Rejsen mod at blive et helt menneske

Langsomt har jeg taget mod til mig og fortalt min psykoterapeut, hvad jeg mente, tænkte og mærkede for derefter at gå ud og stå ved mig selv i verden også. Det har ikke altid været nemt at sige, hvad jeg virkelig tænker har været forbundet med angst for tab af kærlighed og forstødelse, da det er de erfaringer, jeg har båret med mig fra min opvækst. Jeg har ofte været nød til at messe for mig selv: "Jeg mærker det, jeg mærker, tænker det jeg tænker, osv.", når jeg har udtrykt mig. Til tider en angstfyldt oplevelse.

Jeg har været igennem en stor udrensning, hvor meninger, konventioner og moral er blevet vendt og drejet. Det, der var en del af mig, og som jeg troede på, har jeg beholdt og andet er smidt væk. Samtidig har jeg bearbejdet min smertefulde opvækst, turde se den i øjnene så mit liv ikke længere er styret af tidligere oplevelser og ubevidste følelser.

Gevinsten ved at finde ud af, hvem jeg er og få skrællet "som-om-personligheden" af, er, at jeg får muligheden for at tage autoritet over mit eget liv og dermed mulighed for at kunne bestemme over mig eget liv. Jeg bliver ikke længere et offer for, hvad andre mener og tænker, jeg ved, at jeg må tænke det, jeg tænker, mærke det jeg mærker, og sige det jeg siger - det er min rettighed.

Min søgen efter hvem jeg er, er ikke slut, hver dag opdager jeg nye sider af mig selv, og jeg tror aldrig, rejsen slutter. Sorgen og angsten dukker også stadig op, dog ryster det mig ikke længere. Jeg kan nu både se og mærke årstidernes skiften, jeg lever ikke længere lever et liv i snævre rammer for, hvad man bør og skal - jeg lever i større og større frihed. Mit liv føles ikke længere meningsløst.

Trine

Du kan læse hele tråden, der starter med dette indlæg, ved at klikke her