Dansk kristendom er rummelig

Religion.dk sætter for tiden fokus på danskhed og kristendom. Følg med når kristne, jøder, muslimer og buddhister skriver om emnet - og giv selv din holdning til kende i læserdebatten!

Når man stiller mig spørgsmålet, om det giver mening at tale om Danmark som en kristen nation, kan jeg kun sige, at for mig giver det mening.

Da jeg startede min skolegang år tilbage, stiftede jeg for første gang bekendtskab med fællessang og morgensang, ikke mindst i forbindelse med salmevers. Det kan godt være, at den lille jødedreng hurtigt lærte, at man kunne springe nogle af de "værste" ord over, men ingen tvivl om, at kristendommen blev en del af min danske opvækst og derfor en væsentlig ballast for mig gennem hele livet.

Hvis det er rigtigt, at kultur definerer den måde, mennesker behandler andre mennesker på, så er det også helt klart for mig, at den danske kultur knytter sig tæt op ad kristendommens/jødedommens værdier. Mange af de værdier, det danske samfund har i vor tid, knytter sig til den etik, som Bibelen lærer os. At næstekærlighedsbudet så ikke stammer fra Det nye testamente, men fra Det gamle spiller jo ikke nogen rolle. I sproget benytter vi os ofte af udtryk, som stammer direkte fra den bibelske litteratur, som fx "Splinten hos andre".

Johannes Møllehave skriver et sted, at Søren Kierkegaard lovpriser det danske sprog, fordi "det aldrig søger langt væk fra, hvad der er lige for hånden, fordi det forstår spøg nok så godt som alvor", og så skriver Johannes Møllehave: "I den forstand er Klods Hans og kongedatteren danskere. Derfor forstår de hinanden, og derfor kommer de til forståelse. Og vi andre har fået fornøjelsen af deres replikker og gode indfald og er så danske, at vi ikke ved noget bedre, end når der bliver smidt mudder i hovedet på oldermanden."

Tør jeg, som ikke er kristen, vove en påstand omkring forbindelsen mellem kristendom og dansk kultur, så er det måske netop dette, at kristendom, i alle fald i min forståelse, er så rummelig, at den kan opfattes som et "tag selv bord", hvor man under en eller anden form altid kan finde plads til sig selv, samtidig med at man i det store hele accepterer, at den anden også har sin plads.

Jeg er af den opfattelse, at når vi i dag har et samfund som stort set fungerer, og hvor respekten for andre menneskers rettigheder er en del af vor kultur, så har kristendommen haft sin finger med i spillet.

Det, man selvfølgelig skal være opmærksom på, er, at kultur ikke er statisk, men hele tiden kræver, at mennesker er opmærksomme på, at nye tider skaber nye udfordringer og at disse udfordringer skal tage udgangspunkt i vores måde at være på overfor andre mennesker.

Bent Lexner
Jødisk overrabbiner

Læs flere indlæg i vores tema om danskhed og kristendom under "Religiøse svar"