Det er irrationelt at være fundamentalist

Spørgsmål:

Jeg søger en forklaring på videnskabens stigende indflydelse på danskerne. Hvorfor nøjes mange danskere med at tage udgangspunkt i fornuften og nærmest fornægte troen? For mig at se kan tro og videnskab godt eksistere side om side.

Helle Christoffersen

Svar:

Kære Helle Christoffersen

Du er tilsyneladende bekymret over videnskabens stigende indflydelse på danskerne, og du spørger om forklaringen på det.

Hertil vil jeg sige, at der faktisk er gode grunde til at konsultere naturvidenskab. Fx når det drejer sig om at forstå den fysiske og biologiske verden og de fysiologiske processer, ikke mindst hjerneprocesser, der ligger til grund for meget af vores sjælelige liv. Hvem går ikke til læge, hvis man er syg? Hvem er ikke glad for et stykke ingeniørarbejde, når man skal sætte sig op i en flyver?

På den anden side: Hvem tror i dag på, at lægen kan hjælpe én, hvis man er ulykkeligt forelsket, gerne vil forstå sig selv og andre mennesker eller vil forsøge at nærmere sig Gud? Jeg tror faktisk, at de fleste danskere har en klar fornemmelse for videnskabens grænser, og dermed også for en skelnen mellem tro og videnskab. Videnskabstroen er herhjemme snarere dalende end stigende, vil jeg mene.

Der er nemlig kun en konflikt mellem tro og viden, hvis man går ud fra, at naturvidenskaben kan forklare alt, og at al viden om verden og om selv må være af naturvidenskabelig art. Dette er det, som i filosofien kaldes "scientisme" eller videnskabstro, og jeg tror faktisk ikke, at den er særligt udbredt herhjemme. Men den findes selvfølgelig!

Skal tro og viden så bare eksistere side om side, som du skriver? Jamen jeg tror faktisk, at troen også kan lære meget af natur- og historievidenskaberne. Man kan fx lære, hvorfor det er irrationelt at være fundamentalist. Er det ikke bedre at have en velinformeret tro end en "tyrkertro", som man sagde i gamle dage. Religioner kan måske ligefrem måles på, om de er villige til at lade sig naturvidenskabeligt belære eller ej.

Omvendt tror jeg, at naturvidenskaben også bliver klogere af at gøre sig filosofisk klart, hvad man ikke kan udtale sig videnskabeligt om. Der er altid et hop fra videnskab til livssyn. Af samme grund kan tro og viden, viden og visdom, udmærket leve sammen i en personalunion. Det er min egen erfaring, at de bedste naturvidenskabsfolk er dem, der både ved, hvad naturvidenskaben kan - og hvad den ikke kan.

Mange hilsner

Niels Henrik Gregersen
Professor i dogmatik