Hans Kirk hadede fiskernes tro

Det betyder, at selv om man sagtens kan "relatere problematikken" hos Hans Kirk til nutidig Indre Mission, så er det en fejltagelse at tro, at det er en dækkende eller en troværdig skildring. Der er tale om en skildring fra en mand, der nok til dels holder af fiskerne som mennesker, men ikke desto mindre (som stalinist) hader deres tro inderligt og gør alt, hvad han kan for at sortskildre den og bringe den i miskredit. Enhver elementær kildekritik ville derfor stille sig skeptisk til troværdigheden af hans skildring; men af en eller anden grund er han blevet betragtet som sandhedsvidne og hans skildring af missionsfolkene som pålidelig. Derfor møder man endnu i dag også blandt veluddannede mennesker nogle, som har adopteret dette billede af Indre Mission ukritisk og regner det for nærmest videnskabeligt godtgjort, at de er specielt snæversynede, seksualforskrækkede, trangbrystede, fordømmende osv.

Men for det første er hans skildring jo altså naturligvis tendentiøs. Det kan være svært at se for sig, at Maren Kirks og Tabitas verdener overhovedet skulle befinde sig på samme planet. Og Maren Kirk, som selv er en humoristisk og livsglad dame, kan heller ikke selv genkende Hans Kirks billede af hendes mor, romanens "Tea". For det andet har der selvfølgelig været snæversynede, trangbrystede og fordømmende mennesker iblandt, ligesom der uden tvivl også er det i dag – og er det i en hvilken som helst subkultur og i alle slags kontekster! Det sære er bare, at når de findes i Indre Mission, går mange stadig ud fra, at det er de nok, fordi de er missionsfolk - og ikke, som man vil gøre det om andre kirkelige kontekster, selvom de er missionsfolk. Og selvfølgelig var Fiskerne generelt seksualforskrækkede - for det var hele samfundet dengang, fra høj til lav. Indre Mission har mørke pletter i sin historie og bestemt også skeletter i skabet. Men næppe i højere grad end en hvilken som helst anden subkultur, kirkelig som ukirkelig.

For det tredje har også Indre Mission, trods en udpræget konservativ konstitution, dog gennemgået en nødvendig opdatering. Der er i dag en større åbenhed over for det kulturelle, over for livsglæden, over for det menneskelige, over for autentisk kristentro af anden farve etc. Du kan få et nutidigt indtryk af bevægelsen ved at gå rundt på hjemmesider som www.jesusnet.dk og www.imu.dk eller skaffe deres ugeblad Indre Missions Tidende. (Hvis du vil undskylde mig en sidebemærkning: Faktisk er det underligt i sig selv, at man overhovedet stadig skal læse Fiskerne i gymnasiet. Det virker uopfindsomt og umoderne. Trods alt udkom den i 1928; og litterært har den bestemt ikke kvalitet af klassiker. Er der også der tale om, at den præsenterer et nyttigt alibi for
fordomme? Rent selvsving?)

Så det er absolut muligt at relatere Fiskerne til nutidens religiøse landskab - blot ikke som objektive skildringer, ikke af fortidens Indre Mission og slet ikke af nutidens Indre Mission.

Med venlig hilsen

Leif Andersen
Rejsepræst i Indre Mission