Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Alle danskere støtter folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle danskere støtter folkekirken

Folkekirken leverer tjenesteydelser for pengene fra staten, skriver biskop Karsten Nissen. (Foto: Michael Rønne Rasmussen)

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

DANSKHED OG KRISTENDOM: Statstilskuddet til folkekirken udgør godt en halv milliard kroner, som betales af alle danske borgere, også de, der ikke er medlemmer af folkekirken, skriver biskop Karsten Nissen

Spørgsmål:

Jeg vil meget gerne have forklaret, hvordan du mener, sammenhængen er mellem folkekirken og religionsfrihed. Jeg er personligt ateist, men ønsker selvfølgelig ikke at nedgøre religion, men blot stille mig lidt undrende.

Jeg kan ikke melde mig ud af folkekirken, for selvom jeg går ned og melder mig ud, skal jeg betale til kirken, hvilket er lidt underligt. Er det ikke fundamentet for religionsfrihed, at man helt selv kan bestemme, og at alle religioner eksisterer på samme grundlag? Det vil jeg ikke mene, der er, så længe den almindelige kirke i Danmark understøttes, med mindre man giver andre trosretninger den samme ydelse.

En anden ting er, at jeg som barn blev døbt, mens jeg ikke selv havde et valg, men nu kan jeg ikke vælge at blive afdøbt eller afkomfirmeret for den sags skyld. Hvorfor kan det ikke lade sig gøre?

Med venlig hilsen

Jesper

Annonce
Svar:

Kære Jesper

Ifølge Grundloven er der religionsfrihed i Danmark. Enhver dansk borger kan tilslutte sig ethvert religionssamfund eller vælge at stå helt uden for alle religiøse samfund. Samtidig siger Grundloven, at folkekirken understøttes af staten. Da Grundloven blev til i 1849, var der ikke tale om økonomisk støtte. Staten tilsluttede sig folkeflertallets religion - deraf navnet folkekirke.

Efter skiftet til det 20. århundrede ændrede dette forhold sig. Man indførte et årligt tilskud til kirken på finansloven. Tilskuddet udgør i dag godt en halv milliard kroner, og dette tilskud betales af alle danske borgere, også de, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det anvendes bl.a. til at dække 40% af præsternes løn. Men statstilskuddet udgør kun lidt over 10% af folkekirkens samlede udgifter, resten betales af folkekirkens medlemmer igennem kirkeskat. Desuden har folkekirken en række egenindtægter som f.eks. renteindtægter og præsternes boligbidrag.
Rent økonomisk sparer du altså din kirkeskat ved at melde dig ud af folkekirken, men du sparer ikke dit bidrag til de ca. 10% af folkekirkens indtægter, som kommer fra finansloven.

Vi drøfter meget i disse år, om dette system er i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed, der bl.a. siger, at ingen dansk borger kan tvinges til at bidrage til et religionssamfund, som han ikke selv tilhører.

Folkekirken leverer tjenesteydelser for pengene fra staten: personregistrering, begravelsesvæsen og vedligeholdelse af middelalderkirkerne. Det er min opfattelse, at det hele ville blive mere gennemskueligt, hvis man ikke anvendte statstilskuddet til præsteløn, men i stedet netop til de opgaver, folkekirken løser for staten.

Man kan ikke blive afdøbt eller afkonfirmeret, men man kan udmelde sig af folkekirken og indmelde sig i et andet trossamfund. Ved at udmelde sig af folkekirken markerer man, at man ikke længere kan dele det trosgrundlag, som er folkekirkens.

Med venlig hilsen

Karsten Nissen
Biskop over Viborg Stift

Læs flere indlæg i vores tema om danskhed og kristendom under "Religiøse svar"
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​