Jeg har beskrevet sikhismen indtil videre som en fredelig religion, men du tænker sikkert: Hvad fredeligt er der ved en religion, hvor man skal bære et sværd?

Har man læst om sikhismen og set dens smukke budskab, vil selv en enhver ikke-sikh også bøje sig for den smukke tolerance, som sikhismen har i forhold til andre religioner. Som Khalsa giver man sin sjæl og krop og lever efter det perfekte eksempel, som Sri Guru Gobind Singh leverede. Han kæmpede for menneskeheden og ikke for et specifikt folk, men Guds folk, os alle.

Sikhere er krigere ja, men krigere for Gud/Allah/Waheguru/God's hær, som er villig til at dø for at forsvare de svage og fattige. Kirpan er ikke et angrebsvåben, men et beskyttende våben for andre, til retfærdighed.

Sikhere er healere på vor jord, som lever efter et budskab om fred, kærlighed, tolerance og forståelse: "With a single, impartial eye, look upon all alike, and see God pervading all." Og: "The One, the Light of the One, abides within my mind; God, the One, is seen in all."

Se dig omkring i verden, se de kriseramte fra Tsunamien, se den daglige deltagelse af sikhere rundt omkring i verden, der hjælper andre folk, som har en anden religion. Selv når de ved, at andre religioner betragter dem som vantro, selv det påvirker ikke en sand sikhs imaan. Vi har Gud/Allah/Waheguru/God som vidne om, at vi kæmper for at hjælpe Guds skabninger. Se deltagelserne i de to verdenskrige, se historien i Mughalernes tid med invaderinger af mange uskyldige folk - selv der kæmpede Sikhere. De fleste krige, Sikhere har kæmpet, er faktisk for andre og ikke sig selv.

Er du klar over, hvor mange sikhere der kæmpede med i Anden Verdenskrig, og for at hjælpe hvem? Briterne, dem som havde massakreret os! Hvorfor hjalp vi så "de hvide"? Fordi de blev slagtet heroppe i Europa.

Du kan læse hele tråden, der omhandler sikhisme, og som dette indlæg er en del af, ved at klikke her