Af Michael Norup |
3. marts 2005
RELIGION & SUNDHED: Hvis vi skal bevare den gensidige respekt mellem læge og patient, kan det være en god ide at sætte det religiøse i parentes, skriver Michael Norup i sit svar til Thomas Teglgaard
Michael Norup, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, og Thomas Teglgaard, kristen psykiater og forfatter, er gået i dialog. Læs her første svar fra Norup på Teglgaards indlæg "Tro - et tabu på hospitalet?"
Vi lever i et samfund som grundlæggende er værdipluralistisk. Mennesker tror på mange forskellige ting, og de har mange forskellige opfattelser af, hvad det er, der giver livet mening, værdi eller formål. Denne værdipluralisme er et grundlæggende vilkår i et demokratisk samfund, som sikrer individets basale rettigheder. En fælles virkelighedsopfattelse kan formodentlig kun opretholdes over længere tid gennem brug af magt og undertrykkelse.
På den anden side indebærer værdipluralismen, at der altid er risiko for, at der opstår spændinger og konfrontationer mellem mennesker med divergerende opfattelser. Vores tro eller livsanskuelse er væsentlig for os, og for mange af os kan det være en betydelig udfordring at anerkende og respektere mennesker, som har synspunkter, der er stærkt afvigende fra vore egne.
Ved at bringe spørgsmål om livsanskuelse på banen blotter man sig, og man risikerer at møde afvisning eller manglende forståelse. Når man i så høj grad tier om det religiøse på hospitalerne skyldes det for mig at se ikke, at man opfatter det som uvæsentligt eller betydningsløst. Tværtimod tror jeg, at det er udtryk for, at man opfatter det som noget, der er så væsentligt, at det ikke egner sig for samtale, med mindre parterne er trygge ved hinanden og gensidigt ved, at den anden er parat til at indgå i en kvalificeret dialog.
Hvis vi skal bevare den gensidige respekt mellem læge og patient trods muligheden for dybtgående religiøs uoverensstemmelse, kan det ofte være en god ide at sætte det religiøse i parentes. Det betyder ikke, at religion slet ikke kan bringes frem i relation til sygdom, men det betyder at initiativet må udgå fra patienten. Mødet mellem læge og patient er stærkt asymmetrisk. Det er patientens liv og nogle gange død, der er i centrum, og det er patienten der er den svage, hvis integritet skal beskyttes.
Det er vigtigt for syge mennesker at bevare håbet, men vi bør erkende, at det ikke er alle, der kan give alt. Jeg tror, vi står os bedst ved at lade hospitalspersonalet stå for det medicinske og for at give almenmenneskelig hjælp og støtte og overlade det, der vedrører patientens specielle livsanskuelse, til vedkommendes eget bagland.
Michael Norup
Religion.dk sætter fokus på religion & sundhed. Stil spørgsmål til vores eksperter og giv selv dine synspunkter til kende i læserdebatten, hvor du også løbende kan snakke med Thomas Teglgaard. Læs mere her!
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk