Demokratiets dilemma

Er demokratiet en retfærdig styreform? Shakir reflekterer over spørgsmålet i "ugens indlæg" fra læserdebatten på religion.dk. Hver fredag bringer vi et indlæg, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til lidt ekstra opmærksomhed. Har du et forslag til "ugens indlæg", kan du sende en mail
til redaktionen

Jeg har i forbindelse med nogle debatindlæg gjort mig nogle tanker om demokratiet. For hvad er demokrati egentlig for en størrelse? Demokrati er ikke nogen vestlig opfindelse, det er et græsk ord og betyder folkestyre. Dvs. at folket har indflydelse på lovgivningen.

Det lyder selvfølgelig meget flot, men hvad indebærer det? Det betyder, at flertallet bestemmer over mindretallet. Men hvordan kan flertallet af en befolkningsgruppe være målestok for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert? Med andre ord: Hvis 55 % af en befolkningsgruppe siger det ene, og 45 % siger noget andet, så har de 55% ret, ikke fordi de er de mest velvidende, men kun fordi de er flere.

Det er da ikke særlig retfærdigt. Det er jo ligesom diktatur, og om det er et folk, der skal bestemme mine rettigheder eller én mand, kan da være det samme for mig. I øvrigt fungerer demokrati heller ikke efter hensigten. Det så vi den 18. maj på Nørrebro, hvor det nej til traktaten, som der var flertal for, ikke blev accepteret.

Er det demokrati, når Maersk kan omstøde en folketingsbeslutning ved at true med at flytte sine aktier til udlandet? Man ser dagligt vestlige regeringer, der ihærdigt prøver at indføre demokrati i de muslimske lande, der endnu ikke har det. Men gavner demokratiet muslimerne, er det jo ikke så godt for Vesten. Det så vi i Algeriet, hvor fundamentalisterne, dvs. de religiøse muslimer, stod til at vinde det valg, de længe havde ventet på, så de kunne få fjernet det korrupte og undertrykkende regime, men hvor den franskstøttede algierske regering gik ind og aflyste valget. Det resulterede i den borgerkrig, der stadig hersker.