Henrik Wigh-Poulsen |
4. august 2005
SKABELSE: Når Grundtvig siger, at menneskelivet er underligt, betyder det, at menneskelivet ikke sådan lige er til at sætte på en rationel og biologisk formel, forklarer Henrik Wigh-Poulsen
Spørgsmål:Jeg har nogle spørgsmål angående Grundtvigs "Menneskelivet er underligt". Først og fremmest: Hvad menes der med titlen, at livet er underligt?
I 3. vers omtales "menneskerøsten i ørkenen" - og i 4. vers "menneskeånden, det er et ord, som
ingen af os kan udgrunde" - hvordan skal dette forstås?
I vers 6 står der: "De glemmer dem selv som menneskebørn og bliver til dyr efterhånden" -
hvordan kan mennesket blive til et dyr?
I vers 8 står der: "Men dyrelivet i menneske-ham, det er et forhekset uhyre" - hvordan skal
menneskehammen tolkes? Det lyder negativt som et fængsel, og hvem er det, der tales om som værende et uhyre?
Vers 9: "Mennesket er i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge, og derfor
kan han mellem træ'r og dyr med guderne tale og sjunge". Hvad betyder det levende ord, og hvorfor står der guderne - er der ikke kun
tale om én gud?
Afslutningen "i skønne derpå: det er guderne ligt at tale med mennesketunge" - skal det tolkes som, at mennesket er lig med gud i kraft af at kunne tale?
Hvad er Grundtvigs syn på Gud og mennesket?
A.D.
Svar:At menneskelivet er underligt betyder, at det er lig et under. Grundtvig vil også sige, at menneskelivet er en gåde, der efterhånden løser sig. Med andre ord: Menneskelivet er ikke sådan lige til at sætte på en rationel og biologisk formel. Det er skabt i Guds billede.
Når Grundtvig (i v. 3 og 4) skriver om "menneskerøsten i ørken" og "Menneske-ånden", henviser han til Jesus og Helligånden, fordi vi netop, som skabte i Guds billede, bærer den hellige treenigheds mærke. Vi er gennem Kristus i Ånden forbundet med Gud. Han virker i vores menneskeliv, i vores menneskelige hverdag og lader sig forstå i det levende ord, vi har til fælles med ham (v. 9 og 10).
Det er også i ham, vi kaldes til at se ud over vores eget for at forbinde os med vores næste - ikke mindst i det folkelige fællesskab (v.5). Men glemmer vi, at det er Guds ånd, der skaber dette fællesskab, glemmer vi os selv som "menneske-børn", dvs. som skabte i Guds billede bliver vores fællesskab dæmonisk eller dyrisk (v.6). Nøjagtigt som i de totalitære ideologier verden stiftede bekendtskab med i sidste århundrede. "Dyre-livet i menneske-ham" (v.8) er det selviske liv, ideologien, hvor man jagter egne idealer frem for at vokse i Guds kærlighed.
Henrik Wigh-Poulsen
Leder af Grundtvig-Akademiet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk