Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirken har brug for fornyelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken har brug for fornyelse

"Kristendommen under forvandling" er absolut en bog, man bør læse, hvis man er interesseret i kristendommens fremtid i Danmark og de udfordringer, kirken møder lige nu, skriver Thomas Fischer-Nielsen.

Kommenter Hold mig opdateret

BØGER: Viggo Mortensen tegner et lidt dystert billede af en folkekirke, der i ellevte time stadig ikke er vågnet op til virkeligheden, skriver Thomas Fischer-Nielsen i sin anmeldelse af "Kristendommen under forvandling"

Boganmeldelse

Viggo Mortensen, professor i systematisk teologi og leder for Center for Multireligiøse studier ved Aarhus Universitet, har skrevet en rigtig spændende bog: "Kristendommen under forvandling – pluralismen som udfordring til teologi og kirke i Danmark".

Bogens anliggende er at beskrive den udvikling, der er i gang i Danmark, hvor vi bevæger os fra en kristen enhedskultur i retning af en "multi-kultur" samt, hvordan denne udvikling betyder ændrede vilkår for kirken i Danmark. Videre belyser Viggo Mortensen, hvordan folkekirken og kristendommen i det hele taget påvirkes af denne udvikling og kommer også med nogle bud på, hvordan kirken kan tackle de nye udfordringer.

Fra starten af bogen gennemgås den grundlæggende kirkehistoriske udvikling i Danmark. Der gøres rede for, hvordan Harald Blåtand indførte kristendommen i Danmark, reformationstidens omvæltninger og det videre forløb fra grundloven og op til moderne tid. Videre belyses folkekirkens struktur og økonomi. Det er for så vidt kendt stof, men absolut relevant, idet det bruges til at vise, hvordan kirkens vilkår har ændret sig. Vi har ikke længere en kristen enhedskultur i Danmark, men en "multi-kultur" p.g.a. indvandring, globalisering o.s.v.

Annonce
Viggo Mortensen fortsætter med at belyse det traditionstab, der har været i den danske befolkning, og han giver nogle udmærkede eksempler på, hvordan moderne danskere tænker om religion. Der findes fortsat (typisk ældre) "kernemedlemmer" i Folkekirken, om end der bliver færre af dem. Mange danskere sammensætter imidlertid deres egen religiøsitet med elementer fra forskellige religiøse sammenhænge eller er temmelig uvidende om, hvad kristentro er.

Viggo Mortensen skitserer videre, hvordan kristendommen i Danmark udfordres af de ændrede vilkår. Han fortæller om nye, etniske menigheder, som er kommet til landet og gør også rede for, hvordan det står til med frikirkernes medlemsudvikling. Han demonstrer, hvordan folkekirken kun i meget ringe grad er gearet til de nye vilkår, idet den fortsat hænger fast i en struktur og en kultur, der forudsætter en ikke længere eksisterende mono-kultur.

Folkekirken har gennem mange år stort set haft monopol i Danmark, men som bekendt er monopoler ofte et problem. Kvaliteten er højere, når der er fri konkurrence. Og nu, hvor konkurrencen på det religiøse marked er stigende, har den gamle monopol-institution store udfordringer med at levere et klart budskab, et nært fællesskab og det engagement, som åndeligt søgende mennesker i dag efterspørger. Viggo Mortensen diskuterer forskellige veje frem for kirken, men tegner også et lidt dystert billede af en kirke, der i 11. time stadig ikke er vågnet op til virkeligheden.

Viggo Mortensen behersker sit stof rigtig godt samtidig med, at han anlægger et bredere perspektiv på tingene, end så mange andre – vel bl.a. p.g.a. hans internationale teologiske erfaring. Det handler om kirken i Danmark, men Viggo Mortensen er i stand til at hæve sig op og se bredere på tingene. Han har ganske enkelt blik for, at kristendommen er større end folkekirken i dens nuværende form og formår f.eks. at se de mange nye etniske menigheder som et positivt bidrag til det danske kirkeliv.

Sproget i bogen er friskt og ligetil, og han tør stå frem med holdninger i stedet for blot at beskrive og referere. Også det er en styrke i forhold til så mange andre teologiske udgivelser på akademisk niveau her til lands. Skal man pege på et kritikpunkt, kunne det være, at Viggo Mortensen trods alt gør for lidt ud af at belyse, hvordan kristendommen i andre dele af verden lever og er i vækst. Kirken i Danmark er kun en lille del af Guds universelle kirke, og netop i disse globaliserings-tider kunne det jo være, at der i f.eks. Sydamerika eller Kina var noget inspiration at hente for en dansk kirke i krise!

Når Viggo Mortensen hen imod slutningen af bogen, kommer med sit bud på, hvordan kirken skal overvinde krisen, vender han tilbage til nogle gode, gamle kristne begreber. Han taler om "fornyelse" og "ånd" og antyder næsten, at der er behov for en vækkelse! Skal kirken overleve på de nye markedsvilkår, må den være i mission, den må være lys og salt. Der er behov for en fornyelsesbevægelse og for "en kirke, som ved hvad den står for, og som er stolt af at være sendt til verden med det bedste budskab, der kan sætte mennesker i frihed og give dem værdighed, og som ikke er bange, men tværtimod glade, for at præsentere og repræsentere dette budskab for mennesker af anden eller ingen anden tro".

Alt i alt er "Kristendommen under forvandling" absolut en bog, man bør læse, hvis man er interesseret i kristendommens fremtid i Danmark og de udfordringer, kirken møder lige nu. Det er en bog, der give stof til eftertanke, idet den viser, hvordan udviklingen lige nu er ved at løbe folkekirken over ende. Samtidig må man begejstres over, at der nu tilsyneladende selv på vore statslige teologiske fakulteter er ved at brede sig en erkendelse af, at kirken har brug for en ægte fornyelse, hvis den skal leve! Det er afgjort et lyspunkt!

Thomas Fischer-Nielsen
Cand.theol.

Viggo Mortensen: "Kristendommen under forvandling – pluralismen som udfordring til teologi og kirke i Danmark"

Forlaget Univers. 251 sider. 199 kr.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock