Det var i antiokia at man første kaldte dem der fultge efter jesus kristne se Aps.gerninger i bibelen
Aps er skrevet af Lucas (lægen)
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvem var de første kristne? til din ven.
Hvem var de første kristne?
De første menigheder var husmenigheder, hvor man mødtes i hemmelighed. Først senere kom kirkerne til
Læs også
Man har antaget, at den tidlige kristne kirke var de udstødtes og elendiges samlingssted. Men hvem var egentlig de mennesker, der udgjorde den kristne kirke i de første århundreder? Hvor kom de fra, og hvordan blev de kristne?
Kristendommens udvikling fra jødisk reformbevægelse til priviligeret religion i Romerriget er vanskelig at kortlægge. I begyndelsen kom de kristne tilhængere fra jødiske kredse i Israel, men efterhånden som kristendommen spredtes gennem de romerske byer, begyndte også ikke-jøder at komme til.
Paulus beskriver i sine breve et mønster for, hvordan omvendelserne foregik. Først henvendte han sig til jøderne i en lokal synagoge. Efter at have prædiket der, blev han ofte smidt ud. Herefter vendte han sig til andre mennesker i byen. Det kunne være på byens torv, som da Paulus prædikede på Areopagos i Athen, eller det kunne ske gennem mirakler, som man hører Paulus og Barnabas gøre det på Cypern.
Spredningen af de første menigheder
De første menigheder var husmenigheder, hvor man på grund af det generelle forbehold over for nye kulter og religioner forsøgte at holde samlingerne hemmelige. Det tyder på, at spredningen af menigheder følger de jødiske kolonisationer rundt langs det østlige Middelhav. Der er ikke tegn på, at jøder emigrerede til de vestlige dele af Middelhavet før Jerusalems ødelæggelse og jødernes fordrivelse i 70 og 135 e. Kr., og det er sandsynligt, at de kristne og jøderne er ankommet dertil på samme tid. Man ved, at de første kristne allerede har været i Rom i år 44, hvor den latinske forfatter Sveton beretter, at der har været opgør i byen på grund af en "Chrestus", og at jøderne er blevet forvist.
Det nuværende Tyrkiet har allerede under Trajans kejserdømme fra 96-117 e. Kr. haft en hel del kristne menigheder og Plinius, der var statholder i Lilleasien skrev til Trajan for at få forholdsregler til behandling af de kristne: Var det nok, at de erkendte sig som kristne? Eller skulle der foreligge konkrete beviser for noget ondt? Hvad skulle man gøre med de anonyme angivelser, som blev indleveret om de kristne i byerne? o.s.v.
I Nordafrika er der indtil 250 e.kr. mange indvielser af hedenske templer, men efter den tid forsvinder de, og de næste gudshuse og indskrifter er kristne.
Før kristendommen blev en officielt godkendt og priviligeret religion i Romerriget i år 312, lå de kristne tyngdepunkter rundt langs Middelhavets kyst: i Nordafrika, den sydlige del af Spanien, Roms omegn, Lilleasien, Ægypten og den israelsk fønikiske kyst.
Men også så langt væk som Tyskland, England og Armenien er kristendommen kommet. Kirkehistorikeren Eusebius beretter omkring år 300, at sågar Indien blev missionsmark, da den veluddannede kristne Pantaenus i år 180 forlod Alexandria for at missionere hinsides Ganges. Kristendommen begrænsede sig altså ikke til Romerriget, men fulgte både en missionsstrategi, der var grundlagt i Bibelen og også de byer og garnisoner, som udgjorde det meget mobile romerske samfunds pulserende hjerte.
Byfænomen
Spredningen af kristendommen er derfor i første omgang et byfænomen knyttet til den romersk-græske kultur. Først i tiden efter Konstantin den Stores omvendelse bliver landområderne en vigtigere missionsmark. Dette bliver for alvor tydeligt, da det Vestromerske rige bryder sammen i år 467, og folkestammerne koloniserer det gamle imperiums områder.
Også sproget var en medvirkende årsag til den lette spredning af kristendommen. Man talte græsk og latin på tværs af lokale provinser, hvilket gjorde missionærernes entré lettere. Der er ikke noget, der tyder på, at man har prædiket på de lokale dialekter. Kristendommen har de fleste steder været for det græske og latinske sprog.
Det er meget usikkert, hvor mange kristne, der var i Romerriget før Konstantin den Store. Gibbon, der skrev den store bog om Romerrigets nedgang og forfald, mener, der i en millionby som Rom før år 325 har været 50.000 kristne - altså hver tyvende. Det er helt sikkert for højt sat, selvom der har været områder, som vi ser fra Plinius´ breve fra ca. 100 e.Kr, at der i Lilleasien sikkert har været en meget stor procentdel.
Hvem var de kristne?
Men var de fattige og udstødte, som man har ment, en slags oldkirkelig pinsebevægelse? Vi kan se af brevene fra Paulus, at der er en stor variation af mennesker i de tidlige kristne menigheder. Der er slaver og frie, der er købmænd og luksuskøbmænd, der handler med purpur. Generelt har det sikkert været et bredt udsnit af byens befolkning med overvægt af enker og rige kvinder i forhold til højt placerede mænd.
Også Plinius siger i sine breve, at de kristne var af ethvert køn og enhver rang. Mændene fra de højeste af samfundets klasser er dog fraværende. Det skyldes, at de skulle deltage i de lokale religioners udøvelse, hvis de var embedsmænd og således både ofre til kejserens genius og til byens guder. Dette kunne ikke forenes med en kristen tro på én Gud.
Der var i menigheden en del slaver, men det var ikke forbudt at holde slaver. Alligevel frigiver kristne slaveejere ofte slaver, og frigivelsen var flere steder del af et ritual i kirken, forestået af biskoppen. Men det almindelige billede er, at de kristne ville befri hjerterne og ikke ændre den sociale orden, for éns sande hjem var i Himmeriget hos Gud.
Social udstødelse
Samtidigt betød det at være kristen en social udstødelse, da folk opfattede kristendommen som en form for ateisme. Derfor lød, som den nordafrikanske kirkefader Tertullian skriver i år 200, ofte råbet gennem gaderne: "Kast de kristne for løverne!" Det ville man, fordi de kristne var skyld i pest og krig, sygdom og død, når de ikke ville tilbede guderne og kejseren, for så mistede de gudernes velvilje, og disse sendte ulykker over byen.
Derfor var kristenforfølgelserne en vigtig del af kristendommen udbredelse. Martyriet bliver et vidnesbyrd, der kommer til at spille en stor rolle, og mange af de mennesker, der i forfølgelserne dør for deres tro, bliver beundrede og er væsentlige faktorer i omvendelserne.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Hvem var de første kristne?
Ja det er rigtig. det der fulgte efter Jesus kaldte man
kristne' ikke fordi de selv kaldte sig det.
Aps er skrevet i det århundrede.
Aps er et godt sted at starte når man skal studere de
første kristne menigheder.
Man er altså ikke kristen blot fordi man kalder sig det!
kristne' ikke fordi de selv kaldte sig det.
Aps er skrevet i det århundrede.
Aps er et godt sted at starte når man skal studere de
første kristne menigheder.
Man er altså ikke kristen blot fordi man kalder sig det!
Læs artiklen bag debatten her: Hvem var de første kristne?
DEN første kristne var
Ja - hvem var den første kristne?
den første kristne det var:
ja- den første kristne det var ham der opfandt budskabet,
og den der opfandt budskabet det var og ER....
Undskyld men det må være det mest velkendte i verden......
javascript:void(0)
Ja - hvem var den første kristne?
den første kristne det var:
ja- den første kristne det var ham der opfandt budskabet,
og den der opfandt budskabet det var og ER....
Undskyld men det må være det mest velkendte i verden......
javascript:void(0)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem var de første kristne?
citat:
ja- den første kristne det var ham der opfandt budskabet,
En meget stor del af bibelforskerne hælder til den anskuelse, at Jesus kom fra en gruppe stærkt konservative jøder, måske essenerne, hvorfra han må formodes at have hentet sit budskab. Så hvis det var essenerne, han kom fra, ville jeg skrive, at essenerne måtte være de første kristne af gavn om ikke af navn.
ja- den første kristne det var ham der opfandt budskabet,
En meget stor del af bibelforskerne hælder til den anskuelse, at Jesus kom fra en gruppe stærkt konservative jøder, måske essenerne, hvorfra han må formodes at have hentet sit budskab. Så hvis det var essenerne, han kom fra, ville jeg skrive, at essenerne måtte være de første kristne af gavn om ikke af navn.
Læs artiklen bag debatten her: Hvem var de første kristne?
Jesus kom fra Gud.
At nogle Bibelforskere har fået en fiks ide, skal vi holde os langt væk fra.
Levende kristne ved, at det er udenomssnak der bliver anført om Jesus, (ang. effeserne)
Djævelen er misundelig på jesus, derfor opstår der disse ondsinde rygter.
javascript:void(0)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem var de første kristne?
Hej Avismand,
Du skriver:
”En meget stor del af bibelforskerne hælder til den anskuelse, at Jesus kom fra en gruppe stærkt konservative jøder, måske essenerne, hvorfra han må formodes at have hentet sit budskab.
Så hvis det var essenerne, han kom fra, ville jeg skrive, at essenerne måtte være de første kristne af gavn om ikke af navn”.
Citat af Avismand slut.
Kommentar:
Jeg kan godt tilslutte mig dit udsagn. Først vil jeg dog sige, at det der med ” at Jesus kom fra en gruppe stærkt konservative jøder”, vil jeg sige følgende.
Hvad ville kunne man tænke sig at ”stærke konservative jøder” ville fremhæve i deres ”budskab” og hvor ville de hente deres ”budskab” og hvordan ville de ”udbrede” det og endelig ”forsamles om”?
Jeg kunne godt forestille mig de ville hente deres ”budskab” fra det en ”konservativ jøde” ville foretrække og ville det ikke være Loven, Profeterne og ……………………… / Torah-Neviim-Ketubim? http://home9.inet.tele.dk/mha/Tanach.htm
Altså jeg vil mene, at det måtte være deres ”budskab” og endelig i en personlig ”konservativ” streng udformning, altså ”forkyndelse” (en form for ”udbredelse”).
Det ville man så ”forsamles om” og her ville der naturligt opstå det vi forstår ved en ”forsamling” en menighed eller en ”forening”.
På Essæernes tid var der ikke religionsfrihed på den måde vi kender det. Altså Romerne havde sikkert ikke noget imod Essæerne blot disse adlød Romerne.
Kom det til et opgør eller en konfrontation ville det blive Roms guder og lov der kom til at få afgørende betydning og her opstår så ”Via Dolerosa”, lidelsens vej.
Indadtil ville Essæerne håndhæve deres ”konservative ortodokse” udlægning af Torah-Neviim-Ketubim og som jeg læser ”Evangelierne” hvor Jesu replikker er nedskrevet om end op til 30 år efter hans død, synes jeg ikke det tyder på, at Jesus ”forkyndte” en streng konservativ jødedom, snarere tvært imod.
9. Juni 2004, Essenernes fredsevangelium? http://www.carsten-vagn-hansen.dk/Artikler/hvem%20var%20Jesus.asp
Men du har ret i at Jesus (den første Kristne, hvis man overhovedet kan bruge det udtryk om Jesus), så fremhævede han hvad Essæerne også fremhævede, nemlig den ”rene sande og uforfalskede” religion = tilbedelsse af jødernes Gud, som vi også tilbeder om end i Jesu navn, ved at bruge Jesu navn og tror os at når vi bruger navnet Jesus om Gud forstår vi hvad Gud vil med os.
Gud vil så det med os Jesus forkyndte, at Gud elsker alle mennesker og det bør vi derfor også gøre.
----------------------------------------------------------
Før Jesus? I Danmark? http://www.nordiskisrael.dk/artikler/VorIsraelitiskeOprindelse.htm
Se her:
1) ”Omkring år 0 rejste den romerske gesandt Kornelius Tacitus rundt blandt folkestammer i det, som han kaldte for Germanien. Han beskrev Germaniens folkestammer som ”en ejendommelig, fuldkommen ren stamme,” der alle havde ”samme udvortes, barske öjne af blå farve, lyst rødligt hår og en stor krop.”
