Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Med Vold og Magt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med Vold og Magt

Vold og Magt er ikke prominente størrelser i græsk religion, hvor man gennem tiden kunne repræsentere stort set alt mellem himmel og jord som gudommelige størrelser, skriver Tim Jensen.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

MYTOLOGI: Er der en sammenhæng mellem talemåden "med vold og magt" og de to græske guder, Vold og Magt? Tim Jensen svarer

Spørgsmål:

Hej Tim

Jeg er flere gange stødt på vendingen "med vold og magt," hvis man f.eks. vil understrege, at noget skal trumfes igennem. Forleden læste jeg om de to græske (tror jeg de var) guder Vold og Magt. Er der en sammenhæng imellem talemåden og den græske mytologi, så det faktisk er to græske guder, man påkalder sig?

Andrea Groth

Svar:

Kære spørger

Tak for spørgsmålet, der delvis i hvert fald angår mit oprindelige speciale, nemlig græsk religion. Delvist, for jeg er jo ikke kyndig i dansk sproghistorie, og jeg kan ikke sige, om det skulle have været en påvirkning fra græsk religion/mytologi, der på et bestemt tidspunkt har lukket det udtryk ind i det danske sprog. Jeg tvivler dog stærkt.

Annonce
Vold og magt - eller Vold og Magt - dvs. disse to fænomener og givne størrelser repræsenteret som overmenneskelige magter, der så at sige lever deres eget liv og derfor kan repræsenteres som guddomme, er jo ikke prominente størrelser i græsk religion, hvor man gennem tiden kunne repræsentere stort set alt mellem himmel og jord som gudommelige størrelser.

Man kan sige, at "personifikationen" af abstrakte begreber går langt tilbage i tiden, men det er meget svært at få styr på, hvad der er digteriske størrelser (og derpå også i billedkunst) og hvad der også har et liv i religionen derudover. Mange af dise størrelser er aldrig blevet dyrket i en kult og med et kultbillede, men nogle er.

Eksempler på velkendte personifikationer/guddommeliggørelser er Themis (orden/lov) og Metis (klogskab), som så begge er femininer, der sættes sammen med Zeus i ægteskab, og så får vi en datter (dike=ret/retfærdighed). Nike (sejr) er et andet eksempel, og der er tusinder af nike-statuer og vaser med nike-gudinder. Ares er gud for krig, Eros for kærlighed, og begge får en vis betydning i kunst og mytologi. For Eros' vedkommende også en kult med tempel og det samme gælder Nemesis og senere Eirene (fred).

Jeg har ikke her og nu kunnet finde materiale, hvoraf det skulle fremgå, at Vold og Magt er blevet dyrket i en egentlig kult, og jeg har heller ikke erindring om at have set sådanne "guddomme" afbildet på vaser. Anyway - jeg tror ikke, det er derfra, at udtrykket
er kommet ind. Men det kan måske inspirere til at læse mere om græsk religion og grækernes tilbøjelighed til at danne sig plastiske billeder af psykiske og naturlige fænomener, som jo så at sige lever deres eget liv uafhængigt af enkelte mennesker og ofte også sætter sig igennem og gør sig gældende, selv om mennesker stritter imod.

Vreden, gudinde, besyng som greb Peleiden Achilleus. Det er en guddommelig vrede, både fordi det er hans, og han er guddommelig, og fordi den griber ham, og fordi den har konsekvenser, for ham og hele verden, af gigantiske dimensioner.

Med venlig hilsen

Tim Jensen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Er der en sammenhæng mellem globalisering og fundamentalisme?

Er Gud en projektion af menneskets idealer?

Er Koranen Guds ægte ord?

Kan psykologien forklare menneskets religiøse behov?

Hvordan opstod verden?

Hvordan forenes tro og videnskab?

Hvad er en sjæl – har vi én?

Er religioner ikke bare "varm luft"?

Kan religion og videnskab forenes?

Hvad betyder "mellem himmel og jord"?

Kan du bevise, at Jesus var Guds søn?

Har man fundet Jesu blod i Jerusalem?

Overtro skaber frygt

Naturens orden peger på Gud

Kan Gud skabe en sten...?

Troens øje ser mere

Hvor er der religiøs harmoni?

Det er svært at være en god ateist

Dommedag findes ikke i alle religioner

Ateisme findes blandt de bedst uddannede

Kristendommen bliver ved jorden

Hvad er forskellen mellem religion og historie?

Er nazisme en religion?

Der er flere ateister end hinduer i verden

Tre bøger om minoritetsreligioner

Unge er under massiv påvirkning fra mange sider

Gud vil kommunikere med mennesker

Jeg er i den syvende himmel

Det er nemt at invitere din muslimske nabo

Der findes én Gud men et væld af gudsbilleder

Mandtal er et gammelt fænomen

Hverken vortesvin eller dinosaurus

Danmark er udemokratisk

Miniguide til Da Vinci-studier

Allah tilgiver Adam og Eva, Gud gør ikke

Gud kan ikke modbevises

Troen er blevet genoplivet

Græske myter er vanvittigt populære

Gud er større end fornuften

Naturen er ikke dum

Inspirationen fra Østen

Hvad er agnosticisme?

Den evige tilbagekomst er en fiktion

Det er irrationelt at være fundamentalist

Dualismetænkningens konsekvenser

Newton var en ivrig bibellæser

Demokrati og religion påvirker hinanden

Menneskerettighederne er ikke en ukristen tanke

Menneskerettigheder har en religiøs forudsætning

Et holistisk menneskesyn

Maslows religionspsykologi

Buddhismen og verdens oprindelse

Skabelsesberetningen er ikke en dagbog

Evolutionen er ikke et faktum

Thomas Teglgaard svarer på spørgsmål

Statistik over verdens kristne

Med forskningen er vi blevet klogere

Statistik over verdensreligionerne

Mennesket bør være et formål i sig selv

Verden er mærkelig

Antallet af konversioner i Danmark

Tiltrækning kan blive til afsky

Loven og troen

Muslimerne er faldet i søvn

Daoisme og kongfucianisme

Undersøgelser om danskernes tro

Kulturkristne er også kristne

Troen på sjæle og ånder

Statistik over religiøst tilhørsforhold i Danmark

Forskning i parsisme

Guds tid - og vores

Skabelsesberetning, poesi og videnskab

Skabelsestanke, evolution og Big Bang

Big Bang og kirken

Religionskritik og islam

Folkereligion, dialog og mission

Den græske filosofi og islam

Luther, sharia og Det Radikale Venstre

Tid og skabelse

Skabte Gud verden på en uge?

Niels Henrik Gregersen: kreationisme er ideologisk betinget

Kristendom og verdensbilleder

Forholdet mellem tid og rum

Er naturkræfterne guddommelige?

Hvordan forstår vi det uforklarlige?

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​