Et møde med det uforklarlige

På vores loft har jeg mit skriverum, og der har jeg en del billeder af mennesker - nej personligheder, som jeg har mødt. En dag fik jeg besøg af den gamle rorgænger fra dengang, og da han så billedet af Aage Marcus, udbrød han: "Det var ham jeg så på vej hjem fra Norge!"

Aage Marcus døde netop om eftermiddagen den 16. august 1985, og det var først i 1994, at rorgængeren så billedet - synd at Piet ikke oplevede det.

Skipper

Klokkeklang for en afdød

For mange år siden døde min far i sit sommerhus. Mine forældre er fraskilte, så næste aften besøgte jeg min mor, der bor mange kilometer væk fra fars sommerhus, for at fortælle at far var død aftenen forinden.

Min mor og hendes kæreste, der er politimand, sad og fik aftenkaffe. Betjenten spurgte, hvornår han døde. Ved 22-tiden, svarede jeg. Mor og betjenten blev helt blege, da jeg nævnte tidspunktet, og jeg spurgte, hvad der var i vejen. Det viste sig, at på samme tidspunkt som far døde, havde de to hørt en lyd som et slag på en domkirkeklokke. Betjenten var gået udenfor og rundt om huset for at se, hvorfra lyden kom - men fandt ikke ud af noget. Det talte de meget om, men var ikke blevet klogere.

Anonym

Et pludseligt ubehag

En sælsom oplevelse kom jeg ud for for tyve år siden. Jeg sad i præstegården i Melby i Nordsjælland og nød et måltid sammen med min kone Margrethe. Pludselig fik jeg det dårligt på en usædvanlig måde. Min kone, der var sygeplejerske, blev meget foruroliget.

- Har du ondt ved hjertet?
- Næh, ikke specielt!
- I hovedet?
- Næh.
- I maven?
- Næh, jeg har det bare dårligt sådan over det hele. Ikke et specielt sted!

Min tilstand var bekymrende og holdt sig længe på samme måde. Da måltidet var forbi, ringede telefonen fra Klokkebjerg Plejehjem i Skjern. Min far, indremissionær H.C. Bechmann, var lige død. Kort tid derefter var mit helbred igen normalt.

Den sælsomme oplevelse i 1985 skabte mange spørgsmål, der aldrig bliver besvaret: Hvorfor var jeg den eneste af seks brødre, der fik denne sælsomme oplevelse? Og hvorfor gentog hændelsen sig ikke seks år senere, da mor Johanne døde på Klokkebjerg?

Poul Erik Bechmann, Amager.

Mellem stjerner og satelitter

For fire år siden i en mørk sommernat sejlede jeg i min lystsejler fra Kleipeda i Litauen på vej til Christiansø. Der var havblik og en fuldstændig klar stjernehimmel. Motor og autopilot tog sig af sejladsen, og jeg lå og kikkede op i himlen for at tælle, hvor mange satelitter og stjerneskud der passerede hen over mig på en time.

Da jeg lå der på min nattevagt og talte, så jeg en lysende stribe hen over himlen, der bevægede sig langsommere end et stjerneskud, men væsentlig hurtigere end en satelit. Pludselig ændrede lysstriben retning på 90 grader og forsvandt! Hvad det var, finder jeg aldrig ud af.

Anonym

Smerterne forsvandt

Under et af vore besøg i Medjugorje (kendt Jomfru Maria åbenbaringssted) besøgte hele vores lille gruppe af pilgrimme Father Jozo, kendt fransiskanermunk og åndelig vejleder i området. Efter nogle inspirerende ord gik han rundt og lagde hænderne på os alle. Min mand havde i en måneds tid haft stærke smerter i en nerve i hovedet efter en vaccination før en længere rejse. Da Father Jozo lagde hænderne på hans hoved, nåede min mand lige at tænke: "Bare han lige ville flytte hænderne lidt, så de dækker det smertende sted". Og det gjorde han så med det resultat, at smerten forsvandt som en sæbeboble og ikke kom igen senere.

Blot én af mange underfulde oplevelser i det dejlige Medjugorje!

Esther

Du kan selv dele dine sælsomme historier med andre læsere ved at klikke dig ind i læserdebatten. Følg også med i Kristeligt Dagblads serie med kendte personers sælsomme historier.