Tacitus bemærkede især den høje køns-moral blandt disse vore hedenske forfædre, før de blev kristne:
”Altså fører kvinderne livet under uantastet kyskhed, uden at fordærves ved forførende skuespil eller hidsende gildeslag. … I dette så talrige folk forekommer der over måde sjældent ægteskabsbrud, og straffen derfor indtræder öjeblikkelig og er lagt i ægtemandens hånd. I frænders påsyn skærer han håret af den skyldige, river klæderne af kroppen på hende, støder hende ud af sit hus og driver hende under svøbeslag gennem hele byen. Ja, når kyskheden giver sig til pris, finder den sandelig ingen skånsel; hverken skönhed, ungdom eller formue vil kunne skaffe en anden ægtemand. Thi her er der ingen, der ler, når en pige skændes; og det regnes ikke for noget, der ligger i verdens gang, at man forfører eller lader sig forføre. … At sætte en bestemt grænse for tallet af de börn, man vil have, regnes for en forsyndelse imod naturen, og ligeledes at dræbe nogen af dem, der bliver fødte senere.” (Kornelius Tacitus: Germanien, Kap. 19)”
Citat slut.
2) Menneskene i den Ældre Jernalders Danmark var altså ikke vore forfædre! Danskerne var ikke i Danmark for 3000 år siden!
3) Vi kan således spore Aser og Vaner til Aserbygðjan i Tyrkland. Hvem, der blev placeret netop på dette sted og på denne tid, var ingen andre end to af de vigtigste stammer i Bibelen: Aser og Dan.
Aser og Dan var to af de såkaldte Israels 10 fortabte stammer. Israel bestod oprindelig af 12 stammer, hvoraf ingen var jøder.
Frem til år 721 f.Kr. blev de 10 af Israels 12 stammer deporteret ud Kana’an, mens andre var draget nordpå på egen hånd. De 3 nordligste af Israels stammer var Dan, Aser og Naftali, hvoraf Dan var fører-stammen.
Den bibelske Dans stamme blev til Vaner under Odin. Den russiske flod Dneipr kalder Snorre f.eks. både for Vanakvisl og Tanakvisl.
Jordanes kaldte den i år 500 e.Kr. for Danapir, og i dag hedder den Dneipr på russisk. Danmark staves på den lille Jellingesten tanmarkaR – med T. Daner/Vaner/Taner – tre forskellige udtaler af samme stamme: Dans stamme.
De to bibelske stammer Aser og Naftali, mener jeg, blev smeltet sammen til de nordiske Aser.
Nordmændenes og svenskernes DNA er i dag fuldstændig identisk. Danskernes DNA er så tæt på dem, som man kan komme, men afviger dog en ganske lille smule.
4) (1. Mose 12:14-15) Sara må have haft en særlig ydre skønhed, da ægypterne tydeligvis begærede hende.
Hvad det var, der fik ægypterne til at begære den skønne Sara så stærkt, kan man læse om i Dødehavsrullerne, der blev fundet i 1947. Her beskriver en øjensynligt ægyptisk skribent med stor forundring Saras skønhed.
Blandt de ting, som han beskriver Sara med, er ”… hvor smuk al hendes hvidhed…” (Genesisapokryfen 20:4, Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne i ny oversættelse, s. 436, 1998.)
Citat slut.
http://www.nordiskisrael.dk/artikler/VorIsraelitiskeOprindelse.htm
5) Fællesskabet omkring måltidet spillede også en stor rolle hos den jødiske sekt ”essæerne” i Qumran omkring Kristi tid. Essæerne, der især er kendt fra fundet af Dødehavsrullerne i ´47, opstod formodentlig i opposition til tempelkulten i Jerusalem, som de ikke længere mente repræsenterede den rette lære.
Sekten var præget af strenge optagelseskrav, ejendomsfællesskab og vægt på renhed. De anså sig selv som det rette præsteskab, der skulle være klar til at modtage Messias ved hans ankomst.
Måltidet spillede en stor rolle i denne selvforståelse, idet alle måltider understregede sektens særlige status. Deltagerne foretog rituelle renselser og klædte om før og efter måltidet.
Under måltidet indtog medlemmerne deres pladser efter et stramt hierarki, og ingen rørte maden før den var blevet velsignet af præsterne.
Og selv om måltidet blev indtaget i fællesskab to gange daglig, var der strenge regler for hvem, der måtte deltage.
Der blev krævet en prøvetid på to år for sektens medlemmer, før de kunne indtage deres pladser ved fællesmåltiderne. På samme måde kunne forseelser fra et medlem betyde udelukkelse fra fællesmåltiderne i et helt år.
