En velbegrundet frygt

Religion.dk sætter fokus på religion & sundhed. Følg her mail-udvekslingen mellem Thomas Teglgaard og Michael Norup - du kan se de tidligere indlæg i bunden af siden. Du kan også blande dig i læserdebatten!

Jeg er fuldstændig enig med Thomas Teglgaard i, at patientens religion eller øvrige livsanskuelse spiller en væsentlig rolle for, hvordan han eller hun forstår sin sygdom, men jeg er ikke enig i, at det selvfølgeligt betyder, at lægen bør spørge til patientens religiøse forhold.

Hvis lægen signalerer, at det religiøse eller livsanskuelsesmæssige også er noget, der kan tales om, bør der være dækning for det. Så bør det gælde, at lægen faktisk kan tale med patienten om disse forhold, uanset hvilken opfattelse patienten har. På det område har jeg min tvivl.

Jeg tror ikke læger generelt kan tale med hvem som helst om et hvilket som helst religiøst standpunkt eller om en hvilken som helst livsanskuelse, og jeg tror ikke, at man altid ærligt kan sige, at hvis patienten tillægger noget stor betydning, så gør hospitalet det også.

For mit eget vedkommende må jeg erkende, at mine evner er ganske beskedne. Jeg er aldrig blevet præsenteret for et religiøst standpunkt som jeg kunne forstå og jeg har en stærk fornemmelse af, at mange religiøse mennesker vil have tilsvarende svært ved at forstå mit standpunkt.

Jeg tror, Thomas Teglgaard har ret i, at jeg og mange andre læger undlader at spørge til patienternes religiøse liv af frygt, og jeg tror, der er tale om en velbegrundet frygt. Det, vi er bange for, er – som jeg også skrev i mit forrige indlæg – at bringe dybtgående uoverensstemmelser mellem patienten og lægen frem og dermed underminere den gensidige respekt og accept, der er brug for i behandlingsforløbet.

Michael Norup
Lektor på Intitut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Læs mere om religion og sundhed under "Religiøse svar"