Danske og kristne værdier

Vi glemmer dog, at muslimer ikke udgør én grå, truende masse, men at der er tale om en række enkeltpersoner med vidt forskellig sproglig, kulturel og national baggrund. De vestlige samfund må bekæmpe den terrortrussel, der kommer fra islamiske terrorister og deres netværk, men samtidig findes der intet alternativ til at leve redeligt og ordentligt sammen med muslimer i Danmark.

Megen debat om danskhed skyldes således globaliseringens virkelighed. Men vi finder ikke vor egen danske identitet ved at tage afstand fra andre, eller ved at lade angsten for det fremmede dominere vore tanker og handlinger. Vi finder kun vor egen identitet ved at se på den historie og de kulturelle og religiøse strømninger, som har formet os op igennem tiderne. Nogle af disse strømninger kommer indefra, fra danskerne selv, andre kommer ude fra andre lande og andre kulturer.

Først skal vi se indad, og dernæst fremad i et åbent og frimodigt møde med vores omverden. En grundlæggende del af dansk kultur er respekt for andre mennesker og deres ret til at tro, tænke og tale frit. Denne ret gælder såvel den "gamle" som den "nye" dansker, men begge skal naturligvis desuden respektere de pligter, der følger af at være borger i et demokratisk retssamfund.

Den væsentligste grund, til at vi diskuterer værdier, er dog, at vi tilsyneladende har så få fælles værdier tilbage. Derfor skal vi tale med hinanden om det, vi tror på, og som former vore tanker og handlinger. Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmark et kristent land. Kristendommen har i langt højere grad end vi erkender det, sat sit præg på dansk lovgivning, sprog og kultur. Kristendommen indebærer et syn på det enkelte menneske som uerstatteligt og dyrebart. For at kunne diskutere etik, f.eks. aktiv dødshjælp, må man gøre sig sit menneskesyn klart.

Netop nu, hvor andre religioner kommer til Danmark, er tiden til selvbesindelse. Selvbesindelse er en forudsætning for at kunne møde andre med respekt. Tolerance betyder ikke, at alt er lige godt, men at man gør sig sit eget ståsted klart, og samtidig har respekt for det menneske, som har en anden tro eller mening. Dialog mellem kristne og muslimer udelukker ikke mission, men dialogen understreger den respekt og ligeværdighed, der er en forudsætning for enhver sund og sand mission. I en sådan samtale bliver vi klogere på islam - og på os selv - når vi ser medmennesket i vor muslimske nabo.

Det danske sprog, det danske repræsentative demokrati og traditionen for at anvende den demokratiske samtale som middel til at finde bæredygtige løsninger på vore fælles problemer, er også noget særligt dansk. Disse værdier består ikke ved deres egen iboende kraft, men kun hvis vi åbent og ærligt forholder os til dem.

Karsten Nissen
Biskop over Viborg Stift