På den måde blev måltidet absolut en bekræftelse af gruppen og af hvem, der var med i gruppen.
Citat slut. http://www.madgal.dk/articles/article.asp?id=146
Venlig hilsen
Sandheden.
Du skriver:
”En meget stor del af bibelforskerne hælder til den anskuelse, at Jesus kom fra en gruppe stærkt konservative jøder, måske essenerne, hvorfra han må formodes at have hentet sit budskab.
Så hvis det var essenerne, han kom fra, ville jeg skrive, at essenerne måtte være de første kristne af gavn om ikke af navn”.
Citat af Avismand slut.
Kommentar:
Jeg kan godt tilslutte mig dit udsagn. Først vil jeg dog sige, at det der med ” at Jesus kom fra en gruppe stærkt konservative jøder”, vil jeg sige følgende.
Hvad ville kunne man tænke sig at ”stærke konservative jøder” ville fremhæve i deres ”budskab” og hvor ville de hente deres ”budskab” og hvordan ville de ”udbrede” det og endelig ”forsamles om”?
Jeg kunne godt forestille mig de ville hente deres ”budskab” fra det en ”konservativ jøde” ville foretrække og ville det ikke være Loven, Profeterne og ……………………… / Torah-Neviim-Ketubim? http://home9.inet.tele.dk/mha/Tanach.htm
Altså jeg vil mene, at det måtte være deres ”budskab” og endelig i en personlig ”konservativ” streng udformning, altså ”forkyndelse” (en form for ”udbredelse”).
Det ville man så ”forsamles om” og her ville der naturligt opstå det vi forstår ved en ”forsamling” en menighed eller en ”forening”.
På Essæernes tid var der ikke religionsfrihed på den måde vi kender det. Altså Romerne havde sikkert ikke noget imod Essæerne blot disse adlød Romerne.
Kom det til et opgør eller en konfrontation ville det blive Roms guder og lov der kom til at få afgørende betydning og her opstår så ”Via Dolerosa”, lidelsens vej.
Indadtil ville Essæerne håndhæve deres ”konservative ortodokse” udlægning af Torah-Neviim-Ketubim og som jeg læser ”Evangelierne” hvor Jesu replikker er nedskrevet om end op til 30 år efter hans død, synes jeg ikke det tyder på, at Jesus ”forkyndte” en streng konservativ jødedom, snarere tvært imod.
9. Juni 2004, Essenernes fredsevangelium? http://www.carsten-vagn-hansen.dk/Artikler/hvem%20var%20Jesus.asp
Men du har ret i at Jesus (den første Kristne, hvis man overhovedet kan bruge det udtryk om Jesus), så fremhævede han hvad Essæerne også fremhævede, nemlig den ”rene sande og uforfalskede” religion = tilbedelsse af jødernes Gud, som vi også tilbeder om end i Jesu navn, ved at bruge Jesu navn og tror os at når vi bruger navnet Jesus om Gud forstår vi hvad Gud vil med os.
Gud vil så det med os Jesus forkyndte, at Gud elsker alle mennesker og det bør vi derfor også gøre.
----------------------------------------------------------
Før Jesus? I Danmark? http://www.nordiskisrael.dk/artikler/VorIsraelitiskeOprindelse.htm
Se her:
1) ”Omkring år 0 rejste den romerske gesandt Kornelius Tacitus rundt blandt folkestammer i det, som han kaldte for Germanien. Han beskrev Germaniens folkestammer som ”en ejendommelig, fuldkommen ren stamme,” der alle havde ”samme udvortes, barske öjne af blå farve, lyst rødligt hår og en stor krop.”
Tacitus bemærkede især den høje køns-moral blandt disse vore hedenske forfædre, før de blev kristne:
”Altså fører kvinderne livet under uantastet kyskhed, uden at fordærves ved forførende skuespil eller hidsende gildeslag. … I dette så talrige folk forekommer der over måde sjældent ægteskabsbrud, og straffen derfor indtræder öjeblikkelig og er lagt i ægtemandens hånd. I frænders påsyn skærer han håret af den skyldige, river klæderne af kroppen på hende, støder hende ud af sit hus og driver hende under svøbeslag gennem hele byen. Ja, når kyskheden giver sig til pris, finder den sandelig ingen skånsel; hverken skönhed, ungdom eller formue vil kunne skaffe en anden ægtemand. Thi her er der ingen, der ler, når en pige skændes; og det regnes ikke for noget, der ligger i verdens gang, at man forfører eller lader sig forføre. … At sætte en bestemt grænse for tallet af de börn, man vil have, regnes for en forsyndelse imod naturen, og ligeledes at dræbe nogen af dem, der bliver fødte senere.” (Kornelius Tacitus: Germanien, Kap. 19)”
Citat slut.
