Ricardt Riis |
30. juli 2005
REFORMATION: Luther vovede at tænke nyt, mens Melanchthon måske ikke helt fik gjort op med sin baggrund humanismen, skriver Ricardt Riis
Spørgsmål:Hvori bestod de teologiske forskelle mellem Luther og Melanchthon? Hvad kan anbefales af læsning herom?
Finn Laugesen
Dronningensvej 8, 4.th
2000 Frederiksberg
Svar:Kære Finn Laugesen
Det er et stort og ret omdiskuteret spørgsmål, du her rejser. Og sjovt nok er det med den slags spørgsmål sådan, at man ikke rigtig bliver færdig med dem. De forskellige kirkehistorier tager spørgsmålet op, for man har hele tiden været klar over, at der var en vis forskel mellem de to teologer. Men man tager det op på ret forskellig måde. Og man tillægger det også meget forskellig vægt.
Groft sagt kan man sige, at Luther er den mere farverige person af de to, han er den, der omfavner det hele, vover at tænke nyt, går helt til bunds i sin teologiske tænkning, mens Melanchthon er den, der måske alligevel ikke helt har gjort op med sin baggrund, humanismen, men ikke desto mindre formår at formulere de lutherske tanker med klarhed og konsekvens.
Én af de mere påviselige forskelle ligger i synet på det, man har kaldt lovens tredie brug. Ifølge den forestilling skulle loven for Luther kun have to brug: En rent borgerlig brug, som man kan bygge samfund på, og en kristelig brug, hvor loven driver til Kristus, fordi det er ved lovens hjælp, man forstår, at man ikke kan gennemføre det, loven kræver. Og så ikke mere, siger Luther. Men Melanchthon vil vistnok sige, at loven foruden disse to brug har en tredie brug: Den kan bruges af den kristne, der er blevet omvendt, som rettesnor for det nye liv.
Men en ting, der gør det indviklet, er, at Luther i sine prædikener også formaner, det vil sige, opfordrer til bestemte ting, der skal gøres, og andre, der skal undlades, når man vil leve som kristen.
Hvor du kan læse om det?
Det véd jeg godt nok ikke sådan lige. Men Leif Grane har skrevet en bog om Confession Augustana, altså den augsburgske konfession. Mon han dog ikke kommer ind på forskellen dér?
Ellers vil en almindelig kirkehistorie sikkert også nævne det. Foruden at forskellen mellem de to kommer til udtryk i henholdsvis Luthers og Melanchthons levnedsbeskrivelse.
Skulle du give dig til at søge på nettet, kan det måske betale sig af blande Johann Agricola ind i det. Han og Melanchthon gerådede i 1530'erne i en gevaldig disput med hinanden, netop om disse spørgsmål. Luther vendte sig kraftigt mod Agricola og kaldte ham antinomer, det vil sige, én, der ikke vil anerkende loven. Men det er lidt uklart for de fleste, om det, der gjorde udslaget for Luther, var teologiske overvejelser, eller venskabet med Melanchthon.
Ak ja, hvor er teologi indviklet - men også spændende!
Venlig hilsen
Ricardt Riis
Cand.theol. og redaktør af
www.martinluther.dk
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk