I vore skrifter tales der ofte om de sidste dage, hvilket kan betyde afslutningen for det enkelte menneske eller for menneskeheden, eller det kunne være afslutningen for en bestemt nation eller et bestemt folk, skriver Bent Lexner.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
JØDEDOM: Det er Gud, der bestemmer i længden, men Han har givet mennesket dets frie vilje til at forbedre, udvikle og ødelægge, skriver overrabbiner Bent Lexner
Hej Bent Lexner
Jeg er i gang med at skrive en projektopgave om tro og videnskab. Jeg skriver om dommedag ud fra forskellige religioners synspunkter, og om global opvarmning.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan jøder forholder sig til dommedag, og jeg håber derfor, at du vil svare på et par spørgsmål.
1: Siger jeres Bibel noget om dommedag?
2: Hvis den gør, hvad siger den helt konkret?
3: Mener du, at dommedag har nogen forbindelse til den globale opvarmning?
Jeg håber, du vil hjælpe mig med disse spørgsmål, da det vil hjælpe mig meget.
Venlig hilsen
Laura, 8.a, Sanderumskolen, Odense
Svar:
Kære Laura
Den Bibel, vi har fælles -- Det gamle Testamente - siger meget lidt om dommedag. Der tales ofte om de sidste dage, hvilket kan betyde afslutning for det enkelte menneske eller for menneskeheden, eller det kunne være afslutning for en bestemt nation eller et bestemt folk. Der har været tider, også inden for jødedommen, hvor man har tolket disse tider til at være nær på, idet man så ofte har forestillet sig, at så ville Messias komme.
Da jeg er troende, er jeg af den opfattelse, at Gud bestemmer i længden, men at Han har givet mennesket dets frie vilje til at forbedre og udvikle og til at ødelægge. Nej, jeg tror ikke på en direkte sammenhæng.
Mange hilsener
Bent Lexner,
overrabbiner
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk