Kirken er en hellig ordning

Der er altså en dyb teologisk begrundelse for, at Den Katolske Kirke ser det kirkelige hierarki som en hellig tradition, et synligt tegn på Kirkens mysterium, dvs. den usynlige guddommelige virkelighed.

I den lutherske kirke er den mystiske dimension stærkt reduceret: Luther forkastede det særlige præstedømme og accepterede kun det almene præstedømme, hvor der "ikke er nogen mellemmand mellem mig og Gud". Hver eneste kristen (døbt) person er kaldet til at være præst. Der findes således ikke noget hierarki, ikke nogen hellig ordning efter "pyramidemodellen", men derimod en verdslig demokratisk ordning, en "pandekagemodel", hvor hver enkelt selv skal afgøre, hvad der er sandt. Derfor har et vittigt hoved også sagt: I den katolske Kirke er der én Pave. I den lutherske Kirke er der 1.000.000! Hvert menneske er nemlig sin egen "pave".

I praksis er der så alligevel en vis pyramidestruktur, for der er jo både biskopper, provster og præster også i Folkekirken, ja der er endda en kirkeminister som øverste instans. Men her bliver det i hvert fald klart, at det er en rent verdslig, administrativ struktur, der intet har med hellighed eller Kirkens mysterium at gøre.

Derfor løber man ind i problemer, når teologiske spørgsmål skal afklares, for ingen har i princippet kompetence til at tale på Kirkens vegne. Heller ikke kirkeministeren! Teologiske sandheder er ikke velegnede til demokratisk vedtagelse eller forkastelse!

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff

I temaet "Kristne kirker og trosretninger" under "Religiøse svar" kan du læse flere spørgsmål og svar om forskelle og ligheder mellem katolikker, ortodokse og protestanter.