Ikonerne bringer fællesskab med afdøde

Spørgsmål:

Kan du fortælle mig forskellen på et billede og et ikon i sammenhæng med billedbrug i kristendommen? Hvorfor laver vi billeder af Gud, selvom der er forbud mod dette i de ti bud?

Maria

Svar:

Kære Maria

Tak for dit spørgsmål. Selve ordet "ikon" (græsk eikon) betyder "billede"; så sprogligt dækker de to ord over ét og samme indhold. Noget andet er, at særligt i Den Ortodokse Kirke er det sådan, at "ikon" henviser til den billedlige fremstilling af Kristus, Maria og alle de hellige. Disse ikoner har en veldefineret plads i Kirkens lære og i dens gudstjenesteliv.

Ikonerne viser os, hvad alle kristne skal blive, nemlig hellige. Og ikonerne i kirkerummet viser os, at vi ikke holder gudstjeneste alene, men at de, som er døde fra dette liv og nu er i himlen hos Gud, beder sammen med os og hjælper os med at bære vore bønner frem for Gud.

Med hensyn til "billedforbudet" er det en misforståelse, at der skulle være tale om, at billeder er totalt udelukket fra Kirken og det kristne liv. Der er tale om, at Gud forbyder os at lave billeder med den hensigt at tilbede billedet i stedet for Gud. Altså afgudsbilleder. Men billeder er ikke i sig selv forkert. Det kan vi se deraf, at andetsteds i Det Gamle Testamente, dér hvor Israels folk får anvisninger på, hvordan de skal bygge templet, dér får de udtrykeligt besked på at lave billeder af keruber, som skal stilles som vagter ved det allerhelligste.