2) Menneskene i den Ældre Jernalders Danmark var altså ikke vore forfædre! Danskerne var ikke i Danmark for 3000 år siden!
3) Vi kan således spore Aser og Vaner til Aserbygðjan i Tyrkland. Hvem, der blev placeret netop på dette sted og på denne tid, var ingen andre end to af de vigtigste stammer i Bibelen: Aser og Dan.
Aser og Dan var to af de såkaldte Israels 10 fortabte stammer. Israel bestod oprindelig af 12 stammer, hvoraf ingen var jøder.
Frem til år 721 f.Kr. blev de 10 af Israels 12 stammer deporteret ud Kana’an, mens andre var draget nordpå på egen hånd. De 3 nordligste af Israels stammer var Dan, Aser og Naftali, hvoraf Dan var fører-stammen.
Den bibelske Dans stamme blev til Vaner under Odin. Den russiske flod Dneipr kalder Snorre f.eks. både for Vanakvisl og Tanakvisl.
Jordanes kaldte den i år 500 e.Kr. for Danapir, og i dag hedder den Dneipr på russisk. Danmark staves på den lille Jellingesten tanmarkaR – med T. Daner/Vaner/Taner – tre forskellige udtaler af samme stamme: Dans stamme.
De to bibelske stammer Aser og Naftali, mener jeg, blev smeltet sammen til de nordiske Aser.
Nordmændenes og svenskernes DNA er i dag fuldstændig identisk. Danskernes DNA er så tæt på dem, som man kan komme, men afviger dog en ganske lille smule.
4) (1. Mose 12:14-15) Sara må have haft en særlig ydre skønhed, da ægypterne tydeligvis begærede hende.
Hvad det var, der fik ægypterne til at begære den skønne Sara så stærkt, kan man læse om i Dødehavsrullerne, der blev fundet i 1947. Her beskriver en øjensynligt ægyptisk skribent med stor forundring Saras skønhed.
Blandt de ting, som han beskriver Sara med, er ”… hvor smuk al hendes hvidhed…” (Genesisapokryfen 20:4, Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne i ny oversættelse, s. 436, 1998.)
Citat slut.
http://www.nordiskisrael.dk/artikler/VorIsraelitiskeOprindelse.htm
5) Fællesskabet omkring måltidet spillede også en stor rolle hos den jødiske sekt ”essæerne” i Qumran omkring Kristi tid. Essæerne, der især er kendt fra fundet af Dødehavsrullerne i ´47, opstod formodentlig i opposition til tempelkulten i Jerusalem, som de ikke længere mente repræsenterede den rette lære.
Sekten var præget af strenge optagelseskrav, ejendomsfællesskab og vægt på renhed. De anså sig selv som det rette præsteskab, der skulle være klar til at modtage Messias ved hans ankomst.
Måltidet spillede en stor rolle i denne selvforståelse, idet alle måltider understregede sektens særlige status. Deltagerne foretog rituelle renselser og klædte om før og efter måltidet.
Under måltidet indtog medlemmerne deres pladser efter et stramt hierarki, og ingen rørte maden før den var blevet velsignet af præsterne.
Og selv om måltidet blev indtaget i fællesskab to gange daglig, var der strenge regler for hvem, der måtte deltage.
Der blev krævet en prøvetid på to år for sektens medlemmer, før de kunne indtage deres pladser ved fællesmåltiderne. På samme måde kunne forseelser fra et medlem betyde udelukkelse fra fællesmåltiderne i et helt år.
På den måde blev måltidet absolut en bekræftelse af gruppen og af hvem, der var med i gruppen.
Citat slut. http://www.madgal.dk/articles/article.asp?id=146
Venlig hilsen
Sandheden.
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce