Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirkens ansigtsløftning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirkens ansigtsløftning

Folkekirken.dk virker stilren og seriøs, men grænsende til det kedelige.

Kommenter Hold mig opdateret

ANMELDELSE: Folkekirkens hjemmeside har fået nyt ansigt. Det er blevet en portal med gode ambitioner, men der er et godt stykke vej endnu, før de bliver opfyldt

For knap to måneder siden kunne man læse i en pressemeddelelse, at "Folkekirken går nu for alvor på nettet med hjemmeside". En lidt pudsig udmelding at læse, når man nu i årevis har kunnet færdes på folkekirkens hjemmeside. Men pressemeddelelsen varslede en omfattende og tiltrængt ansigtsløftning af hjemmesiden. Det nye site gik i luften den 1. april, støttet af alle danske stifter samt Grønlands Stift og udarbejdet af Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Et ungdommeligt ydre
Der er ingen tvivl om, at ansigtet er blevet løftet! Man mødes nu af et moderne, professionelt layout i helt lyse farver. Det virker stilrent og seriøst, men dog grænsende til det kedelige. Øverst på alle sider er der som gennemgående træk placeret en diskret, men nydelig topbjælke. Her er det en smart detalje, når man befinder sig på undersiderne, at der yderst til højre er en lille figur, der fører den besøgende tilbage til forsiden. Figuren er udformet på en måde, så den både ligner en pil (som man så ofte ser det) og en kirke.

Annonce
Forsiden er på design-området ubetinget den mest gennemarbejdede og vellykkede side. Layoutet er lettere asymmetrisk, men så længe forsiden ikke overfyldes med rubrikker, fungerer det. Man har desuden indsat nogle få farvestrålende fotografier, der frisker betydeligt op på den noget ferske farvepalet, der er valgt. På undersiderne, der som hovedregel ikke indeholder billeder, skærer de store hvide baggrundsflader til gengæld i øjnene og får skærmbilledet til at virke nøgent.

Brugervenlighed – søg og du skal finde?
Noget af det vigtigste for enhver professionel hjemmeside er brugervenlighed. Folkekirkens nye hjemmeside høster både plusser og minusser på den konto. Der er eksempelvis valgt en meget lille skriftstørrelse, der ikke på sædvanlig vis kan gøres større. Så besøgende med en høj skærmopløsning må finde læsebrillerne frem.

Der er på forskellig vis kælet for navigationsmulighederne på siden; bl.a. ved den førnævnte topbjælke, der indeholder en art menu over undersiderne. Her finder man også et lille "Gå til"-felt, der hurtigt bringer én videre til sider om, hvad man gør i tilfælde af dåb, bryllup og dødsfald.

Det kan imidlertid undre, at man har valgt ikke at have noget så traditionelt – og brugervenligt – som et søgefelt på siden. Især når der er tale om en helt ny hjemmeside med ny struktur, vil det være gavnligt at hjælpe besøgende med at finde vej.

Lovende overskrifter
Det er altid interessant at se, hvorledes en kirke eller et trossamfund vælger at præsentere sig på nettet. Det er sigende for, hvilken selvforståelse man har, og hvilket image man ønsker at signalere. Folkekirken har valgt at placere kategorierne "Aktuelt" (nyheder og temaer) og "En at tale med" (sjælesorg) som de første i menuen. Der er altså tale om en kirke, der er med på noderne, men også er omsorgsfuld og til at komme i kontakt med.

De følgende kategorier "Kirken i Danmark" og "Kirken i verden" vil man forhåbentlig kunne forvente sig meget af i fremtiden. Især førstnævnte kategori har potentiale til at rumme en grundig præsentation af folkekirkens historie, tro og praksis, om end sådanne overskrifter endnu ikke er at finde. På nuværende tidspunkt finder man ikke meget andet end nogle få links til andre hjemmesider og løfter om, at siderne er under udbygning. Vi venter spændt, men håber også at nogen vil benytte lidt af ventetiden på at rette den sjuskede tekst under "Kirken i verden".

"Hvad gør jeg ved..." er titlen på den næste kategori. Her finder man svaret på praktiske spørgsmål i forbindelse med fødsel, dåb, navngivning, bryllup og begravelse, og den vil uden tvivl blive godt besøgt. I denne kategori kunne man have forventet at finde et punkt som "udmeldelse". Man hører jo af og til kirkekritikere hævde, at det er frygteligt svært at melde sig ud af folkekirken. Det har de såmænd ikke ret i, hvilket den gamle hjemmeside også understregede ved at forklare om fremgangsmåden i første opslag af sidens leksikon.

Endelig indeholder folkekirken.dk kategorierne "Hjælp" og "Kontakt". Man skal være opmærksom på, at der for begges vedkommende er tale om hjælp/kontakt til hjemmesiden. Således bliver man slemt skuffet, hvis man besøger "Spørgsmål og svar"-sektionen for at blive klogere på Den Danske Folkekirke. Her er i stedet tale om tekniske og praktiske besvarelser, særligt rettet mod menighedsrødder og andre, der kunne tænkes at ville købe sig en hjemmesideplads under den nye folkekirkeportal hos Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Gode ambitioner – lang vej endnu
Tanken om en sådan fælles portal til alt, hvad der er folkekirkeligt, er ambitiøs og god. I det hele taget forekommer der at ligge mange fornuftige og spændende overvejelser til grund for den nye side for folkekirken. Ambitionen om at skabe en indholdsrig hjemmeside som udtryk for kirkens mangfoldighed er dog endnu et godt stykke vej fra at opfyldes. Man kunne spørge sig selv, om det virkelig var så nødvendigt at lancere siderne den 1. april frem for at vente, til man havde mere indhold på plads.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​