Alle danskere støtter folkekirken

Spørgsmål:

Jeg vil meget gerne have forklaret, hvordan du mener, sammenhængen er mellem folkekirken og religionsfrihed. Jeg er personligt ateist, men ønsker selvfølgelig ikke at nedgøre religion, men blot stille mig lidt undrende.

Jeg kan ikke melde mig ud af folkekirken, for selvom jeg går ned og melder mig ud, skal jeg betale til kirken, hvilket er lidt underligt. Er det ikke fundamentet for religionsfrihed, at man helt selv kan bestemme, og at alle religioner eksisterer på samme grundlag? Det vil jeg ikke mene, der er, så længe den almindelige kirke i Danmark understøttes, med mindre man giver andre trosretninger den samme ydelse.

En anden ting er, at jeg som barn blev døbt, mens jeg ikke selv havde et valg, men nu kan jeg ikke vælge at blive afdøbt eller afkomfirmeret for den sags skyld. Hvorfor kan det ikke lade sig gøre?

Med venlig hilsen

Jesper

Svar:

Kære Jesper

Ifølge Grundloven er der religionsfrihed i Danmark. Enhver dansk borger kan tilslutte sig ethvert religionssamfund eller vælge at stå helt uden for alle religiøse samfund. Samtidig siger Grundloven, at folkekirken understøttes af staten. Da Grundloven blev til i 1849, var der ikke tale om økonomisk støtte. Staten tilsluttede sig folkeflertallets religion - deraf navnet folkekirke.

Efter skiftet til det 20. århundrede ændrede dette forhold sig. Man indførte et årligt tilskud til kirken på finansloven. Tilskuddet udgør i dag godt en halv milliard kroner, og dette tilskud betales af alle danske borgere, også de, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det anvendes bl.a. til at dække 40% af præsternes løn. Men statstilskuddet udgør kun lidt over 10% af folkekirkens samlede udgifter, resten betales af folkekirkens medlemmer igennem kirkeskat. Desuden har folkekirken en række egenindtægter som f.eks. renteindtægter og præsternes boligbidrag.