Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fadder af første grad til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fadder af første grad

Fadderne kan hjælpe med i barnets opvækst f.eks. ved at huske barnets dåbsdag og minde barnet om, at det er døbt, skriver Johannes Værge. (Foto: Michael Rønne Rasmussen)

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

TRE HURTIGE: Johannes Værge svarer på spørgsmål fra læserne om begravelsesskikke, barnedåb og kirkerummets indretning

Sognepræst Johannes Værge svarer på tre hurtige spørgsmål fra læserne.

Hjemmealtergang inden døden, udsyngning og klargørelse af liget efter dødens indtrædelse - Stammer disse riter fra kristendommen?

Ja, hjemmealtergang med en døende og udsyngning er gamle, kristne traditioner, som stod stærkere tidligere, men nu er lidt på vej frem igen, i hvert fald hvad udsyngning angår. Du kan evt. læse mere om foranstaltninger i forbindelse med døden i min bog "Når døden bliver virkelig" (Rosinante 2000). Hvad vask af det afdøde legeme, iklædning m.m. angår, må man vel sige, at det er udtryk for almen menneskelig omsorg og respekt. Også det er der lidt mere om i ovennævnte bog.

Er det en ufravigelig regel, at kirkens alter skal stå i øst?

Annonce
Nej, men der ligger en gammel, smuk symbolik i, at menigheden er vendt i solopgangens retning, vendt mod modtagelsen af lys. Bl.a. har Otto Norn skrevet fremragende om det i "At se det usynlige" (G.E.C. Gad 1982). Men som antydet: Der er ikke nogen generel "lov" om, hvordan en kirke skal se ud eller indrettes. Det afgørende må være kirkerummets billedkraft - og funktionalitet.

Når jeg bærer barnet, gør det så mig automatisk til fadder? Skal man være fadder for at kunne blive gudmor? Er det gudmoderen, der skal sørge for at barnet bliver opdraget i den kristne tro, hvis forældrene falder bort?

I reglerne for dåb i folkekirken tales der om forældre og om faddere. Af faddere skal der indtegnes mindst tre, højst fem i kirkebogen. Hvis en af fadderne bærer barnet ved dåben, kalder man efter gammel skik vedkommende gudmor/gudfar. Du vil altså kunne kalde dig selv både fadder og gudmor (og i dit stille sind: Fadder af 1. grad!) Det er efter min mening også naturligt, at fadderne og i hvert fald den, der skal bære barnet, så vidt muligt er med til den forudgående dåbssamtale hos præsten.

Det er gruppen af faddere som sådan, der i tilfælde af forældrenes død har forpligtelse til at sørge for, at barnet får godt kendskab til den tro, det er døbt til. Også i den sammenhæng kan man tænke på gudmoderen/gudfaderen som den, der så vidt muligt går i spidsen. I praksis er det heldigvis sjældent, at den situation opstår, men at være fadder er jo heller ikke kun at være reserve for forældrene; fadderne er supplement til forældrene, udpeget af forældrene til at have en særlig tilknytning til barnet.

Fadderne kan altså hjælpe med i barnets opvækst, f.eks. ved at huske barnets dåbsdag og minde barnet om, at det er døbt; det kan med et lille barn f.eks. ske i tilknytning til, at man går ind i kirken og viser barnet døbefonten, taler sammen om det, man ser i kirkerummet, osv. Dejligt vil det også være, hvis barnet får en sådan tillid til en eller flere af fadderne, at barnet kommer frem med sine spørgsmål om de store ting - Gud, liv, død. Ofte vil barnet kunne spørge, så man bliver overrumplet og ikke ved, hvad man nøjagtigt skal sige.

Et barn kan sagtens klare, at man ærligt giver udtryk for, at det skal man tænke lidt mere over, eller at man vil spørge den eller den. Det er ikke de formfuldendte eller udtømmende svar, der er nødvendige; det absolut nødvendige er derimod, at man viser, at man tager barnet alvorligt. Blot det, at sådanne stunder opstår, er af stor betydning både for barnet og en selv. Det hører - som udløber af dåben i kirken - til livets fineste stjernestunder.

Endelig vil jeg pege på den opgave at tage barnet med i sin bøn.

Bedste hilsner

Johannes Værge
Sognepræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​