Gud helbreder også i dag

At helbredelse ved bøn og salvelse også var en del af menighedernes liv dengang, ser vi i Jakobs brev det 5. kapitel, hvor det siges: "Er nogen blandt jer syg, skal han tilkalde menighedens ældste, og de skal salve ham med olie i Herrens navn og bede over ham. Og troens bøn vil frelse den syge, og Herren vil gøre ham rask."

Det element er ikke længere en del af folkekirkens officielle virksomhed. Der er mange forklaringer på, at det er gledet ud. De fleste mennesker går nok først til lægen i tilfælde af sygdom. Men spørgeren har fuldstændig ret i, at kirken mister i troværdighed, hvis vi frakender Gud magten til at helbrede syge. Det tror jeg nu ikke ret mange kristne mennesker gør. Der bedes mange bønner om helbredelse – jeg tror enhver præst har prøvet at bede sammen med et menneske om udfrielse af sygdom eller angst. Jeg tror, at Gud også i dag kan og vil helbrede sygdom.

Når det ikke er en del af folkekirkens offentlige gudstjeneste hænger det sammen med en angst for, at helbredelse gøres til et resultat af den enkeltes tro. Det er et hårdt, og i virkeligheden ganske ukristeligt standpunkt at sige: "Hvis du tror tilstrækkeligt, kan du blive helbredt." For det første er Gud ikke vores tjener, og lidelsens mysterium kender ingen til bunds. For det andet kan også dybt troende mennesker lide af sygdom og handicaps, som de beder om at blive helbredt for, men det sker ikke. Er svaret til dem: "Det er fordi du ikke tror tilstrækkeligt?"

Tro kan ikke måles som var det en metervare. Tro er ubetinget tillid til Gud, at stole på ham trods alt. En læsning af Jobs bog giver ikke svaret på lidelsens gåde, men derimod er Job et eksempel på tro i og under ufattelig lidelse.

Den tro skal kirken forkynde – og så er det også kirkens og det kristne menneskes opgave at være ved siden af det menneske, som kæmper med sygdom og lidelse.

Karsten Nissen

Læs flere svar omkring religion og sundhed i dette tema under "Religiøse svar."