Kristne hovedpersoner i Danmarkshistorien

Man er også nødt til at nævne Grundtvig, hvis man er ude efter kristne personer, der har haft indflydelse på nutidens politiske opfattelser. Det er ikke mindst hans frihedsforståelse, der har haft afsmittende virkning på vor politiske opfattelse. Han kan måske endda stadig være til inspiration for os. Når han i sine foredrag i 1838, Mands-Minde-foredragene, kan sige:

"Det er nemlig ganske vist, at al den Tvang, Regeringer kan lægge enten paa Samvittigheder eller Munde eller lovlige Næringsveje, den koster dem Anstrængelse og Folket endnu langt mer end Penge; medens Friheden slet intet koster, men indbringer usigelig meget, ved den indvortes Tilfredshed og Munterhed og den udvortes levende Rørelse i alle Retninger, den nødvendig frembringer" (side 389),

- så er det vist noget, vi stadig kan have brug for at høre. For alle de reguleringer, vi laver, tyder på, at vi endnu ikke har lært lektien.
Vi er også nødt til at nævne I. C. Christensen, venstremanden fra begyndelsen af 1900-tallet. Han fik indført menighedsråd. Og i disse råd kunne bl.a. socialdemokrater få indflydelse på kirkens gang. Når det specielt er værd at nævne socialdemokrater, skyldes det, at alle dette partis ledere helt frem vil Viggo Kampmann havde meldt sig ud af folkekirken. Man førte en kamp, ikke blot mod den sociale undertrykkelse, men også mod de magter, man mente var med til at cementere denne undertrykkelse. Og til dem regnede man folkekirken. Hvilket ikke var helt sandt, for der var mange socialt bevidste kristne. Og det lykkedes som bekendt ikke socialdemokraternes ledere at få deres partifæller til at melde sig ud af folkekirken. Blandt andet takket være menighedsrådene.

Man kan også nævne besættelsen. Den fik betydning både for folks opfattelse af kirken (folk gik for alvor i kirke under besættelsen) og for folks politiske opfattelse (hvor man tidligere havde kunnet sætte spørgsmålstegn ved demokratiet, blev alle spørgsmålstegnene slettet efter 1945).

Og endelig kan man nævne indvandringen, specielt indvandringen af de mange muslimer. Jeg tror, den har været med til at skærpe vort blik for vore politiske værdier, men også for vore kristne værdier. Og den påvirkning er jo bestemt ikke forbi; ligesom vi jo heller ikke på nogen måde er færdig med at diskutere, hvordan vi skal forholde os til den.

Dette var en række meget, meget korte svar på det første spørgsmål, du stiller.

Det andet spørgsmål, om på hvilke punkter vi adskiller os fra vore naboer på grund af vor kirkes historie, tør jeg derimod ikke vove at give svar på, når svarene skal være bare nogenlunde velfunderede. Jeg tror, jeg vil nøjes med at sige, at de europæiske lande har udviklet sig ret forskelligt, men i hver deres udviklingsforløb også har lært temmelig meget af hinanden. Så resultatet er blevet en ret besynderlig blanding, hvor man nok kan sige, at der så sandelig er forskel på et hvilketsomhelst land og dets naboer, men også kan sige, at den kultur, der præger Europa, trods alt er genkendelig fra land til land.

Det er ikke tilstrækkeligt, men i denne omgang må du vist nøjes med det.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Pensioneret sognepræst