Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fællesskab med Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fællesskab med Gud

Når Jesus siger om brødet og vinen, at det er hans legeme og blod, så betyder det så meget som: Det er mig! - skriver Per Mollerup.

Kommenter Hold mig opdateret

PÅSKE: Hvis Jesus ikke havde levet kærligheden ud helt ind i døden og var opstået igen, så ville han ikke være vor frelser, der giver os fællesskab med Gud, skriver Per Mollerup

Per Mollerup skriver om sin påskefejring. Læs flere indlæg i vores påsketema. Skriv selv om din måde at fejre højtiden på i læserdebatten.

Jul, påske og pinse - de tre kristne højtider hænger for mig uløseligt sammen. Til jul fejrer vi Jesu fødsel, til påske mindes vi hans død og fejrer hans opstandelse. Hvis Jesus ikke havde levet kærligheden ud helt ind i døden og var opstået igen, så ville han nok være den største åndelige vejleder, der havde levet. Men Jesus ville ikke være vor frelser, der giver os fællesskab med Gud.

Hvis Helligånden ikke var kommet pinsedag, så ville vi nok kunne se frem til at opstå som Jesus og få fællesskab med Gud i det evige liv, men vi ville ikke have noget fællesskab med Gud her og nu.

Min påskefejring er meget knyttet sammen med de menigheder, som jeg er præst for. I er stort landsogn står man som præst for gudstjenesten alle søn- og helligdage. Så min påske begynder i ugen før palmesøndag med salmevalg og de første overvejelser over påskens prædikener. Ofte lytter jeg også til Bachs Matthæuspassion.

Annonce
Påsken betyder meget for mig, og jeg oplever et stærkt dramatisk forløb fra skærtorsdag over langfredag til påskedag. Jeg ville gerne helt personligt kunne leve med i skærtorsdag, inden jeg mindes Jesu død for mig langfredag, og leve med i langfredag inden jeg fejrer Jesu opstandelse påskedag. Men organisten skal have salmerne i god tid, og jeg kan ikke nå tre prædikener på tre dage, hvis der også kommer en begravelse og skal være tid sammen med familien, så det hele bliver blandet lidt sammen i ugen op til påske.

Men så søger jeg at leve intenst med i gudstjenesterne. Skærtorsdagsgudstjenestens fejring af Jesu indstiftelse af nadveren betyder meget for mig. For mig ligger hovedvægten i nadveren på Jesu nærvær. Kød og blod er efter datidig tankegang en betegnelsen for det hele menneske. Så når Jesus siger om brødet og vinen, at det er hans legeme og blod, så betyder det så meget som: Det er mig! Fællesskabet mellem os fortsætter efter min opstandelse.

Langfredag mindes vi Jesu selvhengivende offervillige kærlighed til os. Ifølge en teologisk tradition døde Jesus for at formilde Guds vrede over vor synd, for ellers kunne eller ville Gud ikke tilgive os. Det oplever jeg som en misforståelse af Bibelens billedsprog og som et ublufærdigt forsøg på at forklare det, som ikke kan forstås, og i modstrid med det billede, der tegnes af Gud i Det Ny Testamente som initiativtageren til Jesu komme.

For mig er Grundtvigs salme: "Hil dig frelser og forsoner" med sine stærke understregning af Jesu selvhengivende kærlighed til os og korsets gåde en af de allerbedste. Jesus fulgte livet igennem kærlighedens vej uanset omkostningerne for ham selv, han levede kærligheden ud helt ind i døden.

Hængende på korset råbte Jesus sin smerte ud til Gud med indledningsordene fra salme 22: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Jeg er overbevist om, at resten af salme 22 klinger med i disse ord. Salmen slutter med en uforbeholden tillidserklæring til Gud.

For mig er det en meget vigtig pointe, at Guds Søn, Jesus Kristus, ikke opgav troen til Gud Fader selv i det dybeste mørke. Vi er desværre ofte kærlighedsløse og troløse og hurtige til at anklage Gud, når noget går os på. Men Jesus levede kærligheden og tilliden til Gud Fader ud til sidste åndedrag. Derfor ligger opstandelsen også i svøb i den måde han døde på. Intet kunne skille ham fra Gud Fader.

Påskedag fejrer vi Jesu opstandelse. Det er for mig kirkeårets vigtigste fest. Jesu opstandelse betyder i al sin enkelthed og storslåethed, at han lever og i dag som den opstandne bygger bro mellem Gud Fader og os. Uden ham ville vi ikke have noget fællesskab med Gud. Uden hans opstandelse ville vi ikke have noget håb om evigt liv.

Jeg har bemærket udtalelser i Kristeligt Dagblad om, at de fleste præster prædiker bedre om Jesu død end om Jesu opstandelse. Det ved jeg nu ikke rigtig, mange præster undlader at prædike langfredag. Men der er den rigtige pointe i det, at det kan være svært at prædike om Jesu opstandelse som det helt enestående, fordi vi lever i opstandelsens virkelighed hver eneste søndag. Når vi kristne ikke som jøderne har lørdag som helligdag, den dag Gud hvilede efter skabelsen. Men har flyttet helligdagen til søndag, så er det netop for hver uge at fejre Jesu opstandelse.

Glædelig påske!

Per Mollerup

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​