Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Vi hjælper kun for at glæde os selv til din ven.
Vi hjælper kun for at glæde os selv
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
ETIK: Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral og ville kun have foragt for næstekærlighedsbudet om at elske sine fjender og vende den anden kind til, skriver Hans Hauge
Spørgsmål:
Jeg ved, at Nietzsche forholder sig kristisk til næstekærlighed, men forstår stadig ikke hvorfor. Hvad mener han med over- og undermennesker? Og hvad mener han med: "At sige ja til livet er at sige ja til smerten?"
Jeg vil også gerne vide, hvordan Kant ser på budet om næstekærlighed og religion. Kan du forklare mig, hvad Kants tanker går ud på, og hvordan man dernæst kan forstå hans forhold til budet om næstekærlighd?
Venlig hilsen
Siri Meyrowitsch
Svar:
Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral og ville kun have foragt for næstekærlighedsbudet om at elske sine fjender og vende den anden kind til. Han ville sige: "Hvis vi hjælper en anden - fx en der er faldet i vandet - sker det ud fra medlidenhed, og fordi vi forestiller os, at det var os selv, der lå i vandet. Det eneste, der driver mennesket, er viljen til magt, men næstekærlighed er det modsatte. Vi hjælper kun for at glæde os selv.
Annonce
For Kant er livets mål lykken. Alt hvad der bidrager til lykken er godt. Dette skal kombineres med det indholdstomme kategoriske imperativ (som Nietzsche fandt grusomt), der så igen er grundlaget for nutidens pluralistiske liberalisme. Det vil sige, at det er op til den enkelte, hvad lykken er. Næstekærlighed har ikke noget med lykke at gøre. Næstekærlig kan man ikke ville være; det er en fordring, eller et krav, som ingen kan eller vil opfylde.
Så her er der en modsætning mellem Kant og kristendommen. Kant reducerer også al moral til det subjektive eller sindelaget. Vi er selv lovgivere og har selv lavet vor moral og etik. Intet udefra kan bestemme over os. Dog: Der er mange tolkninger af Kant, end jeg kan give her.
Religion og Kant: Et for stort spørgsmål. Han troede på sjælens udødelighed. Gud kan ikke bevises, men man kan kun håbe på ham. Eller man kan sige: fordi vi kan handle moralsk, er der en Gud og ikke omvendt. Moralen er forudsætningen for Gud. Hvad Kristus angår anser Kant ham for at være "det gode princips personificerede ide". Han troede også på, at Guds rige ville komme på jorden en dag.
Hans Hauge
Lektor på Århus Universitet
Jeg ved, at Nietzsche forholder sig kristisk til næstekærlighed, men forstår stadig ikke hvorfor. Hvad mener han med over- og undermennesker? Og hvad mener han med: "At sige ja til livet er at sige ja til smerten?"
Jeg vil også gerne vide, hvordan Kant ser på budet om næstekærlighed og religion. Kan du forklare mig, hvad Kants tanker går ud på, og hvordan man dernæst kan forstå hans forhold til budet om næstekærlighd?
Venlig hilsen
Siri Meyrowitsch
Svar:
Nietzsche betragtede kristendommen som en slavemoral og ville kun have foragt for næstekærlighedsbudet om at elske sine fjender og vende den anden kind til. Han ville sige: "Hvis vi hjælper en anden - fx en der er faldet i vandet - sker det ud fra medlidenhed, og fordi vi forestiller os, at det var os selv, der lå i vandet. Det eneste, der driver mennesket, er viljen til magt, men næstekærlighed er det modsatte. Vi hjælper kun for at glæde os selv.
Så her er der en modsætning mellem Kant og kristendommen. Kant reducerer også al moral til det subjektive eller sindelaget. Vi er selv lovgivere og har selv lavet vor moral og etik. Intet udefra kan bestemme over os. Dog: Der er mange tolkninger af Kant, end jeg kan give her.
Religion og Kant: Et for stort spørgsmål. Han troede på sjælens udødelighed. Gud kan ikke bevises, men man kan kun håbe på ham. Eller man kan sige: fordi vi kan handle moralsk, er der en Gud og ikke omvendt. Moralen er forudsætningen for Gud. Hvad Kristus angår anser Kant ham for at være "det gode princips personificerede ide". Han troede også på, at Guds rige ville komme på jorden en dag.
Hans Hauge
Lektor på Århus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
