| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
DOMMEDAG: I buddhisme, hinduisme og sikhisme regner man med cyklisk tid, og det vil sige, at der ikke som sådan findes en "begyndelse" eller "afslutning", skriver religionshistoriker Jørn Borup
Jeg har en projektopgave om tro og videnskab, hvor det underordnede emne er dommedag ud fra forskellige religioners synspunkter, og om global opvarmning. Hertil har jeg et par spørgsmål.
1: Hvad siger buddhisme, hinduisme og sikhisme om dommedag?
2: Hvornår vil den komme?
Venlig hilsen
Laura, 8.a, Sanderumskolen, Odense
Svar:
Kære Laura
Dommedagsprofetier, som vi kender dem fra kristendom og jødedom, findes traditionelt ikke hos de østlige religioner. Her regner man nemlig med cyklisk tid, og det vil sige, at der ikke som sådan findes en "begyndelse" eller "afslutning", men netop, at tiden og al væren derfor "går i ring"; når en epoke "dør", kommer der bare en ny.
Der har dog, specielt i nyere tid, været nogle bevægelser, der også har haft idéer om en form for apokalyptisk afslutning, hvor for eksempel en frelser (i buddhismen i form af den "kommende Buddha", Maitreya) kommer for at "frelse" universet for undergang. Disse er ofte inspireret fra andre (oftest kristne) moderne religiøse tankegange, og anerkendes sjældent af majoritetsreligionen.
Venlig hilsen
Jørn Borup,
Ph.D. i religionsvidenskab
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende