanden, at man i disse forhold skal være opmærksom på, om tilliden er intakt eller brudt.

Hvis den f.eks. er brudt, så nytter det ikke noget, hvis man bastant vil holde på sin ret, hævder Jesus. Og det er aldeles ikke indlysende for os, der står i en sådan situation. For netop, når forholdet er gået i stykker, går vi og ruger over, at det dog var os, der havde ret. Skal forholdet genoprettes, giver så Jesus os det gode råd, at så skulle vi tage og se bort fra vor ret, det ville være en god idé, om vi måske endda lod den anden få ret.

Det er det, han siger, når det hedder: "I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham" (Matt 5,38-41).

Man kan måske også i en sådan situation have godt af at høre formaningen i Matt 7,3:

"Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje".

For netop, når vi er godt gale på den anden, har vi meget svært ved at se vore egne fejl. Næstekærligheden kan vi have som et fint, forkromet ideal. Men Jesus vil have os ned på jorden, hans formaninger er håndfaste og jævne. Det gælder også formaningen lige forud:

"Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med". (Matt 7,1 f.) Vi får den holdning tilbage fra fællesskabet, som vi møder fællesskabet med. Hvis du i et forhold til et menneske er vranten, irritabel, hoven eller sur, så får du før eller siden den holdning tilbage i hovedet. For vi mennesker påvirker hinanden uhyre meget i vore fællesskaber.

Og nok kan man prøve at "gå enegang", altså selv på egen hånd at være tillidsfuld og imødekommende, men hvor mange gange må man ikke indrømme, at man mere lever af, hvad den anden gør! At man bare reagerer med kærlighed på kærlighed, med tillid på tillid! Og fordi det er sådan, at vi påvirker hinanden så intenst, derfor, siger så Jesus, så tag du og begynd med at genetablere forholdet! Hvorfor ikke! Det kunne jo være, han eller hun reagerede med også at være forstående og imødekommende!

Eller vi kan tage den "gyldne regel", Matt 7,12: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem". Dette er jo ikke, som mange tror, en regel om "noget for noget". Nej, det, der skal være din rettesnor for, hvad du gør mod din næste, er ikke, som noget-for-noget-tankegangen vil sige, det, din næste har gjort mod dig. Det står der ikke et ord om, når man læser den gyldne regel ordentlig. Nej, det, der skal være din rettesnor for, hvad du gør mod din næste, er, hvad du selv kunne ønske dig, han gjorde mod dig, hvis du var i hans situation. Og det er noget helt andet.

Du ville ønske, at den anden begyndte med at bløde forholdet op: Jamen, så begynd du! For det er jo dette ønske, du skal rette dig efter, ikke, hvad den anden har gjort eller ikke gjort.

Lad dette være nok for at vise, at bjergprædikenen indeholder ikke så lidt om næstekærlighed, altså gode råd og forslag til, hvad man kunne tage og gøre i de forhold, man i det daglige står i til sin næste.

Forresten er fjendekærlighed ikke noget, der er forskellig fra næstekærlighed. Ens fjende er jo også ens næste; det er blot en næste, som man p.t. er uvenner med. Men forhåbentlig kan forholdet bringes i orden.

Håber du kan bruge i hvert fald noget af dette.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Tidligere præst, redaktør af www.martinluther.dk